Vred hvalros sænker russisk båd fyldt med forskere

Dyret forsøgte at beskytte sine unger og gik derfor til angreb.

En hvalros sidder på havisen ved øgruppen Franz Josef Land i den arktiske del af Rusland. De russiske myndigheder anslår, at der lever omkring 10.000 hvalrosser på øerne. (Foto: Vladimir Seliverstov © ColourBox)

Besætningen på en russisk slæbebåd havde tidligere på ugen kurs mod øen Wilczek i den russiske øgruppe Franz Josef Land i arktis.

Da de nærmede sig kysten, satte de en gummibåd i vandet, så en række af bådens forskere kunne komme i land.

Men det skulle de ikke have gjort.

På turen ind til land blev de nemlig angrebet af en hvalros, det skriver det Russiske Geografiske Selskab.

Hvalrosser kan veje op til to tons og gro meterlange stødtænder, så det er ikke for sjov, når sådan en fætter angriber. Og det endte da også med, at gummibåden blev sænket af hvalrossen, mens besætningen fik reddet sig i land.

Hverken mennesker eller hvalros kom til skade, så forskerne slipper nok med en slem forskrækkelse.

Ifølge Vice.com er forskerne nu rejst videre på deres ekspedition rundt i øgruppen.

Normalt at hvalrosser angriber

Hvalrossen angreb, ifølge russerne, fordi den følte sig truet af forskerne og ville beskytte sine to unger. Der kommer nemlig ikke mange mennesker på de kanter.

Og det er ikke unormalt, at hvalrosser angriber mennesker.

For eksempel blev den amerikanske opdagelsesrejsende Erik Boomer angrebet, da han som den første nogensinde sejlede rundt om den canadiske ø Ellesmere Island.

Til magasinet Outside fortalte han, at hvalrossen kom op fra dybet og løftede ham og hans kajak op over vandet. Flere gange slog han hvalrossen mellem øjnene, før den langede ud efter ham og dermed skubbede ham og kajakken ned i vandet igen.

Han kom heldigvis uskadt fra det dramatiske møde.

Et værdifuldt flæskebjerg

På trods af at hvalrossen kan slå fra sig, hvis den føler sig truet, er dyret ifølge WWF en sårbar art.

I en lang periode blev den jaget vildt i det meste af arktis - fordi stort set alle dele af dyret kunne udnyttes. Kødet kunne mætte mange munde, spækket kunne koges til tran, der blev brændt af for at give lys og varme, stødtænderne blev forvandlet til værktøj og skindet blev brugt til at bygge kajakker og både. Hvalrossen havde med andre ord stor kommerciel værdi.

Det betød, at bestanden af hvalrosser i Vestgrønland fra 1900 til 1960 faldt med 80 procent.

Hvalrossen er nemlig - i modsætning til mange andre arktiske søpattedyr - glad for at hænge ud de samme få steder år efter år. Og det har gjort det let for jægerne at finde og skyde dem.

I dag er bestanden voksende, fordi de ikke bliver jaget så intenst længere.

Men en fare truer hvalrosserne - klimaet.

Her ses Bell Island, der er en af de 192 øer i ø-gruppen. Kun i juli og august ryger gennemsnitstemperaturen over frysepunktet. Resten af året er her frost - og i de dybe vintermåneder, sniger temperaturen sig sjældent over -20 grader. (© Nikolay Gernet / Wikimedia Commons)

Klimaforandringer truer bestand

Hvalrossen lever primært af muslinger fra havbunden - og der skal mange til for at mætte det store dyr. Den kan nemlig spise flere tusinde i døgnet.

Typisk “græsser” hvalrosserne på store muslingebanker under havisen. Men i takt med at havisen forsvinder, kan hvalrossen have svært ved at nå bankerne. Den har nemlig brug for at hvile sig, efter den har spist.

Når isen smelter, sker der desuden ændringer i økosystemet, der betyder, at de muslinger, bløddyr eller blæksprutter, hvalrossen spiser, forsvinder, skriver WWF.