Video af grævling og prærieulv på eventyr hitter: Her er nogle af naturens umage makkerpar

Selvom du er en lille frø, kan du sagtens bo sammen med en giftig kæmpe-edderkop.

Der findes flere eksempler på, at prærieulve og grævlinge arbejder sammen. (Foto: JEPPE MICHAEL JENSEN © Scanpix)

Du har måske set en video for nylig af et ret umage par - nemlig en prærieulv og en grævling, der følges ad gennem et afløb under en hovedvej i den amerikanske delstat Californien.

I videoen, der er gået viralt, kan man se prærieulven vise vej gennem afløbet for grævlingen.

Videoen er optaget af et forskerhold fra nonprofitorganisationen Peninsula Open Space Trust, som arbejder med naturbeskyttelse.

Selvom det lyder skørt, at to dyrearter laver et lille team, så er det ikke er nyt fænomen.

Ifølge forskerne har man nemlig før set prærieulve og grævlinge arbejde sammen om at jage.

Prærieulven kan forfølge og fange et bytte over jorden, mens grævlingen kan grave efter bytte i underjordiske huler. Når der er bid, kan de mødes og deles om fangsten.

Herunder kan du se eksempler på andre arter, som også arbejder sammen.

1

Frø er husmor for edderkop

De første benpar på den indiske fugleedderkop er gule og sorte på undersiden for at indikere farer. (Foto: Marc Brethes © Marc Brethes / Wikimedia Commons)

For mange er den indiske fugleedderkop et frygtindgydende syn.

Den er nemlig en af de giftigste fugleedderkopper i verden - og så kan de største af slagsen blive helt op til 22 centimeter fra ben til ben.

Men den indiske fugledderkops makker vækker ikke ligefrem frygt. Det er nemlig en lille frø.

Det umage par bor som regel i en hule sammen.

- Frøen betaler ikke husleje, men gør sig til gengæld nyttig i hjemmet. Så vidt man ved sørger frøen nemlig for at holde myrer og termitter væk fra edderkoppens æg, siger Kristian Sørensen, der er dyrepasser i Randers Regnskov.

Hvis der så til gengæld skulle være et mindre rovdyr, som havde lyst til at spise frøen, skal de lige forbi en giftig edderkop først.

- Det er jo en god aftale, medmindre rovdyret er stort nok til at spise edderkoppen først, siger Kristian Sørensen, der også fortæller, at der findes andre eksempler på arter af frøer og edderkopper, der lever sammen.

2

Fisk er dørmand for reje

Rejen holder sig kontakt med fisken hele tiden med sine lange følehorn. (Foto: Str © Scanpix)

Knipserejer og pistolrejer er rigtig gode til at grave små huler i havbunden.

Til gengæld er den virklig dårlige til at se. Faktisk er de næsten blinde. Og det er ikke så godt, hvis man gerne vil undgå rovdyr.

Derfor inviterer rejen en fisk ind i dens hule.

Fisken få ly for rovdyr- Til gengæld bruger den det meste af sin tid i hules indgang, hvor den fungerer som dørmand og advarer rejen, hvis der er fare på færde.

Til gengæld sørger rejen for at holde hulen i pæn stand.

3

Honninggøgen og mennesker finder bier

Honninggøgen findes i store dele af Afrika. (Foto: Dominic Sherony © Dominic Sherony / Wikimedia Commons)

Honninggøgen er glad for at spise bivoks og laverne fra bier. Men der er bare ét problem.

Den kan ikke selv komme ind i et bibo.

Men det er der råd for. Den har nemlig slået sig sammen med mennesker for at komme ind i et bibo.

I Mozambique arbejder honninggøgen sammen med honningsamlere. I en undersøgelse, har forskere har fundet ud af, at samlerne benytter et særligt kald for at få fuglen til at finde biernes bo.

Samlerne slår bierne ihjel med røg, åbner boet og tager honningen. Som tak for hjælpen får honninggøgen bivoksen og larverne i biboet.

4

Delfiner og mennesker fanger fisk

Ifølge lokale optegnelser går samarbejdet mellem delfiner og mennesker i Laguna helt tilbage til 1847. (Foto: Nasa © WikiMedia Commons)

Ved byen Laguna i Brasilien har de lokale fiskere og en art af delfiner slået sig sammen om at fange fisk.

Delfinerne jagter fiskene ind mod kysten og fiskerne, som står klar i vandkanten med deres fiskenet.

Delfinerne giver endda tegn til fiskerne, når fiskene er tæt nok på, til de kan kaste deres net ud efter dem. Delfinerne giver tegn ved at slå med hovedet og halen.

Når fiskerne ser tegnet, kaster de deres net ud og fanger fiskene. De fanger dog ikke alle fiskene, men stimerne bliver brudt op, og det gør det nemmere for delfinerne at fange de fisk, som undslipper.

I denne video kan du se, hvordan jagten foregår.

5

Halvmåneparakit arbejder med blind makker

Halvmåneparakitten findes naturligt i det centrale Mellemamerika. (Foto: Bernard Dupont © Bernard Dupont / Wikimedia Commons)

Selvom samarbejde mellem dyr af samme art, og dyr der lever i flok, er meget normalt, så finders der alligevel også eksempler på usædvanligt samarbejde mellem dyr af samme art.

I en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet har forskerne for første gang påvist, at papegøjearten halvmåneparakitten kan lavet et meget avanceret samarbejde.

De er nemlig i stand til at løse en opgave, hvor de ikke kan se hinanden.

- Det er relativt usædvanligt, at fugle kan finde ud af det her, siger seniorforsker Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby fra Aarhus Universitet, som har været med i forsøget.

I forsøget blev to halvmåneparakitter præsenteres for hver sin ende af en snor, som – hvis de trækker i den samtidig – frigiver en godbid.

Hvis de ikke trækker samtidig, får de ingen godbid.

Men under hele forsøget, kan de ikke se hinanden. Desuden kan de ikke bare gå direkte hen og trække i snoren, da de ikke bliver lukket ind i buret samtidigt.

Nedenfor kan du se en video af et af forsøgene fra SDU. I forsøget arbejder to halvmåneparakitter sammen om at få en godbid, selvom de ikke kan se hinanden.

- Fuglene er trænet til at vide, at de skal trække i snoren. Det, der er overraskende, er, at de forstår, at de skal vente på den anden fugle, før de trækker i snoren. Det viser, at fuglene er kloge nok til at forstå, at de har brug for en makker for at få belønningen, siger Thorsten Johannes Skovbjerg Balsby.

Forskerne testede i alt fire halvmåneparakitter i forskellige kombinationer. Det var forskelligt, hvor stor en del af opgaverne de kunne klare.

Forskerne skal nu analysere sig frem til, hvordan fuglene fik samarbejdet til at virke. Man mener, at de blandt andet kommunikerer med hinanden med lyde.