Influenzasæsonen er så småt begyndt at vælte ind over os, og rundt i de danske kontorlandskaber og fabrikshaller pibler det frem med røde næser, snue og ekstra vinterblege danskere.

Hvert år rammes op mod 20 procent af os af influenza. For de fleste betyder det 3-5 dage på langs. Ikke just behageligt, men heldigvis overkommeligt.

Om influenza og vaccine
  • Influenza er en virussygdom, der rammer omkring 20 procent af befolkningen hvert år.
  • Hvert år gives der årligt omkring 600.000 influenzavacciner i Danmark. Der indberettes få bivirkninger.
  • Vaccinen anbefales bl.a. til folk over 65 år, kvinder der er gravide efter 1. uge, svært overvægtige og kronisk syge.
  • Sidste år døde omkring 830 danskere af influenza.
  • Vaccinen varer kun et år, fordi influenzavirus forandrer sig genetisk. Vaccinen fremstillet på baggrund af den virus, der har hærget på den sydlige halvkugle i vinterhalvåret. Derfor rammer den langt fra altid plet, da virus kan have muteret eller være en anden på den nordlige halvkugle det efterfølgende halvår.

Kilder: SSI, Sundhedsstyrelsen.

For andre kan influenzaen dog udvikle sig til en mere farlig affære, og hvert år dør op mod 2.000 danskere af komplikationer fra virussygdommen. Det er primært svage ældre, men også andre er i risikogruppen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at bl.a. ældre over 65 år, svært overvægtige, gravide efter 12. uge og kronisk syge tager imod tilbuddet om en gratis vaccine.

Og det skyldes ifølge de eksperter, vi på DR Viden har talt, bl.a. at der mangler afklaring i befolkningen om, hvordan vaccinen virker samtidig med, at der florerer en del myter, som har mere eller mindre hold i virkeligheden.

Vi har sammen med professor i eksperimentel virologi fra Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi på Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, set på nogle af dem.

1) “Jeg er ung og rask. Min krop kan sagtens klare influenza, så jeg behøver ikke vaccinen.”

Korrekt.

- For almindelige yngre mennesker, er der ingen grund til at lade sig vaccinere. Gevinsten er ikke voldsomt stor, og sygdommen udvikler sig sjældent alvorligt, siger Allan Randrup Thomsen.

Mange arbejdspladser tilbyder en gratis vaccine, og Allan Randrup Thomsens råd er: Tag den, hvis du har lyst.

- Men vaccinen beskytter kun mod bestemte vira, så du skal vide, at du sagtens kan blive forkølet eller få andre luftvejsinfektioner alligevel, siger Allan Randrup Thomsen.

2) “Den virker ikke alligevel”.

Der er noget om det.

“Kun en ud af 100 har gavn af influenzavaccine”, lyder en Ekstra Bladet-overskrift.

- Den påstand er gal, siger Allan Randrup Thomsen.

Men det er rigtig nok, at influenzavaccinen ikke er verdens bedste. Nogle år rammer den plet, andre gange skyder den helt ved siden af, og vi bliver syge i hobetal.

Det skyldes, at vaccinen er ny fra år til år. Eller det vil sige: Måden, den laves på, er den samme, men influenzavirus ændrer sig genetisk, og antistofferne i den vaccine, danskerne får nu, er baseret på den virus, der har hærget under den sydlige halvkugles vintersæson.

- Det er lidt a la meteorologi. Du prøver at forudse, hvordan virus - ligesom vejret - kommer til at arte sig et halvt år i forvejen. Så nogle år er dækningen fra vaccinen nede på 10 procent, mens den andre år er oppe 60 procent, siger Allan Randrup Thomsen.

For risikogruppen gælder dog, at selv en vaccine, der rammer ved siden af skiven, kan være med til at give den dækning, der betyder forskel på liv og død.

Danskerne er glade for kosttilskud, men for mange er det overflødigt - også når det kommer til at forebygge influenza. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

3)“Kosttilskud og vitaminer virker bedre end vaccine.”

Forkert.

Der er masser af anbefalinger på nettet om, at man kan beskytte sig mod influenza ved at indtage tilskud i form af d-vitamin eller selen. Det skulle styrke immunforsvaret til at modstå influenza.

Magasinet helse.dk går så langt som til at hævde, at selen “forebygger mutationer - herunder DNA- og virusmutationer i kroppen.”

- Naturlægemidler har ingen dokumenteret effekt mod influenza, understreger Allan Randrup Thomsen, og udbygger:

- Jeg tør ikke udelukke, at de i få tilfælde har en eller anden effekt, men for normalt spisende danskere, der ikke er i underskud af noget, betyder det intet.

4) “Der er mange bivirkninger - også alvorlige.”

Forkert, men:

- Der vil altid være en ganske, ganske lille risiko for alvorlige bivirkninger, fordi det specifikke virus ændrer sig år for år. Vaccinen laves år ud og år ind på samme måde, men nogle gange rammer man ind i typer af influenza, der kan give bivirkninger, som er mere alvorlige, siger Allan Randrup Thomsen.

HYPOKONDER PÅ P1

Du tøver et øjeblik, før du klikker på linket fra Netdoktor.

Kort efter er dine bange anelser bekræftet. Du er syg. Muligvis - formentlig - dødeligt syg.

Hver fredag mellem 13.30-14.00 stiller Hypokonder på P1 skarpt på sundhed og sygdom.

Værter: Journalist Maja Hald og læge Peter Hjertholm.

Hør det live eller som podcast.

I influenzasæsonen 2009/10 indeholdt vaccinen Pandemrix antistoffer mod H1N1 - tidligere kaldet svineinfluenza, og nogle få børn og unge, der fik vaccinen, udviklede den sjældne sovesygdom, narkolepsi.

Svenske og finske studier viste, at der blandt vaccinerede børn var 3-9 gange større risiko for sygdommen, der normalt rammer 1 ud af 100.000 personer om året.

De gange, der har været mistanke om alvorlige bivirkninger, har de ikke vist sig igen det efterfølgende år, men Allan Randrup Thomsen understreger, at alle vacciner kan give bivirkninger.

- Vi kan aldrig være 100 procent sikre, men man skal gøre sig klart, at for risikogruppen er gevinsten ved at blive vaccineret meget større end eventuelle bivirkninger, siger han.

De hyppigste bivirkninger er rødme, infektionen på vaccinationsstedet, let feber og andre små-gener.

Hør mere om influenzavaccine i P1-programmet Hypokonder fredag kl. 13.30 eller i din podcast-app.