3 videnskabelige alternativer til antibiotika

Afføringstransplantationer og virus er nogle af de våben, forskerne i fremtiden håber at kunne bruge mod de multiresistente bakterier.

Forskerne vil ikke se opgivende til, mens simple multiresistente bakterieinfektioner tager livet af os. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Den stigende mængde af multiresistente bakterier har skabt en frygt for, at vi snart går ind i en ny middelalder, hvor simple bakterieinfektioner tager livet af mange.

Heldigvis er meget ændret siden middelalderen. Forskere tager alt fra nanoteknologi til afføring i brug i kampen mod de multiresistente bakterier.

Vi ser her på tre af de våben, forskere nærer særligt stort håb til.

1: Afføringstransplantationer som probiotika

På Hvidovre Hospital blander overlæge Morten Helms donor-afføring med saltvand, inden blandingen skal sprøjtes ind i en syg patients endetarm. (© dr)

Indenfor sundhedsforskningen er afføringstransplantationer lidt det nye sort. De har vist sig at have betydning for bl.a. overvægt, diabetes – og resistens.

Idéen i forhold til resistens er primært at fortrænge de sygdomsgivende bakterier ved at tilføre nogle sunde bakterier til tarmen, altså som en form for forebyggelse eller ’probiotika’.

I forhold til mennesker er det dog stadig mest på tegnebrættet, men i dansk landbrug anvendes gode tarmbakterier som antibiotika-forebyggelse allerede:

- Det er jo ikke helt dumt at kunne spare noget antibiotika i landbruget, må man sige, uddyber Morten Helms, som er læge ved Hvidovre Hospital.

Hospitalet er et af tre steder i Danmark, hvor man bruger afføringstransplantationer til at rette op på de skader, et stort forbrug af antibiotika kan medføre hos nogle patienter:

- Det er stadig kun relevant for en relativ lille patientgruppe på nogle få tusinde patienter herhjemme med diarrefremkaldende bakterie Clostridium difficile. De har typisk fået en masse antibiotika, så deres tarmflora er slået i stykker og det kan give grobund for Clostridium-bakterien, forklarer Morten Helms.

2: Liposomer er uimodståelig lokkemad

Schweiziske forskere har fundet et alternativ til antibiotika. De har udviklet nanopartikler, som stjæler bakteriernes våben. (© Colourbox)

Nanoteknologi er et felt, der spænder vidt: Fra mikroskopiske solfangere til udviklingen af partikler, der kan aflevere medicin til helt bestemte celler i kroppen.

I 2014 lykkes det en stor gruppe internationale nanoforskere at lave et såkaldt liposom (fedtstof), der gør bakterier langt lettere for vores eget immunsystem at slå ihjel:

- Vi har gjort liposomerne til en uimodståelig lokkemad for bakteriernes gifte. De lokkes til liposomerne, og når de sidder fast, kan bakterierne let udslettes af immunforsvarets celler, siger Eduard Babiychuk til Phys.org.

Siden 2014 har forskerne arbejdet på, at lyposomerne bliver så specifikke, at de ikke slår vores gode bakterier i fx tarmene ihjel, men kun angriber de bakterier, vi ønsker.

3: GMO-virus gør bakterierne syge

Virus gør bakterierne syge, så de enten dør af sig selv, eller bliver lettere for vores immunsystem at bekæmpe. (Foto: handout © Scanpix)

Bakteriofager er en virus, der ikke angriber menneske- eller dyreceller, men udelukkende er interesseret i bakterieceller.

Idéen er altså lidt at gøre bakterierne syge med virus, og vupti – væk er de. Og den idé er ikke ny, fortæller Thea Kølsen Fisher, som er overlæge og leder af virologisk overvågning og forskning ved Statens Serum Institut:

- Viden om virus som angriber bakterier er ikke ny og praktisk anvendelse af bakteriofager i bekæmpelse af bakterielle infektioner heller ikke, fx har det været anvendt gennem mange år med større udbredelse i Østeuropæiske lande.

Det nye er, at man ikke længere er afhængig af, at naturligt forekommende vira lige netop angriber dén bakterier, som er sygdomsfremkaldende.

For ved anvende den revolutionerende gen-manipulationsmetode CRISPR, kan man styre processen i langt højere grad:

- Med CRISPR kan man kunstigt bestemme, hvilke bakteriesygdomme man vil sætte ind overfor. Det giver helt nye muligheder og er jo ret fantastisk hvis virusangrebet kan målrettes mod de mest truende bakterier vha. genteknologi, siger Thea Kølsen Fisher.

Mange våben er nødvendigt

Eksemplerne ovenfor giver nok et indtryk af, at vi alligevel ikke er på vej ind i en ny, mørk middelalder.

Samtidig udvikles der også ny, mere traditionelle antibiotika, som bakterierne må give op overfor, og nye vaccinationer dukker også hele tiden op.

Alligevel understreger Thea Kølsen Fisher at forskerne ikke kan tage alt for lang ferie.

For bakterierne holder aldrig fri:

- De vil tilpasse sig den nye trussel og blive resistente, siger Thea Kølsen Fisher.

Facebook
Twitter