Verdens mest hårdføre dyr bliver også ramt af klimaforandringerne

Bjørnedyr kan klare mere kulde og stråling end nogen andre dyr. Men de er følsomme over for høje temperaturer, viser ny dansk forskning.

Selvom det ser drabeligt ud, så er bjørnedyret kun en halv millimeter lang. Det lever af bakterier og celler fra dyr og planter, som det suger næring ud af. (© WikiMedia Commons)

De findes stort set alle steder i naturen.

Mikroskopiske bjørnedyr kravler rundt i vores tagrender, på træerne og i havet - og de kan klare lidt af hvert.

De små dyr, der også kaldes tardigrader, har vist sig at kunne klare et tryk, der er 6000 gange højere, end det vi bliver udsat for her på jordoverfladen. Og forskere har endda slæbt bjørnedyr med op i rummet, hvor de overlevede i rummets vakuum.

Men nu har en gruppe danske forskere fundet ud af, at de hårdføre smådyr altså har et svagt punkt - en slags kryptonit, om man vil.

Ved at varme de vanddråber op, som bjørnedyrene lever i, fandt forskerne ud af, at dyrene faktisk ikke kunne klare en særlig høj temperatur. Efter at smådyrene var blevet udsat for en temperatur på 37,1 grader i 24 timer, var over halvdelen af de små dyr døde.

Og det kom bag på forskerne, lyder det fra Nadja Møbjerg, der er lektor i cellebiologi på Københavns Universitet og en af forskerne bag de nye resultater.

- Tidligere forskning har foreslået, at bjørnedyr er de eneste, der vil overleve, hvis vi bliver ramt af en meteor. Men det passer nok ikke. De er følsomme ligesom alle andre dyr - og høje temperaturer er nok deres akilleshæl, siger hun.

En temperatur på 37,1 grader er ikke langt fra den højest målte temperatur her i Danmark. I 1975 nåede termometeret nemlig på 36,4 grader. Og hvis klimaforandringerne fortsætter og temperaturen stiger, så kan det altså også gå hårdt ud over bjørnedyrene, forklarer hun.

Bjørnedyr i forskers tagrende

De små bjørnedyr som Nadja Møbjerg og hendes kolleger har brugt i deres forsøg, har hun selv hentet hjemme i sin tagrende. Her trives de små væsner nemlig, forklarer hun.

- Bjørnedyr lever typisk steder, hvor der veksler mellem at være vådt og tørt. Det kan være tagrenden i mit gamle hus, i mos på træerne eller i sandet helt nede ved havkanten, siger hun.

Nadja tog en klump af det snask, der samler sig i tagrenden, med ind på laboratoriet og heri levede der altså en masse små bjørnedyr. Dem udsatte hun og kollegerne så for en række forskellige temperaturer for at se, hvad de kunne klare.

Og den type bjørnedyr, der lever i vores tagrender, den såkaldte ‘Ramazzottius varieornatus’, kunne altså ikke klare specielt høje temperaturer.

I hvert fald ikke så længe den var aktiv.

De danske forskere har taget af billeder af nogle af de bjørnedyr, de lavede forsøg med. Her ses et aktivt bjørnedyr, fundet i den ene af forskernes tagrende. (© Ricardo Neves og Nadja Møbjerg)

Går i dvale og kan klare næsten alt

Bjørnedyr kan - ligesom en række andre smådyr - gå i dvale.

Det er nemlig sådan, at de små dyr har brug for en film af vand rundt om deres mikroskopiske kroppe, for at de kan overleve. Men når vandet eksempelvis løber af tagrenden og solen udtørrer de sidste dråber deroppe, trækker de sig sammen og går i dvale, indtil der igen bliver vådt.

I dvaletilstanden kan de små væsner klare meget mere. Også når det kommer til varme, forklarer Nadja Møbjerg.

- Bjørnedyr i dvale - eller udtørrede bjørnedyr, som vi også kalder dem - kan klare betydeligt højere temperaturer. De kunne klare en temperatur helt op til 63,1 grader, før over halvdelen ikke vågnede op fra deres dvale igen, siger hun.

I modsætning til tidligere forskning besluttede Nadja Møbjerg og hendes kolleger sig for at undersøge, hvad der sker, når man udsætter bjørnedyr for højere temperaturer i længere tid. Indtil nu har det meste forskning nemlig kun eksponeret bjørnedyrene for ekstreme forhold i omkring en time ad gangen.

Og når de dvalende bjørnedyr blev udsat for høje temperaturer i kun én time, kunne de klare helt op til 82,7 grader.

Endnu et billede taget af de danske forskere. Bjørnedyret er her gået i dvale og har trukket sig sammen til en lille 'tønde'. I den tilstand kan det modstå ekstremt højt tryk, ekstrem kulde og stråling i doser, der vil dræbe et menneske. (© Ricardo Neves og Nadja Møbjerg)

Tag ikke dit bjørnedyr med i sauna

Heldigvis er bjørnedyrene gode til at tilpasse sig. Da Nadja Møbjerg og hendes kolleger prøvede at hæve temperaturen gradvist, viste de små bjørne en evne til lynhurtigt at tilpasse sig.

- Bjørnedyrenes øvre grænse for, hvor høj en temperatur de kunne klare, var lidt højere, når vi gav dem tid til at vænne sig til temperaturstigningen. Ikke ret meget højere. Det var med en lille margen, men det viser, at de måske kan tilpasse sig de stigende temperaturer, siger hun.

I modsætning til os mennesker kan bjørnedyr ikke selv regulere deres temperatur. Det er omgivelserne, der dikterer, hvor varme de er. De er såkaldt 'ektoterme' dyr. De kan altså ikke som os mennesker lige smutte en tur i en 80 grader varm sauna - og så afgive varme gennem sved.

De er derfor mere følsomme over for globale temperaturstigninger.

Kun én ud af mange arter

På verdensplan findes der omkring 1300 forskellige bjørnedyr-arter. Og det er altså kun én af de arter, som Nadja Møbjerg og kollegerne har undersøgt. Der kan derfor godt være andre arter, der langt bedre kan tåle de høje temperaturer, forklarer hun.

- Der er rigtig meget forskning, der ikke er lavet endnu i forhold til bjørnedyr. Og rigtig meget vi ikke ved. Hver gang, der bliver taget en prøve et nyt sted, finder vi nye arter, siger hun.

På trods af at bjørnedyrene allerede blev opdaget i 1700-tallet, da de første mikroskoper blev udbredt, ved vi faktisk ikke ret meget om dem. Det er nemlig først i de senere år, at videnskaben har fundet interesse for de små dyr igen.

- Vi ved endnu ikke, hvordan de formår at vågne op fra deres dvale igen. Når de er i dvale, er deres stofskifte fuldstændigt fraværende, så de er praktisk talt døde, siger hun og fortsætter:

- Men med genomsekventering har vi fået en helt ny værktøjskasse til at undersøge dem. Derfor er interessen nok steget igen.