Langt tilbage i historiens tåger rejste vores forfædre sig og begyndte at gå rundt på to ben i stedet for fire.

Hidtil har vi troet, at det skete omkring for omkring 4,4 millioner år siden, men et nyt fund i Tyskland peger på, at det skete langt tidligere.

Fundet af den nye abeart, der har fået navnet 'Danuvius guggenmosi', gik allerede på to ben for 12 millioner år siden. Altså næsten otte millioner år tidligere, end forskerne hidtil har regnet med, skriver forskerne i det videnskabelige tidsskrift 'Nature'.

Den nye art gik ikke rundt som os mennesker. Den kunne ikke gå lange vandreture, men den kunne faktisk uden problemer gå et stykke på to ben, ligesom den ubesværet også kunne svinge sig i armene.

Den var med andre ord lige stærk i både arme og ben - og på den måde adskiller den sig fra alle aber, vi kender. De fleste aber er nemlig stærkest i armene.

Forfader til både mennesket og menneskeaberne

De tyske forskere tror derfor, at den nye abeart kan være forfader til både os mennesker, som lærte udelukkende at gå på to ben, og til menneskeaber som chimpansen, gorillaen eller orangutangen, der går på to ben, men støtter sig på knoerne.

Deres teori er, at hominiderne - altså os mennesker og de racer, der kom før os, såsom neandertalere og homo erectus - udviklede sig fra den her abeart. Nogle af aberne begyndte altså at gå mere og mere oprejst - og blev med tiden til os mennesker.

En anden gruppe af abearten brugte i langt højere grad deres arme - og de udviklede sig til moderne menneskeaber, som ikke kan gå på to ben særlig lang tid ad gangen, men til gengæld har en enorm styrke i armene.

De mener altså, at de med andre ord har fundet vores fælles forfader.

Mennesker 'skridter', aber går 'kno-gang'

Det, der adskiller mennesker og aber, når det kommer til at gå, er sådan set ikke evnen til at gå på to ben. Det kan både aber og mennesker.

Forskellen er, at chimpansen ikke kan gå særlig langt på to ben, før den må ned og støtte på knoerne. Hvis du nogensinde har set en chimpanse gå - enten i naturprogrammer eller i zoo - vil du også vide, at den ligesom vralter afsted.

Chimpansen og de andre menneskeaber har nemlig, ifølge Encyclopedia Britannica, et bækken, der er helt anderledes end hos os mennesker. Hvor vores bækken buer indad i en halvmåneform, er abernes bækken overhovedet ikke buet. Og det gør faktisk en stor forskel.

Det betyder nemlig, ifølge det engelske opslagsværk, at vores balle- og lårmuskler sidder omme på siden af vores hofter - og det gør, at vi kan gå uden at vralte. Samtidig bruger vi også langt mindre energi, når vi går på to ben.

Bestemte knogler afslører gangart

Netop det her med at studere forskellen i opbygningen og placering af knogler i hofte, knæ og i fødder, har hjulpet forskerne med at finde frem til, hvordan den uddøde nye abeart har bevæget sig rundt i skoven i sin tid.

Og forskerne fandt frem til, at den 12 millioner år gamle abe havde hofte, knæ og fødder, der mindede mere om moderne menneskers end menneskeaberne.

Når det kom til armene forholdt det sig dog helt anderledes. Den nye art havde lange underarme og krumme fingre - præcis ligesom vi ser hos orangutangen eller gorillaen, skriver The Guardian.

Den var altså bygget til både at svinge sig i træerne i armene og gå hen ad en tyk gren på to ben.