Bedre skismøring skal give Norge mere guld på ski

Efter et skuffende OL i Sochi kigger to forskere på, hvordan man undgår, at sneen klistrer sig til skiene, når føret er usædvanligt.

Ved vinter-OL i Sochi var temperaturen så høj nogle dage, at skiløberne løb i korte ærmer og korte bukser. Og skiene havde svært ved at glide. Her krydser Norges Chris Andre Jespersen målstregen i mændenes 15 km klassisk den 14. februar 2014. (Foto: KIRILL Kudryavtsev © Scanpix)

Hvis du hang klistret til skærmen under vinter-OL i Sochi i Rusland, husker du sikkert, hvor meget sneen klistrede sig til skiene, når solen og varmen forvandlede sneen til slush-ice.

Nordmændenes skismøringsteam fyldte et par lastbiler, og man skulle jo tro, at de med deres store ekspertise var garanter for hurtige ski hos deres landshold. Men det var de ikke.

Efter vinter-OL var det klart, at noget havde fejlet. Inden jul får Norges olympiske komite og skiforbundene en rapport, der fortæller dem, hvad der gik galt.

Formen kan ødelægges af smøring

De to forskere Per Øystein Hansen, programansvarlig ved Sports Management på Norges idrettshøgskole, og professor på Handelshøjskolen i Oslo og Norges idrettshøgskole Svein S. Andersen er i gang med at gennemgå den måde, som skismøring er organiseret og ledet på.

- Atleterne kan have trænet nok så godt, men marginalerne bliver mindre og mindre, og har du dårlige ski, vinder du ikke. Har du gode ski, kan du vinde, siger Per Øystein Hansen til DR Viden.

- Vi skal finde ud af, hvordan man arbejder på at udvikle og udnytte ny viden om skismøring og prøver at udvikle måden at smøre ski på, så løsningene fungerer i alt slags vejr, siger han.

Forskningen i skismøring

De seneste år har Norge videnskabeligt prøvet at udvikle skismøring ved hjælp af naturvidenskaben.

Der er blevet lavet vældig mange tests, og man har fået mange data på lufttemperatur, snetemperatur, luftfugtighed, typer af smøring og typer af ski osv.

Man har så fundet ud af, hvilke typer der er bedst og fungerer bedst sammen, når forholdene er på en given måde.

- Problemet er, at man samtidigt kan bliver bundet af systemet og dermed er mindre åben for nye løsninger i vanskelige situationer, siger Per Øystein Hansen.

Man blev ved med at gøre det forkerte

I Sochi mødte Norges skiløbere og skismørere et føre, som de ikke havde mødt før, og man var meget usikker på, hvad man skulle gøre og vælge. Og man havde ikke nok tests af den slags føre.

- Bagefter kan det se ud som om, at man, i stedet for at stoppe op og spørge sig selv, om der kunne være andre måder at gøre det på, testede mere af det, som ikke fungerede ud fra sin fingerspitzengefühl, siger Per Øystein Hansen.

Man skal reflektere over sin erfaringer længe før, det bliver OL.

- Det er klart, at det, der sker ved OL, er et resultat af forberedelserne. Det så vi ved OL i Sochi, og det vil vi se ved OL i Pyeongchang i Sydkorea i 2018. Hvis forberedelserne ikke er gode nok, lykkes man ikke ved OL, siger Per Øystein Hansen.

Uens vidensniveau

Skismøring bygger på en kombination af forskellige typer viden, forklarer Svein S. Andersen:

- Erfarne skismørere har notater om, hvordan man gør. Og de ved, hvad de har gjort i forskellige situationer de sidste 20 år. Deres erfaring møder så ny forskning.

Der sidder forskeren, der gennem et mikroskop kigger på friktionen mellem forskellige iskrystaller og ski.

Han ser, hvad der virker, og hvilke typer ski, der passer til de forskellige typer snekrystaller. Ud fra den viden kan man så slibe forskellige mønstre, der er udgangspunkt for, hvordan smøringen ligger på skiene.

- Al den type forskning møder så erfaringskundskaben, der kommer nedefra. Man har altså en sammensmeltning af forskellige typer kundskaber: Den vældig videnskabelige ingeniørkundskab på den ene side og erfaringen på den anden side, siger Svein S. Andersen.

Små detaljer har stor betydning

Norge havde haft apparater stående i Sochi i et helt år før OL. Men vejret havde slet ikke været, som det blev under OL.

Samarbejdet mellem ingeniørvidenskaben og erfaringsvidenskaben er ikke altid tilstrækkelig. Det blev tydeligt, fordi skiføret var meget usædvanligt.

- Norge har generelt bedre ski end andre nationer. Og vi har stor tiltro til systemet. Men de dage, hvor det svigtede, var det svært at finde ud af, hvad man så skulle gøre, siger Svein S. Andersen.

- Bittesmå detaljer kan have enorme konsekvenser, når det er så små marginaler, der skiller konkurrenterne, siger han til DR Viden.

Per Øystein Hansen er programansvarlig ved Sports Management på Norges idrettshøgskole. (Foto: Andreas B. Johansen / Norges idrettshøgskole © Norges idrettshøgskole)
FacebookTwitter