Australsk superjet skal opsende små satellitter

Et fartøj, der er en kombination af raketter, propeller og en såkaldt scramjet, skal sende satellitter på op til 500 kg i kredsløb om Jorden.

Et australsk projekt vil sende små satellitter i kredsløb ved at kombinere genanvendelige løfteraketter med en såkaldt scramjet. (© Heliaq/University of Queensland)

Australien kan måske i fremtiden kalde sig en rumfarende nation. I hvert fald hvis det står til et ambitiøst og højteknologisk partnerskab.

Et samarbejde mellem University of Queenslands Centre for Hypersonics og teknologi-firmaet Heliaq Advanced Engineering, skal nemlig resultere i en ny billig måde at opsende mindre satellitter på.

- Det her er en unik mulighed for, at Australiens overlydsindustri kan blive en del af rumfartssamfundet. Der er lige nu 1265 satellitter ude i rummet, men prisen for at opsende en er enorm, siger Michael Smart, der er professor ved University of Queensland og leder af Centre for Hypersonics.

Planen er derfor at levere et billigt alternativ til opsendelse af satellitter på op til 500 kg.

Løfteraketter med propelmotor

Samarbejdet har resulteret i et opsendelsessystem med tre stadier, der kombinerer kendte metoder med ny teknologi. Og det gennemgående tema er tydeligt. Det handler om at genanvende mest muligt for at spare penge.

- Vores projekt vil forsøge at reducere omkostningerne og gøre det mere økonomisk rentabelt for små nationer og organisationer at opsende deres egne satellitter, ved at udvikle et genanvendeligt opsendelsessystem, siger Michael Smart.

Opsendelsessystemet er en kombination af genanvendelige raketter og et avanceret fly drevet af en såkaldt scramjet.

Første stadie består af et sæt genanvendelige løfteraketter, der kaldes Austral Launch Vehicle (ALV). Raketterne løfter fartøjet til en højde på omkring 25 kilometer og en fart på over fem gange lydens hastighed - Mach 5.

Her adskilles løfteraketterne fra resten af fartøjet. Men de går ikke til spilde. I stedet folder løfteraketterne vinger ud og tænder en propelmotor - og lander efter planen ved opsendelsesstedet, så de kan genbruges.

Opsendelsessystemet består af tre forskellige stadier. Genanvendelige løfteraketter, et scramjetfly og en raketmotor til placering af satellitten. (© Heliaq/University of Queensland)

Med 12000 km/t mod rummet

Imens tager Spartan over. Et brintdrevet scramjet-fly, som skubber fartøjet og den dyrebare last længere op i atmosfæren.

En scramjet minder om en jetmotor, som man kender den fra store passagerfly og jetjagere, men den fungerer ved hastigheder langt over lydens hastighed på 1225 km/t.

Scramjetten accelererer Spartan-flyet til Mach 10, over 12.000 kilometer i timen eller ti gange lydens hastighed, indtil flyet når en højde på 40 kilometer.

Her slipper scramjet-delen det sidste stadie, som fortsætter ud i kredsløb ved hjælp af en raketmotor.

Scramjet-flyet lander ved at svæve ned til opsendelsesbasen, og er ligesom ALV'en hurtigt klar til en ny opsendelse.

95 procent kan genanvendes

Kombinationen af Austral Launch Vehicle og Spartan skulle i teorien betyde, at omkring 95 procent af fartøjet kan genanvendes.

- Hvis projektet er en succes, har Spartan potentialet til at være et paradigmeskifte i en tid hvor vi smider rumskibene væk efter hver opsendelse, siger Michael Smart.

Efter planen skal både ALV og Spartan testes i nærmeste fremtid, i første omgang dog som prototyper i mindre størrelse.

Første test er af ALV-løfteraketterne, som i slutningen af 2015 skal lette som et fly, pakke vingerne væk, pakke dem ud igen og lande sikkert.

- Vi forsøger at koncentrere os om at teste de nye ting, i stedet for de klassiske raket-ting, som er blevet gjort før, siger Michael Smart.

Udover University of Queensland deltager universiteter fra Frankrig og Sydafrika i udviklingen af ALV'en.