Amagerskole sætter nye standarder for skoleliv

På Den Grønne Friskole får børnene en grundlæggende forståelse for naturen, så de er bedre rustet til fremtiden. Her er indlæringen baseret på fysiske aktiviteter og oplevelser.

En enkelt skovtur i ny og næ og en sluk-lyset-kampagne er ikke nok til at give skolebørn en ordentlig forståelse for naturen og vores måde at leve i verden på. Og det er der brug for, mener stifterne af Den Grønne Friskole, filminstruktør Phie Ambo og litteraturoversætter Karen MacLean.- For overhovedet at kunne opføre sig ressourcebevidst, så skal man have et virkeligt grundlæggende og håndgribeligt forhold til materialer og til hvor ressourcer kommer fra, hvordan man bruger dem og hvor meget det kræver at gro for eksempel en bomulds-t-shirt, forklarer Phie Ambo i Natursyn på P1.Børn trives og lærer bedre i naturenDen Grønne Friskole holder til i urban gardening-initiativet Prags Have på Amager, hvor de skal være imens de får bygget en ny skole, som bliver den første af sin slags i Danmark, der er bygget med lervægge, ventilationsvinduer og træuldsisolation. Det betyder også, at eleverne hovedsageligt bliver undervist udendørs. Og det er ifølge Karen MacLean helt bevidst.- Hvis du er et sted, hvor dine sanser er engageret - du mærker måske noget ler eller noget håndarbejde, og sanser også nogle lyde, vind på huden og dufte - så holder hjernen sig vågen, aktiv og nysgerrig. Hvis du sætter barnet ind i et sterilt lokale med noget underligt lys og hele kroppen skal sidde stille og der ikke er noget sanseinput, så ved kroppen faktisk at den skal hvile sig og gå i dvale. Så vi tror på, at naturen - eller det at være udenfor - er det mest optimale sted at være for at lære, siger hun.

Nadia Raphael Rathje er leder af Den Grønne Friskole. Hun håber, skolen ender med at blive en bevægelse. (Foto: Dorte Dalgaard)

Vil skabe en bevægelseSkoleleder Nadia Raphael Rathje underviser også børnene ligesom skolens lærerteam på fire lærere. Men forældrene inddrages ofte også, når deres interesser eller erhverv som for eksempel politimand, pizzabager eller droneentusiast på en eller anden måde kan bidrage til forståelsen af, hvordan verden hænger sammen. Hun håber på, at skolen ender med at blive et forgangseksempel.- Jeg drømmer ambitiøst om, at det her skal blive en bevægelse. Ikke en religiøs eller fanatisk bevægelse, men en oplevelse af, at vi gør en forskel ved at lave en skole, som arbejder med børn, der kender naturen og som har en fornemmelse af, hvad natur er - og at det ikke kun er et sted, vi engang imellem går ud i på en søndagstur, men at vi er en del af den, forklarer hun.Hør reportagen i Natursyn på P1

Facebook
Twitter