Amerikanske rum-missioner kan give ordrer til danske virksomheder

Men mulighederne afhænger af, om amerikanerne ønsker et international samarbejde, vurderer Dansk Industri.

På billedet ses raketten, som NASA i øjeblikket arbejder på til rumrejser ud i det ydre rum. Selvom NASA selv udvikler raketten, så kan danske virksomheder stadig få mulighed for at bidrage med specialiserede kompetencer. (Foto: Nasa © Scanpix)

Den amerikanske præsident, Donald Trump, har i et ny direktiv erklæret, at han vil have rumfartsorganisation

NASA til at sende amerikanere til Månen (igen) - og senere Mars. Hvis disse ambitioner bliver en realitet, kan det vise sig som en mulighed for danske rumfartsvirksomheder.

Men det kan også ske, at danske virksomheder slet ikke får mulighed for at bidrage de kommende missioner. Det forklarer Frank Bill, der er direktør i FAD, brancheforeningen for forsvars-, fly- og rumindustri under Dansk Industri:

- Det kommer meget an på, hvad amerikanerne forestiller sig. Hvis de laver en ren amerikansk mission, hvor NASA kommer til at stå for det selv med amerikanske virksomheder, så kan det være relativt begrænset, hvad danske rumfartsvirksomheder kan være med til på den korte bane, siger han.

Danske rumfartsvirksomheder kan komme i spil

Lige nu står det uklart, om det bliver et rent amerikansk foretagende, men hvis amerikanerne vælger at gå sammen med andre nationer, så åbner det op formuligheder.

- Hvis amerikanerne laver et internationalt samarbejde, hvor ESA (Europæisk Rumagentur) er inde over, så kan danske virksomheder gennem ESA få opgaver, siger Frank Bill.

En af de danske virksomheder, som ifølge Frank Bill kunne få opgaver, er Terma. Virksomheden er førende indenfor stjernekameraer, der sidder på satellitter og rumfartøjer. Kameraerne bruges til at bestemme, hvor man befinder sig i rummet ved kigge på stjerner.

En anden virksomhed er Brüel & Kjær, der laver vibrationstest af udstyr, der skal sendes i rummet. De har bl.a. testet en marsrobot for NASA.

- Der er også Danish Aerospace Company i Odense, der populært sagt laver motionscykler til astronauter og systemer og udstyr til at overvåge astronauternes helbred, fortæller Frank Bill.

Investeringer i rummet betaler sig

Danmark betaler i dag til flere af ESA's programmer. Og det er umiddelbart en god forretning for Danmark.

- Vi ved, at hver gang Danmark betaler en krone til ESA's forskellige programmer, så går der fem kroner tilbage til danske virksomheder, siger Frank Bill.

Men der skal nogle forudsætninger på plads før, at det kan lade sig gøre at få det samme ud af en mulig amerikansk tur til Månen og Mars.

Hvis amerikanerne åbner op for samarbejde, skal først ESA - og siden Danmark - beslutte, om vi vil være med.

Frank Bill pointerer også, at der er langt fra, at Trump udsteder et dekret om, at amerikanerne skal have en mand på månen igen, til, at det sker i virkeligheden.

Facebook
Twitter