Verdens ferskvandsfisk er pressede: Hver tredje art står til at uddø

Dansk forsker kalder ny opgørelse for et wakeup-call.

Sydamerikas største ferskvandsfisk, Arapaima, er en vigtig fisk, som mange mennesker spiser. Men overfiskeri har gjort bestandene meget mindre. (© Henrik Carl Statens Naturhistoriske Museum)

Verdens ferskvandsfisk er under pres.

Verdensnaturfonden, WWF, har i samarbejde med 16 organisationer lavet en status over, hvordan det står til for verdens ferskvandsfisk.

Og det ser ikke godt ud.

Hver tredje ferskvandsarter er truet af udryddelse.

- Når du er fagperson og arbejder med området, ved du godt, at det står skidt til med ferskvandsfiskene. På trods af det er rapporten alligevel et lille wakeup-call for mig, siger Anders Koed.

Han er professor og vicedirektør ved DTU Aqua. Han arbejder blandt andet med genopretning af fiskebestande i Danmark.

- Jeg har et godt indblik i, hvordan det står til mange steder i verden for ferskvandsfiskene. Men med den nye rapport får vi en opsamling, der viser det store billede. Det står virkelig slemt til, siger han.

Vandkraftværker kommer i vejen for fisk

Biodiversiteten i ferskvand falder dobbelt så hurtigt som i verdens skove og saltvandshave.

Der bliver færre fiskearter, og bestandene bliver mindre.

To ting er årsagerne til det faldende antal ferskvandsfisk: Miljømæssige problemer og overfiskeri.

Et af de miljømæssige problemer er vandkraftværker.

Ifølge forskerne bag den nye rapport bliver fiskene ofte glemt, når der bliver bygget nye vandkraftværker.

- Vandkraftværker kan nemlig give fisk, der vandrer, problemer. Fiskene svømmer mellem forskellige områder for at yngle og finde føde, men kommer der et vandkraftværk i vejen og spærrer fiskens vej, kan den ikke gennemføre sin livscyklus. Den kan helt uddø i området, siger Anders Koed.

På verdensplan er der 76 procent færre vandrende ferskvandsfisk i dag end i 1970.

Mange problemer, der kræver forskellige løsninger

Når mange fisk af samme art bliver overfisket i et område, kan fiskene ikke nå at formere sig. Derfor bliver der færre og færre af arten.

Til sidst kan arten forsvinde.

- Men det er ikke nok, at vi stopper med at overfiske, og så vokser bestandene af fisk. De miljømæssige faktorer skal også være i orden for, at der er levesteder for fiskene, siger Henrik Carl.

Han er videnskabelig medarbejder og fiskespecialist ved Statens Naturhistoriske Museum.

Dyndsmerlingen er en af Danmarks udryddelsestruede arter. Den lever i dag kun få steder i Sønderjylland i moser og sumper, men mange af dem er gennem tiden blevet drænet, så pladsen kunne bruges til landbrug. (© Henrik Carl Statens Naturhistoriske Museum)

- Fordi der er så mange forskellige årsager til nedgangen i antallet af fisk, er det også svært at finde en god, samlet løsning, siger han.

Men det betyder ikke, at vi ikke skal prøve.

- Det er vigtigt, at regeringer, organisationer og eksperter arbejder sammen om løsninger til, hvordan vi mindsker skaderne så meget som muligt, siger han.

Konsekvenser for både mennesker og natur

Hvis antallet af ferskvandsfisk bliver ved med at dale, vil det få konsekvenser for både mennesker og natur.

- I nogle områder af verden er ferskvandsfisk en stor del af fødegrundlaget for lokalbefolkningen. Hvis en flod eksempelvis udtørrer i perioder, fordi vandet bruges til vanding af landjord, kan det ende med, at mennesker sulter, fordi fiskene forsvinder, siger Henrik Carl.

Økosystemer kan også blive forstyrret, når fiskearter uddør. Når en art uddør, kan det starte en række af kædereaktioner, hvor flere fiskearter kommer i problemer.

Det kan alt sammen ske uden, at vi mennesker ved det.

- Særligt i regnskovsområder kan der være mange arter af ferskvandsfisk, som vi slet ikke kender til endnu. De kan uddø, uden vi lægger mærke til det, siger Henrik Carl.

Det kan skubbe ved økosystemet, fordi andre fisk plejede at spise den art.

- Pludselig uddør endnu en fiskeart, fordi den ikke har føde. Ofte har vi ikke nået at få et overblik over, hvordan udryddelsen af en art påvirker andre arter, før det er for sent, siger Henrik Carl.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk