Abe-studier kan hjælpe os med at huske

Forskning viser, at menneskets nærmeste slægtning husker godt. Den viden kan gavne os.

Et forsøg viste, at aberne kunne huske et forsøg der lå tre år tilbage i tiden. De fik hjælp af få ledetråde. - Billedet her er fra Odense Zoo, og det har ikke noget med forsøget at gøre. (Foto: Ard Jongsma/Odense Zoo)

De fleste af os har nok prøvet, at sanserne virker som en slags tidsmaskine. En melodi, en lugt eller en smag kan bringe os tilbage i tiden til en helt bestemt oplevelse.

Den slags ledetråde hjælper også hukommelsen på gled hos menneskeaber - orangutang og chimpanser.

Og aberne husker bedre, end forskerne hidtil har troet, viser forskning ved Aarhus Universitet. Den viden kan komme os mennesker til gode.

Husker mindst tre år tilbage

Man har hidtil ment, at aberne kunne huske op til 72 timer tilbage. Men de kan huske mindst tre år tilbage.

Og det er epokegørende nyt forskning, forklarer professor i psykologi ved Aarhus Universitet Dorte Berntsen til DR.

Det handler bare om, at aberne får de rette ledetråde, så opstår den spontane erindring også kaldet involuntær selvbiografisk erindring.

En basal erindrings-mekanisme

Forskerne på Danmarks Grundforskningsfonds Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning, School of Business and Social Sciences, CON AMORE, har bygget videre på studier om spontan hukommelse, som Dorthe Berntsen har lavet i mange år.

Det viste sig, at aberne kunne huske et forsøg tre år tidligere, hvor de skulle finde to pinde og bruge dem til at få fat i noget frugt.

- Det tyder på, at menneskers spontane erindringer evolutionært set er meget gamle. Og at de udgør en helt basal mekanisme, som vi deler med andre arter i et eller andet omfang, siger Dorthe Berntsen, der er leder af CON AMORA.

Hjælpe patienter

Resultaterne af abe-studierne kan bruges til flere ting.

Spontane erindringer gør os i stand til at huske ting, som vi ellers ikke kunne huske. Det kan være sjovt i dagligdagen for mange af os.

Det kan også hjælpe syge og handicappede mennesker.

- Det kan man for eksempel bruge aktivt i forhold til personer med forskellige former for kognitive svækkelse, såsom ved demens eller hjerneskade, siger Dorthe Berntsen.

Når minderne belaster

Men spontan hukommelse kan også være en belastning for mennesker, virke dysfunktionelt.

- Her er det vigtigt at finde ud af, hvordan man kan hjælpe mennesker til at slippe af med de invaderende erindringer, siger Dorthe Berntsen.

Det ses for eksempel ved invaderende spontane erindringer efter traumatiske oplevelser eller ved depression.

Abernes og vores erindringsmekanismer

- Så det er af flere grunde rigtig vigtigt at lære noget mere om, hvad denne erindringsmekaniske er for noget, og det hjælper disse abe-studier os med, siger Dorthe Berntsen.

Hun tilføjer, at det også elementært er vigtigt at lære mere om tænkning og hukommelse hos andre dyrearter end os mennesker.

Postdoc Gema Martin-Ordas og professor Dorthe Berntsen fra Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences, har samarbejdet med professor Joseph Call (MPI i Leipzig) om forsøget. Deres forskning er netop blevet offentliggjort i tidsskriftet Current Biology.

Facebook
Twitter