Beskidte tænder afslører selv-medicinerende neandertalere

DNA-analyser af plak fra neandertaler-tænder giver ny indsigt i kost, medicin-brug og det nære forhold til moderne mennesker.

En udstilling på neandertaler museet i den kroatiske by Krapina illustrerer en neandertaler-familie. (Foto: NIKOLA SOLIC © Scanpix)

De fleste af os oplever at have plak på tænderne ind i mellem.

De bløde, fedtede bakteriebelægninger kan give huller og tandkødsbetændelse, men husker vi at spise nogenlunde og pleje vores tænder, giver plak oftest ikke anledning til store skader.

For neandertalerne så det ganske anderledes ud. Uden adgang til tandbørste og tandtråd har deres tænder været dækket af et tykt lag bakterier. Trist for neandertalerne, men glædeligt for australske forskere.

De har brugt den hærdede plak til at rekonstruere mikroorganismerne i de uddøde fortidsmenneskers tænder og dermed fået en idé om, hvordan de levede.

I alt har forskere fra det australske University of Adelaide analyseret DNA fra fem neandertaleres hærdede plak.

Medicin mod dårlige tænder og maveonde

Før de døde for omkring 48.000 år siden, levede de fem undersøgte neandertalere i El Sidrón-hulen i det nordlige Spanien, hvor der siden 1990’erne er fundet rester fra mere end 1.800 neandertalere.

Her levede de efter alt at dømme et ganske hårdt liv. Tidligere studier har vist, at de fleste neandertalere døde som børn eller ganske unge - og at nå 40’erne hørte til sjældenhederne.

Alligevel viser den nye undersøgelse, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature, at neandertalerne i El Sidrón-hulen måske benyttede sig af noget så luksuriøst som medicin.

I en DNA-analyse af rester i plakken har forskerne bl.a. fundet DNA fra særlige poppeltræer, der indeholder salicylsyre, der er kendt for at være smertestillende og antiinflammatorisk og bruges i aspirin.

De har også fundet DNA fra skimmelsvampe-slægten penicillium, hvorfra man udskiller penicillin.

En af de ledende forskere bag studiet, mikrobiolog Laura Weyrich, mistænker, at neandertalerne har forsøgt at medicinere sig ud af en tandbyld og en maveinfektion på grund af parasitter i maven.

Spiste vegetarisk

Udover selv-medicineringen har DNA-analyserne også afsløret detaljer om El Sidrón-neandertalernes kost.

De spiste mest vegetarisk - bl.a. svampe, mos og pinjekerner.

En sammenligning med DNA-undersøgelser af plak fra neandertalere, der levede i en hule nær ved byen Spy i Belgien, viser, at de belgiske neandertalere fik en del mere kød fra bl.a. det uldhårede næsehorn og vilde får.

Neandertalerne tilpassede altså deres kost til mulighederne i nærområdet.

Kyssede (måske) med mennesker

En tredje ting, som DNA-analyserne afslører er bakterien methanobrevibacter oralis.

Det lyder ikke umiddelbart specielt spændende, men det er en bakterie, som også er fundet i munden på homo sapiens, det moderne menneske.

Neandertalerne fra El Sidrón har altså muligvis kysset med mennesker - eller i hvert fald delt mad med dem.

Vi har længe vidst, at moderne mennesker har parret sig med homo neanderthalensis, og tidligere opdagelser har vist, at neandertalerne allerede for 100.000 år siden fik DNA fra mennesker.

Og nu peger endnu en undersøgelse altså i retning af, at homo sapiens og neandertalerne har været på venlig fod med hinanden.

Facebook
Twitter