Afsindigt kapløb gør forskere til verdensmestre i hemmeligheder

Få mennesker oplever at holde på hemmeligheder som forskere. Det kan koste knuste karrieredrømme og millionbeløb i mistet forskningsstøtte, hvis de taler over sig. Mød to af dem her.

Universitetsverdenen er ligesom private virksomheder, når det kommer til forretningshemmeligheder. Opdagelser er penge værd, og sommetider tier man stille og holder på sin viden. DR har lovet at gøre opmærksom på, at billedet med professor Claus Felby i hvid kittel og hans gode kollega Sune i baggrunden er opstillet til DR's hemmelighedstema. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)

Claus Felby og to kolleger fra Københavns Universitet sov nærmest ikke i tre uger sidste forår. De var klar over, at de havde fat i noget stort.

De kunne sms’e til hinanden midt om natten med en idé, og straks kom der svar tilbage, fordi de andre også lå vågne og tænkte på det samme.

- Det er den der viden om, at du har fundet noget, som er helt nyt. Det er ikke bare en detalje, men noget, der kan ændre og forbedre verden. Det er kreativitet. Pludselig kan du se ting, du ikke kunne før. Og så kommer tankerne om alle de ting, du kan gøre med det, siger professor Claus Felby til DR.

Kun få kendte til biotek-forskningen

Claus Felby og team bar i næsten et år på en banebrydende biotek-opdagelse, der breakede den 4. april i år i det naturvidenskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskerne har fundet ud af at vende naturens toptunede plantemotor - fotosyntesen - om. De bruger solen til at skille plantemateriale ad i stedet for at opbygge dem. Det kan skabe ren grøn energi, biobrændsel, kemikalier, medicin og plast på en effektiv måde.

Cirka 25 forskere på Copenhagen Plant Science Center kendte til opdagelsen, og nogle af dem bidrog selv til forskningen. Derudover fortalte Claus Felby selv nyheden til sin nærmeste familie.

- Du er mentalt høj og rider på en bølge af eufori. Du må dele det med nogen, der ikke giver hemmeligheden videre, ellers kommer du måske til at sige det på et tidspunkt, hvor du ikke skal sige det, siger Claus Felby.

Videnskabeligt opstemt over hjertemedicin

Følelsen af eufori kender lægen Morten Würtz alt til.

Han opdagede i begyndelsen af sin forskertid på Aarhus Universitet, at den blodfortyndende medicin aspirin ikke virker optimalt gennem hele døgnet.

Det betyder muligvis, at flere patienter bliver ramt af blodprop i hjertet i de sene nattetimer, selv om de får aspirin for at forebygge det.

Ved hjælp af laboratorieforsøg påviste han, at indholdet af aspirin i blodet falder hen mod morgenen. Det tyder på, at det ikke er tilstrækkeligt at give aspirin én gang dagligt.

Opdagelsen gjorde ham videnskabeligt ’opstemt’ ved tanken om, at det på sigt kan hjælpe millioner af mennesker verden over.

- Nogle af de mest rammende ord er nok glæde og beruselse. De følelser er stærkt motiverende, og det er den slags oplevelser, der driver en fremad og får en til at gennemgå mere magre år efterfølgende for at ramme den samme bonus igen, siger Morten Würtz til DR.

Hemmelighedskræmmeri handler om penge

Forskere er af natur drevne udi hemmelighedskræmmeri. Hvis man får sin forskning offentliggjort i et af de bedste tidsskrifter, er det langt lettere at få store forskningsfonde til at støtte arbejdet, så der er både forskningsstøtte og forskerjob på spil.

I øvrigt gider tidsskrifterne ikke offentliggøre forskningsnyheder, der tidligere er fortalt.

Samtidig får man videnskabelig anerkendelse fra forskerverdenen, og man bliver måske inviteret til at præsentere sin forskning på store internationale konferencer, fordi man er den første og ikke bare nummer fem, der påviser det samme fund.

Nervøs energi forbundet med hemmeligheder

- Det var en fantastisk fornemmelse at holde på hemmeligheden. For den slags hemmeligheder bygger på fund, som man selv er utrolig glad for, og som man glæder sig til at fortælle til andre, siger Morten Würtz.

Han forklarer, at man selvfølgelig også håber, at der ikke er andre forskere, der når at præsentere noget lignende inden. Og det er en form for nervøs energi.

- Dybest set konkurrerer man mod alle andre om forskningsstøtten. Vi er afhængige af hinandens fremskridt, men samtidig konkurrerer vi mod hinanden om at gøre de interessante fund først. Så der er flere årsager til at holde kortene tæt til kroppen, siger Morten Würtz.

Han er i dag reservelæge på hjerteafdelingen på Regionshospitalet Herning. Sideløbende forsker han i hjertemedicin ved at gennemgå data på computeren i stedet for i laboratoriet, hvor andre kolleger dog fortsætter i samme spor.

Felby åndede lettet op i USA

Claus Felby holdt kortene tæt, da han få måneder efter biotek-opdagelsen under en stor konference i USA talte med en post.doc.-ansat fra et konkurrerende norsk forskerteam.

- Jeg stod der ved siden af og kunne se, at de havde fat i et hjørne af det. Og jeg var lettet over, at de endnu ikke havde fundet ud af at vende fotosyntesen om, og samtidig skulle jeg holde min kæft, så jeg ikke kom til at røbe noget om vores forskning, siger Claus Felby.

- Jeg sagde blot, at det var spændende. Det ville også være unfair at stå og fiske i hans hjerne om, hvad han vidste og ikke vidste. Så jeg holdt bare min kæft og gik.

Morten Würtz deltog i 2015 i DR og Informations årlige konkurrence Ph.d. Cup, der hylder folk med evner til at gøre svære ting lette at forstå. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © dr)

Frygten for, at andre kommer først

- Men du aner ikke en skid. I morgen kan det være på forsiden af Nature eller et andet tidskrift og fylde alle nyheder. Så det er meget nervepirrende, og man har sommerfugle i maven, forklarer Claus Felby.

Hver uge løb forskerne alle videnskabelige tidsskrifter igennem med bævende hjerte for at se, om nogen var kommet dem i forkøbet. Ligesom de tjekkede om nogen havde søgt patent på noget.

- Man kan få et patent på otte minutter, så det er et afsindigt kapløb, der er gang i. Og kernen i det er, at du skal holde din kæft og holde på din hemmelighed, indtil du må sige det. Ellers taber du en stor del af det på gulvet, siger han.

Det er, nå ja en hemmelighed

Claus Felby og hans kolleger arbejder stadig i laboratoriet med den omvendte fotosyntese og søger forskningsfonde om støtte.

Københavns Universitets videnskabelige Nature Communications-artikel om biotek-sensationen blev i øvrigt downloadet 3.300 gange inden for de første 24 timer.

- I videnskabelige kredse er det kun en promille af artikler, der opnår det, siger Claus Felby begejstret og forklarer, at de har enormt travlt og hver dag får henvendelser fra folk, der vil vide mere.

Et sidste spørgsmål trænger sig på til den travle professor: Om han glæder sig til at holde på en lige så stor hemmelighed igen?

- Ja, det er en sjov proces. Men det kommer helt an på, hvor meget vi finder ud af. Og det kan jeg jo faktisk ikke fortælle dig. Det er en hemmelighed.

Facebook
Twitter