Andreas' rumrejse skal få børn til at satse på rumfart

Fremtidens rumeventyr hviler i hænderne på elever og studerende, mener rumfartsorganisationen ESA.

Andreas Mogensen besøgte 10. oktober 2014 sin gamle skole, Copenhagen International School i Hellerup, hvor han fortalte skolens 3. klasser om rumfart. Andreas Mogensen blev i 1995 færdig med en international studentereksamen på skolen. Når han er i Danmark, møder han ofte børn og unge og fortæller dem om rumfart. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Det kræver en mand eller kvinde af den helt rette støbning at blive astronaut. Den 37-årige Andreas Mogensen er en mand af den kaliber.

Han var interesseret i rumfart, uddannede sig til rumfartsingeniør og blev i 2009 udvalgt som den første dansker til at blive en af Den Europæiske Rumfartsorganisation, ESA's seks nye astronauter. 1. september 2015 skal han på mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Nu vil ESA og Danmark bruge Andreas Mogensen til at få flere børn og unge til at vælge rumfartsindustrien, når de skal uddanne sig.

Fokus på fremtidens rumeventyr

Fremtidens rumeventyr og menneskets ageren i rummet hviler nemlig i hænderne på dagens elever og studerende.

- Det er ESA's pligt at inspirere og engagere de yngre generationer i rumfartsaktiviteter og -teknologi, så de følger op på de ting, vi allerede har bygget op.

Det siger Nigel Savage, der er ansvarlig for undervisningsaktiviteter i forbindelse med alle ESA's missioner.

Tid og penge på undervisningsaktiviteter

At være astronaut er uden diskussion fantastisk, mener Nigel Savage, men astronauterne er afhængige af støttepersonalet og videnskaben.

Derfor bruger ESA megen tid og mange penge på at udvikle undervisningsaktiviteter sammen med nationale partnere.

Når Andreas Mogensen møder unge som gamle, bruger han også tid på at fortælle om de rumprojekter, som danske universiteter og virksomheder er involveret i.

Netop for at give et billede af at rumfartsindustrien indeholder uddannelses- og jobmuligheder.

Samtidig fortæller han også om de forsøg, som astronauterne udfører på dem selv i vægtløs tilstand oppe på ISS. Det giver fx viden om knogleskørhed, som kan bruges i behandling af mennesker på Jorden, og når man skal udforske rummet med rejser længere bort.

Fredag den 10. oktober besøgte Andreas Mogensen sin gamle skole, Copenhagen International School i Hellerup, og fortalte 3. klasserne om rumfart og sin mission til Den Internationale Rumstation, ISS. På billedet sidder han med ESA's mascot for undervisningsaktiviteter, rumdyret Paxi. Til højre for Paxi sidder Nigel Savage fra ESA. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)

Astronauter er toppen af pyramiden

- Alle kan ikke blive astronaut, men for hver astronaut, der kommer op til Den Internationale Rumstation, er der tusindvis af mennesker nede på Jorden, der har bidraget til missionen, siger Nigel Savage til DR Viden.

Man skal forstille sig, at astronauterne er toppen af pyramiden, og derunder er der en masse mennesker med en masse forskellige job; videnskabsfolk, ingeniører, håndværker, kommunikationsfolk osv.

- Enhver karriere er på en eller andet måde forbundet til rummet og rumfartsaktiviteter, siger Nigel Savage.

Spændt på dansk interesse

DR har sammen med ESA netop lanceret en konkurrence, hvor alle i Danmark kan komme med et forslag til et eksperiment, som Andreas Mogensen skal lave, mens han er på ISS.

Og ESA samarbejder med Naturvidenskabens Hus og NTS-centeret (Nationalt center for undervisning i natur, teknik og sundhed), der sammen står i spidsen for en perlerække af undervisningsaktiviteter, der gør det let for grundskole og gymnasium at sætte rumfart på skemaet i forbindelse med missionen kaldet iriss.

- Nu må vi se, hvor stor interessen er for, at danske børn og studerende vil følge med i Andreas Mogensens mission. Men vores erfaring fra andre missioner er, at det har fået en formidabel opmærksomhed, siger Nigel Savage.

Historien om at tro på sig selv

Maiken Lykke Lolck er projektleder i Naturvidenskabernes Hus, der sammen med NTS-centret og en række sciencecentre, videncentre og DR's undervisningssites DR Skole og DR Gymnasium laver 'Rumrejsen 2015'.

- Vi vil bruge Andreas Mogensens mission til at begejstre børn og unge for naturvidenskab og forskning generelt. Og rumfart i særdeleshed, siger Maiken Lykke Lolck.

Historien om den første danske astronaut er i sig selv en fantastisk appellerende historie, mener hun.

- Vi kan bruge historien til at fortælle alle danske elever, at det godt kan lade sig gøre - man skal bare arbejde hårdt for at opnå det, siger hun.

Danmark er lille men med

Rumrejsen 2015 skal i tråd med ESA's mål også præsentere børn og unge for alle de muligheder, der er for at arbejde med rumfart, selv om man ikke bliver astronaut.

Og samtidigt skal den slå på, at selv om man bor i lille land som Danmark, er man en del af ESA, og derigennem også en del af Den Internationale Rumstation med de muligheder, det giver.

- ESA forsøger også at sælge budskabet, at du kan blive alt, hvad du har lyst til. Og du kan blive god til det, som du synes om at lave. Du kan forfølge dine drømme, siger Nigel Savage, der er ansvarlig for undervisningsaktiviteter i forbindelse med alle ESA's missioner. Her står han ved siden af projektleder Majken Lykke Lolck, der er projektleder for Rumrejsen 2015, som Naturvidenskabernes Hus står i spidsen for. (Foto: Hanne Kokkegård © DR Videnskab)
Facebook
Twitter