Astronauters hjerner ændrer form under rumrejser

Hjernescanninger viser, at dele af hjernen udvider og trækker sig sammen.

Billedet af Andreas Mogensen er fra den 12. september 2015, efter han sammen med to kolleger er vendt hjem fra rumstationen ISS. Russerne har netop åbnet lågen i Sojuz-landingsmodulet på en slette i Kasakhstan klokken 2:51 dansk tid. (Foto: ESA–Stephane Corvaja 2015 © ESA–Stephane Corvaja 2015)

Hele Danmarks astronaut, Andreas Mogensen, fik MRI-scannet sin hjerne før og efter, at han rejste ud på sin 10-dages mission til Den Internationale Rumstation, ISS.

Forskere var interesserede i at se, hvilke strukturelle ændringer der skete i hans hjerne under missionen, hvor han skulle tilpasse sine bevægelser til opholdet i vægtløs tilstand.

Forskerne har formentligt kunnet se en forskel, for ifølge ny forskning komprimerer og ekspanderer astronauternes hjerner sig under opholdet i rummet.

Det fastslår forskere på University of Michigan efter at have studeret MRI-scanninger af 26 astronauters hjerner.

Ændringer i den grå hjernemasse

12 af astronauterne havde opholdt sig kort tid i rummet – op til 14 dage - mens 14 astronauter havde været seks måneder på rumstationen.

Scanningsbillederne viste strukturelle ændringer i den grå hjernemasse før og efter rumrejsen. Enten trak den sig sammen eller udvidede sig lidt i forskellige dele af hjernen afhængigt af, hvor længe astronauterne havde været rummet.

Det kan skyldes omfordeling af cerebrospinalvæske i hjernen under opholdet i vægtløs tilstand, hvor tyngdekraften ikke som på Jorden trækker nedad.

- Dette kan resultere i en forskydning af hjernens position eller komprimering, siger professor og forskningsleder Rachael Seidler i en pressemeddelelse.

Det er samme tilstand, man ser med kroppens omfordeling af blod i vægtløs tilstand, hvor blodet ikke automatisk trækkes ned mod benene. Det er blandt andet derfor, at astronauters ansigter kan se lidt opsvulmede ud. når de befinder sig i rummet.

Hjernen er på konstant oplæring i rummet

Forskerne kunne også se, at den grå hjernemasse udvidede sig i regioner, der styrer benbevægelser og informationen fra det sensoriske nervesystem.

Forklaringen på det kan være, at hjernen skal lære at bevæge sig i vægtløs tilstand. Det passer meget godt med, at forandringerne var størst hos astronauterne, der opholdt sig lang tid på rumstationen, hvor hjernen døgnet rundt var på arbejde.

Forskningen er betalt af USA’s rumfartsadministration NASA, og resultaterne indgår i behandlingen af andre sundhedsmæssige spørgsmål, der påvirker hjernens funktion.

Fx døjer mange astronauter med hovedpine, ligesom manges syn bliver forringet under opholdet i rummet. De bliver mere langsynede. Begge ting er NASA også ved at undersøge nærmere.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet Nature Microgravity.

Facebook
Twitter