Årets nobelpristager i kemi: Vi får selvrensende vinduer og fjernstyret medicin

I eftermiddag uddeles nobelpriserne i Sverige. Vinderne af kemi-prisen har udviklet noget så enkelt og banebrydende som verdens mindste maskiner af molekyler. Og perspektivet er enormt, fortæller prismodtager Ben Feringa til DR.

Verdens mindste bil lavet af et molekyle bestående af grå atomer. Når molekylet belyses, roterer de mørkeste dele og skaber fremdrift. Opfindelsen er baseret på en molekylemotor og har udløst årets nobelpris i kemi. (Foto: Empa © Empa)

Når årets nobelpriser uddeles i Stockholm, kan det sommetider være svært at forstå de meget abstrakte opdagelser bag. Men i år er det anderledes.

De tre prismodtagere i kemi franske Jean-Pierre Sauvage, skotske James Fraser Stoddart og hollandske Ben Feringa har udviklet verdens mindste ”bil” af et molekyle, der er mindre end en tusindedel af et hårs bredde.

Når man tilfører molekylet energi i form af lys, kan man få dele af molekylet til at flytte sig. Og den bevægelse har forskerne udnyttet til at lave en motor. For med vedvarende lys skabes en rotation, der kan driver hele molekylet fremad som en bil.

Fjernstyret medicin

I Stockholm tidligere på ugen fik DR lejlighed til at tale med den hollandske professor Ben Feringa, der er en af prismodtagerne.

I 1999 lykkedes det ham at bygge verdens mindste roterende molekylemotor, og i 2011 skabte hans hold et molekyle formet som en bil med fire ”hjul”, der kunne rotere og drive molekylet fremad, når det blev belyst. Men hvad er perspektivet egentlig, spurgte vi ham.

- Min gruppe og jeg arbejder på at lave antibiotika, hvis virkning man kan tænde og slukke med lys på samme måde, som vi kan tænde og slukke molekyle-motoren med lys. Når antibiotikaen kommer ind i din krop, er det ikke aktivt og kan ikke skade dine normale bakterier. Men ved det sår eller infektion, som antibiotikaen skal behandle, belyser vi huden. Og på den måde tænder vi for antibiotikaets virkning kun der, hvor infektionen er, forklarer Ben Feringa.

Det er præcisions-terapi, og på den måde opbygger man ikke resistens mod antibiokaet, som ellers er et kæmpe problem” siger Feringa, og tilføjer, at ideen måske ikke er løsningen på resistens overfor antibiotika, men et eksempel på den nytænkning, der skal til for at løse problemet.

- Vi har brug for ukonventionelle metoder, siger han.

Billakken reparerer sig selv

Der er ingen tvivl om, at Feringas ideer om fjernstyret medicin er nyskabende, og allerede sidste år, da han vandt den store international Solvay-pris for sit arbejde, bemærkede juryen, at han er en af verdens mest kreative kemikere.

Feringa står da heller ikke tilbage for forudsigelser om fremtidens brug af hans molekylemaskiner, der kan aktiveres med lys.

- I den nærmeste fremtid - indenfor 10-15 år – vil vi have intelligente materialer. Så når du får en ridse i din bil, vil belægningen reparere sig selv, fordi åbningen vil eksponere molekyler i belægningen for sollys. Det vil aktivere dem, og så bevæger de sig ud og dækker ridsen, forklarer han.

Selvrensende vinduer og kræftbehandling

Vi vil også få vinduer, der kan rense sig selv eller tilpasse sig intensiteten af sollyset. Og molekylerne vil igen kunne bruges til at regulere, hvor meget varme, der kommer ind eller ud af vinduet.

- Og om 30 år vil læger indsætte små minirobotter i dine blodårer, som kan finde kræftceller og angribe dem. Den bedste måde at forudsige fremtiden er at opfinde den, afslutter Feringa til publikums store begejstring.

I eftermiddag fra klokken 16:30 uddeles årets nobelpriser i Stockholms Koncerthus. Feringa modtager nobelprisen i kemi for udviklingen af molekylemotoren sammen med de to andre kemikere Stoddart og Sauvage. Med æren følger også 8 millioner svenske kroner, som de skal forsøge at dele.

Herunder kan du se, hvordan princippet med molekyle-bilen fungerer.

Se Ben Feringas rørende tak til sine studerende, efter han fik nyheden om Nobelprisen i kemi.