4 grunde til, at Apple bygger endnu et datacenter i Danmark

Fra sikkerhed til fiberkabler. Nogle ting er bare bedre i smørhullet Danmark.

I 2015 meddelte Apple, at virksomheden opfører et datacenter i Foulum ved Viborg. Nu er turen kommet til Kassø ved Aabenraa. (Foto: © REGIS DUVIGNAU, Scanpix)

Det bliver to forskellige verdener, der mødes, når den globale it-gigant Apple i 2019 begynder at flytte ind i den lille landsby Kassø vest for Aabenraa, hvor virksomheden netop har annonceret opførelsen af sit andet datacenter på dansk jord.

Annonceringen kommer knap to et halvt år efter, at Apple offentliggjorde opførelsen af et datacenter ved Foulum i Viborg. Begge centre forventes at brede sig over 166.000 kvadratmeter og bliver dermed blandt verdens største.

I Odense er også Facebook i gang med at bygge et datacenter.

Og så forlyder det, at Google er klar til at bygge i Fredericia, efter Dagbladet Information har fået virksomheden til at bekræfte, at den med opkøb af en 73,2 hektar stor grund “sikrer sig muligheden for at ekspandere sine datacentre i Europa.”

Men hvad er det, der får alverdens it-giganter til at valfarte til Danmark?

Det har Bjarne Kjær Ersbøll, der er professor ved DTU Institut for Matematik og Computer Science, et par bud på.

1. Forsyningssikkerhed

- Jeg kan dårligt huske en strømafbrydelse i Jylland. Forsyningssikkerheden kan ikke blive bedre, end den er her i Danmark, siger Bjarne Kjær Ersbøll.

I Californien, hvor både Apple, Facebook og Google, har hovedkontorer, er der med jævne mellemrum lokale strømafbrydelser og ind imellem rammes staten af store udfald, hvor tusinder eller sågar millioner af mennesker påvirkes.

I Danmark er forsyningssikkerheden på 99,99 procent, og den seneste store, danske strømafbrydelse var i 2003, da en fejl på et svensk atomkraftværk lagde elnettet ned i Sydsverige, på Sjælland, Lolland-Falster og på Bornholm i et par timer.

Et datacenter kræver enorme mængder energi, og derfor er det afgørende med en stabil elforsyning.

2. Transformerstationer

Netop den stabile elforsyning er også årsagen til, at Apple har placeret de to datacentre ved siden af to store transformerstationer.

På stationen i Kassø er det danske elnet forbundet til det tyske, hvorfra der kommer masser af vindmøllestrøm, mens stationen ved Foulum er forbundet til Norge, hvorfra der kommer el fra vandkraft.

At strømmen kommer fra mange forskellige kilder betyder, at datacentrene får en enormt stor forsyningssikkerhed.

- Derfor behøver man heller ikke at bygge et nødstrømsanlæg, siger Bjarne Kjær Ersbøll.

3. Vedvarende energi

Både Apple og Facebooks datacentre skal køre på 100 procent vedvarende energi, og det kan lade sig gøre i Danmark.

- Vi har været gode til den grønne branding i Danmark, og vi har da også vindkraften til at dække deres behov, siger Bjarne Kjær Ersbøll.

Samtidig producerer datacentrene enorme mængder overskudsvarme på grund af deres høje energiforbrug, og den varme kan virksomhederne sende tilbage i fjernvarmesystemet.

I Kassø placerer Apple sig strategisk tæt på Aabenraa-Rødekro Fjernvarme.

64 procent af danskerne forsynes med fjernvarme. Det er væsentlig mere end hos vores nordiske naboer i Sverige og Finland, hvor fjernvarme også er udbredt.

4. Fiberkabler

Danmark er bl.a. koblet direkte på det 7.000 km lange fiberkabel, TAT-14, der forbinder Europa med USA. Hvorimod vores naboer i Norge og Sverige, må bruge Danmark som mellemstation for forbindelsen.

Der er derfor en direkte internetforbindelse mellem Danmark og USA, som gør, at data kan transporteres hurtigt over stor afstand.

- Der skal transporteres enorme mængder data mellem kunder og cloud, og det skal gå så stærkt, at man ikke opdager, at indholdet ikke ligger på ens egen computer, siger Bjarne Kjær Ersbøll.

De to datacentre i Danmark skal understøtte Cloud-tjenester som iTunes, App Store, iMessage, Maps og Siri til Apples europæiske kunder, der i stadigt stigende grad benytter sig af dem.

Første fase af byggeriet i Kassø forventes færdigt i 2019. Det første datacenter i Foulum er efter planen fuldt udbygget i 2026. Begge byggerier koster omkring seks milliarder kroner stykket.