5 sygdomme, hvor kroppen angriber sig selv

Der findes ingen kur mod autoimmune sygdomme som fx type 1-diabetes, leddegigt og kronisk tyktarmsbetændelse, der hvert år rammer mange danskere.

Leddegigt er en af de autoimmune sygdomme, der hvert år rammer tusindvis af danskere. Foto: James Hailman

Omkring fem procent af alle danskere går rundt med en såkaldt kronisk immun sygdom. Det er en sygdom, hvor kroppens immunsystem ved en fejl angriber kroppen selv.

Man kan ofte symptombehandle sygdommene ganske godt, men man kan ikke kurere de autoimmune sygdomme. Endnu.

For ny forskning giver håb om, at man i fremtiden nærmest kan "vaccinere" mod autoimmune sygdomme.

Men hvad er det egentlig for nogle sygdomme, der er tale om?

I samarbejde med professor Bent Deleuran fra Aarhus Universitet, som er specialist i autoimmune sygdomme, har vi set på fem af de mest hyppigt forekommende i Danmark.

Type 1-diabetes

Mennesker med type-1-diabetes måler deres blodsukker mange gange dagligt.

Type 1-diabetes rammer typisk yngre mennesker.

Sygdommen skyldes, at immunsystemet dræber de insulin-producerende celler i bugspytkirtlen. Kroppen er ikke i stand til selv at producere nye celler af den type.

Derfor kan man pludselig ikke producere den insulin, som kroppen har brug for at kunne holde et normalt blodsukkerniveau. Uden behandling vil sygdommen føre til bl.a. blindhed og død.

Men Bent Deleuran forsikrer, at det ikke længere går så galt:

- Der er en fantastisk behandling for type 1-diabetes. Så selv om at man ikke kan kurere sygdommen, kan man ved hjælp af insulin leve et ret almindeligt og langt liv, siger han.

Psoriasis

Psoriasis er en let genkendelig hudsygdom. Foto: Doc James

Psoreasis er en af de mest almindelige hudlidelser i Danmark. Sygdommen er karakteriseret af røde, fortykkede hudområder dækket af hvid skæl.

Sygdommen skyldes, at immunsystemet starter en reaktion, hvor hudcellerne dannes langt hurtigere end normalt. Huden i de ramte områder er desuden betændt.

Miljøfaktorer - som fx overvægt samt genetik - spiller en stor rolle for udviklingen og graden af psoriasis.

Kronisk tyktarmsbetændelse (Crohn og Colitis)

Der er mange mavesmerter forbundet med kronisk tyktarmsbetændelse. (Foto: Sisse Stroyer © Scanpix)

Mavesmerter, blodig afføring og diarré er blandt de tegn, man typisk ser, når immunsystemet angriber tarmens celler.

Uden behandling kan man have en øget risiko for tarmkræft.

Derfor er behandling med fx steroid-hormoner samt regelmæssige tjek for tyktarmskræft nødvendige. Hvis man får tilbudt det, er der ikke noget til hinder for at leve et nogenlunde almindeligt og langt liv.

Leddegigt (Reumatoid artritis)

Leddegigt er ikke kun smertefuldt, men kan også føre til deforme led. Foto: James Hailman

Leddegigt skyldes, at immunsystemet angriber ens led, så man får betændelse i dem. Det kan gøre meget ondt og kan også føre til generel ubehag.

Der findes medicin, som kan forsinke eller bremse leddegigt, men der findes ikke en egentlig kur. Specielt for leddegigt gælder det dog, at nogen mennesker kan kurere sig selv:

- Vi ser nogle gange mennesker med leddegigt, der pludselig bliver raske. Det er interessant, fordi det betyder, at immunsystemet kan ændre sig og stoppe angrebet i visse tilfælde, fortæller Bent Deleuran.

Desuden understreger han, at der uden behandling er en øget risiko for at få andre autoimmune sygdomme.

Stofskiftesygdomme i skjoldbruskkirtlen (thyroiditis)

Skjoldbrugskirtlen sidder foran midt på halsen.

Skjoldbruskkirtlen, som sidder i halsen, producerer nogle essentielle stofskiftehormoner. Når immunsystemet angriber de celler, som netop producerer hormonerne, bliver der rod i vores krops energiomsætning. Det kan være livstruende.

Heldigvis kan man få kunstigt fremstillet stofskiftehormoner, så ligesom med Type 1-diabetes er der gode behandlingsmuligheder.

Lad være med at ryge. Og lad være med at være kvinde

Bent Deleuran fortæller, at både vores gener og miljø spiller ind på risikoen for at få en autoimmun sygdom. Hvis en person i din nærmeste familie har en af de autoimmune sygdomme, har du altså også en større risiko for at få den.

Heldigvis er der også ting, man selv kan styre for at minimere sin risiko:

- Lad først og fremmest være med at ryge. Og lad være med at være kvinde, siger Bent Deleuran lidt ironisk.

Kvinder har nemlig en langt større risiko for at få langt de fleste autoimmune sygdomme, forklarer han. Men Nu er ens biologiske køn jo ikke noget, man selv bestemmer. Anderledes er det med rygning.

- Men man bestemmer selv om man vil ryge, og det er en væsentlig risikofaktor, understreger Bent Deleuren.

Facebook
Twitter