3 grunde til at besøge Månen - igen

USAs præsident Trump vil sende mennesker til Månen. Og det er der flere gode grunde til at gøre, mener danske forskere.

Minedrift er en af årsagerne til at sende mennesket til Månen igen, mener forskere. (Foto: handout © Scanpix)

Først Månen og senere Mars.

Den amerikanske præsident Donald Trump har netop skrevet under på en plan, der beordrer rumagenturet NASA til at sende amerikanske astronauter afsted til de to objekter.

Mens det endnu ikke er lykkedes at sende astronauter til Mars, har 12 mennesker for længst gået på Månen. Sidste landing var i 1972 under Apollo 17 – den sjette og sidste mission i Apollo-rækken, der nåede Månen.

Men hvad får vi ud af at sende mennesker til Månen? Her kommer tre grunde til at tage turen igen ifølge planetforsker og lektor ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, Kjartan Münster Kinch.

1. Springbræt til Mars

Billede af Marslandskab, som er taget af Mars-robotten Curiosity. Farverne er blevet fremhævet under redigering. (Foto: Nasa © sCANPIX)

Et besøg på Månen kan først og fremmest bruges til at forberede en længere tur til Mars. Det kan tage fra et halvt til flere år at rejse til Mars, afhængigt af hvor planeten er i forhold til Jorden. I modsætning vil en rejse til Månen både være kortere, billigere og mindre kompleks.

- Forskellen i afstanden er helt enorm. Det er mere sandsynligt at rejse til Månen med den teknologi, vi har nu, siger Kjartan Münster Kinch.

Vi kan få enormt meget grundvidenskab ud af en mission til Månen.

Kjartan Münster Kinch, planetforsker og lektor ved Niels Bohr Instituttet

Med et permanent ophold på Månen kan astronauter teste, hvordan det er at drive en base et andet sted end på Jorden. På den måde kan de forberede sig på at bo på Mars.

- Astronauterne kan øve sig på rutiner, procedure, teknologi og meget mere, siger Kjartan Münster Kinch og fortsætter:

- Hvis noget går galt, er det bedre, at problemet opstår på en Månebase, hvor man eventuelt kan evakuere folk eller sende bud efter hjælp. Det er meget mere vanskeligt, hvis det sker på Mars, siger han.

2. Minedrift

Månens overflade. Billedet er taget under Apollo 11-missionen. (Foto: Nasa © sCANPIX)

Månen kan være fyldt med sjældne jordarter, metaller og energiformer, som mennesker på Jorden kan udnytte. Både forskere og virksomheder ønsker derfor at drive minedrift på Månen.

Ifølge Kjartan Münster Kinch kan månen fx rumme is, som kan være en ressource til at lave raketbrændstof af.

- Nær polerne på Månen, hvor der er nogle dybe kratere, og hvor der aldrig er direkte sollys, er der nogle områder, hvor der ser ud til at være ret store mængder is, siger Kjartan Münster Kinch og fortsætter:

- Det kan bruges til at generere raketbrændstof, og det er meget billigere at transportere raketstof fra Månens overflade end fra Jordens overflade, fordi Månen har mindre tyngdekraft, siger han.

Astronauterne kan bruge brændstoffet til at rejse videre til fx Mars. Kjartan Münster Kinch understreger, at isen også er en ressource til vand og ilt til astronauterne på Månebasen.

3. En gave til videnskaben

En illustration af en samling stjerner, som er opdaget via Hubble-rumteleskopet. (Foto: NASA NASA © sCANPIX)

På trods af at mennesket har været på Månen seks gange i historien, er der stadig meget, vi endnu ikke ved om den naturlige satellit. Mere udforskning på Månen kan hjælpe forskere med at blive klogere på nogle af solsystemets mange gåder.

- Vi kan få enormt meget grundvidenskab ud af en mission til Månen. Fx om hvordan planeter bliver dannet, hvordan Jorden blev dannet, og hvad Månens historie er, siger Kjartan Münster Kinch.

De tidligere rejser til Månen har fx dannet grundlaget for at vurdere alderen af overflader på planeter og andre objekter i solsystemet.

- Når jeg fx påstår, at et bestemt sted på Mars er 3,5 milliarder år gammelt, så er det baseret på et system, hvor man omsætter antallet af meteorkratere til en alder – Og det system er i den sidste ende baseret på dateringen af nogle sten, man har samlet op på månen og lavet prøver af, siger Kjartan Münster Kinch.

Ifølge institutdirektør for DTU Space, Kristian Pedersen er Månen også et godt sted at lave et observatorium, hvor forskere kan kigge ud mod universet via et teleskop.

- Der er ikke nogen atmosfære på Månen, som generer observationerne. Det gør, at man får meget klarere billeder af stjerner, siger Kristian Pedersen.

Samtidig gør månens tyngdekraft det muligt at bygge større teleskoper, end man fx kan på en satellit ude i rummet.

Hellere mennesker end robotter

De amerikanske myndigheder og andre lande har længe haft et ønske om at sende mennesker til Månen og Mars. Men teknologien og økonomien har været en udfordring.

I stedet har rumagenture valgt at sende rumsonder og robotter afsted for at udforske planeter og andre objekter i solsystemet. Det er en billigere løsning, der da blandt andet ikke skal bruges ressourcer til at holde mennesker i live.

Men ifølge planetforsker Kjartan Münster Kinch er det ikke et urealistisk mål at sende folk til Månen - hverken teknologisk eller økonomisk. Og menneskerne kan bidrage med meget, som robotterne ikke kan.

- Så smarte er vores robotter ikke endnu. Selvom vores Mars-robotter fx er super-sofistikerede, så er det stadig os, der fjernstyrer dem. De gør ikke meget på egen hånd, siger Kjartan Münster Kinch.

- En geolog, der fx kigger rundt og forsøger at finde ud af, hvor de rigtige sten ligger, kan gennemføre opgaver, som robotter har meget svært ved, fortsætter han.