7 tips til nybegyndere: Sådan kigger du på fugle

Du kan kigge på fugle overalt, du behøver ikke dyrt udstyr, og hvis du bruger lidt tid på det, bliver du hurtigt dygtigere end flertallet.

Allan Gudio Nielsen står her med fuglebog, kikkert og teleskop - parat til at spotte fugle på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland. (Foto: Dorte Dalgaard og Natursyn på P1 © Dorte Dalgaard og Natursyn på P1)

Det er som om, at øjnene uvilkårligt drages af septembers blå himmel. Og når vi kigger op i luften her i efterårsmånederne, spotter vi hurtigt fugle på træk sydover.

Mange af os ved sikkert ikke, hvilke fugle der er tale om. Men hvis du længe har drømt om at blive fuglekikker, så hjælper Natursyn på P1 dig på vej.

Værten Dorte Dalgaard har været på Fugleværnsfondens reservat Saksfjed-Hyllekrog på Sydlolland sammen med naturvejleder i Fugleværnsfonden Allan Gudio Nielsen for at få et glimt af efterårstrækket af hvepsevåger.

I løbet af turen gav Allan Gudio Nielsen syv råd til nybegynderen om, hvordan du kommer i gang med at kigge på fugle.

1 – Brug en kikkert

Det vigtigste er en god kikkert. Som nybegynder vil en kikkert, der forstørrer 8 gange være optimalt. Kikkerter er udstyret med tal, fx 8 x 42, som er den model, som Allan Gudio Nielsen selv bruger.

8 vil sige, at fuglen bliver 8 gange forstørret. 42 står for objektivdiameteren; det vil sige enden af kikkerten. Jo større objektivdiameter, jo bedre lysstyrke. Men jo større objektivdiameter, jo tungere bliver kikkerten, og jo sværere bliver det at holde den stille, siger Allan Gudio Nielsen.

Hvis man vælger en kikkert med 10 gange forstørrelse, kan fuglene også hurtigt komme så tæt på, at det er svært at følge dem, siger han.

Kikkerter fås i mange prisklasser, og jo dyrere de er, jo bedre står farverne også. Men en begynderkikkert købt i en naturbutik vil være fin.

Du er nødt til at træne med din kikkert, så du lærer at se i den og stille skarpt. Øv dig på kirkegårde, i baggården eller haven, hvor der hele tiden kommer fugle forbi.

2 – Tag en felthåndbog med ud i naturen

Der findes flere gode fuglebøger, der tydeligt viser dig, hvordan fuglene ser ud.

Ud fra dem kan du bestemme, hvilke fugle du ser.

Bøgerne fortæller også, hvornår og hvor du lettest spotter de pågældende arter. Nogle bøger henviser med QR-koder til steder, hvor du på nettet kan høre, hvordan fuglene lyder.

Så tag altid en felthåndbog med ud i felten. Og læs i den hjemme, så du er godt forberedt.

3 – Lær fuglens kendetegn

Fuglekiggeri handler om GISS – General Impression of Size and Shape. Det vil sige, at man lærer fuglene at kende ud fra karaktertegn, farver, fjerdragt, silhuet, sang og kald.

Allan Gudio Nielsen forklarer, at en rørhøg fx godt kan ligne en musvåge på afstand. Men når man kigger efter, har rørhøgen en helt bestemt måde at se ud på, når den kommer flyvende. Den ligger med skråtstillede vinger, der går op i et V, og så ligger den og tilter fra side til side.

Musvågen derimod har mere kuplede vinger, og den ligger ikke med vingerne op i V, men har en mere forholdsvis jævn flugt, når den kommer flyvende.

- Så efterhånden som man kommer til at få flere detaljer på plads, begynder man at kunne si nogle fugle fra, så det er en stor hjælp, siger Allan Gudio Nielsen.

4 – Tag noter og billeder af fuglene

Når du ser en fugl, du ikke kender, så noter særlige kendetegn, tag billeder af fuglene eller skitser i hånden, så du senere kan bestemme fuglene.

Det gode ved billeder er, at man lettere kan se kendetegn og få hjælp på nettet hos eksperter, som fx kan kigge med. Så hurtige billeder til feltbestemmelse er godt, siger Allen Gudio Nielsen.

Han bruger selv et stort teleskop og tager billeder af fuglene. Når han spotter fugle ude i horisonten, skynder han sig hen til teleskopet og zoomer ind på fuglene og tager billeder.

Men mindre kan altså også gøre det.

5 – Kig på fugle på kirkegårde, i haven eller baggården

Du behøver ikke drage langt ud i felten for at studere fugle. Du kan nøjes med at gå en tur på kirkegården, hvor ornitologer erfaringsmæssigt ved, at der er rigtig mange fugle og forskellige arter.

Bor du i byen, kan du også træne i en baggård eller haven.

- Man skal huske, at flere hundrede millioner fugle trækker hen over Danmark om efteråret. Og de kommer over flere måneder 24 timer i døgnet, siger Allan Gudio Nielsen.

Fugle kan komme i store flokke, men også få sammen – og man kan også være heldig at se en sort stork trække over København.

6 – Tag med på guidede fugleture

Tag på fugleture og lær af de dygtige fuglekiggere, der ofte og gerne fortæller. Men regn ikke med øjenkontakt, for deres øjne vil stort set altid være klistret til kikkerten eller teleskopet, siger Allan Gudio Nielsen smilende.

Fugleværnsfonden og DOF arrangerer mange fugleture hvert år. Så der er rig mulighed for at lære rovfugle og vadefugle og andre fuglearter bedre at kende.

7 – Giv din nye hobby tid

Et rigtig godt råd er også, at du ret hurtigt bliver bedre, hvis du sætter lidt tid af til fuglekiggeriet.

- Man skal faktisk ikke se på fugle i så lang tid, før man bliver væsentlig dygtigere end flertallet herhjemme. Indtil man så lige møder nogle af de rigtig dygtige fuglekiggere. Så kan man godt se, at der er langt vej endnu, siger Allan Gudio Nielsen.

Men han forklarer, at der er mange, små, sjove detaljer overalt at nørde med.

Fx har gråspurve-hannerne på Rådhuspladsen i København sort næb året rundt, mens gråspurvehanner uden for byen normalt har gule næb om vinteren.

Årsagen er, at gråspurvene på Rådhuspladsen bliver udsat for lyspåvirkning 24 timer i døgnet, og det kan deres hormoner ikke finde ud af, så de danner kønshormoner og får flotte sorte næb året rundt.

- Og så sker der jo hele tiden det uventede, der er så fascinerende. Det giver et sug i maven. Jeg tror, at når folk har kigget på fugle i et stykke tid, vil de også kunne fornemme den der glæde og spænding ved det, siger Allan Gudio Nielsen.

Her har Allan Gudio Nielsen selv spottet en hvepsevåge over Hyllekrog på Sydlolland. (Foto: Allan Gudio Nielsen © Allan Gudio Nielsen)
Facebook
Twitter