BILLEDER 75 meter højt forskningsfyrtårn tårner over København

Københavns Universitets nye vartegn for sundhedsforskning, Mærsk Tårnet, er klar til indvielse efter 4,5 års byggeri.

  • Der er god udsigt over København fra 15. etage i Mærsk Tårnet, hvor der både er mødelokaler og et rum, som med tiden bliver indrettet, så man kan invitere til foredrag højt over byens tage. Den dag DR Videnskab besøgte tårnet, var vinduespudserne (til venstre) i gang med at gøre tårnet klar til indvielsen. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Huset passer ind i omgivelserne med sine farver, for tegnestuen C.F. Møller bruger den rød/brune farve på Panumbygningen i det nye byggeri med relieffet, der beklæder tårnet udvendigt. Det relief bruger man også energieffektivt. Selve relieffet laver og skaber en selvskygge, så man bruger facaden til at skygge for sig selv og begrænser varmen, der opstår i glastårnet indenunder, forklarer arkitekt Mads Mandrup. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Når solen vandrer rundt og rammer tårnet, har man skabt et system, så relieffet bliver bevægeligt, og der glider skodder foran vinduerne. Dermed signalerer bygningen dynamik og fastholder transparenten de steder, hvor solen ikke rammer på glasset. På den måde ser man både en bygning, der bevæger sig og et liv indenfor. Samtidig er relief-kølingen et vigtigt supplement til at begrænse energiforbruget i forhold til fx køling. Så når byggeriet er fuldt oppe at køre, vil energiforbruget svare til cirka halvdelen af det, som en almindelig forskningsbygning bruger, siger Mads Mandrup fra tegnestuen C. F. Møller. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Terrænmæssigt er der en niveauforskel på en etage fra Nørre Allé til Blegdamsvej, som Mærsk Tårnet ligger imellem. Den forskel har man udnyttet i byggeriet til at skabe det indre landskab i base-bygningen i bunden. Sådan ser hovedtrappen ud ved indgangen. De runde lysfelter i loftet er vinduer, der går igen på alle etager, så man kan se op og ned gennem bygningen. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Her en lille uge før indvielsen har håndværkerne travlt med at få det hele på plads. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Mærsk Tårnets 42.700 kvadratmeter indeholder primært forskningslaboratorier, undervisningsrum, auditorier, grupperum, kantine og cykelkælder. Man har revet gamle bygninger på Panum ned, og med byggeriet vokser Panum fra 105.000 til 140.000 kvadratmeter. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • De sidste finesser skal på plads. Blandt andet skiltningen i Mærsk Tårnet. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Det helt essentielle er tårnets opbygning, der skal indbyde til samarbejde forskningsgrupperne og institutterne imellem. Der er forbindelse mellem etagerne så forskere, studerende, undervisere og andre personale kan se og fornemme hinanden. Gennem den snoede trappe til venstre kan man hurtigt komme op og ned til etagerne, hvis man ikke vil tage elevatorerne. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Mærsk Tårnet rummer flere auditorier. Det største er udstyret med et avanceret lydanlæg med flere end 200 højttalere indbygget rundt i rummet. På den måde vil man altid kunne høre, hvad der bliver sagt. Samtidig er der mikrofoner i loftet, så man kan åbne for spørgsmål fra salen. De rødbrune farver fra bygningens ydre går igen i det store auditorium. Det er i øvrigt opkaldt efter professor Jens Christian Skou, der modtog Nobelprisen i kemi i 1997. Jens Christian Skou er uddannet læge ved Københavns Universitet. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Det transparente fra glastårnet set udefra, og forbindelsen mellem etagerne går igen i Niels Christian Skou Salen, hvor forbipasserende kan kigge ind og få en fornemmelse af, hvad der foregår. Det er dog muligt at køre gardiner for, så salen bliver mørk. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Det er et krav til bygningen, at den bruger bæredygtig lavenergi. Der er fjernvarme og fjernkøling, og der bliver etableret 1500 m2 solceller på et af tagene. Der er også anlagt ’grønne’ tage med planter til genbrug af regnvand og opsamling af regnvand, så man forsinker vandet, og det ikke løber ud i kommunens afløbssystem så hurtigt. Der bliver etableret 2350 cykelparkeringspladser, heraf cirka 1000 under selve tårnet, for at fremme grøn transport. Samtidig ombygger man parkeringskælderen under Panum. - Kantinen på billedet er stort set klar til at stille sulten hos de ansatte. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Billedet er taget torsdag formiddag, hvor håndværkerne stadig manglede lidt småting. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Der er god udsigt fra laboratorierne til den lokale bydel og København generelt. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Der er udsigt til byen hele vejen rundt i det trekantede tårn. Bygningerne nedenfor er det gamle Panum, der også er blevet renoveret. De store bygninger bagved Panum er Rigshospitalet med helikopterlandingspladsen øverst oppe i 71 meters højde. Mærsk Tårnet rager 75 meter op. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Øverst oppe er der mødefaciliteter, og det er planen at give bydelens borgere og andre adgang dertil, så de både kan høre om sundhedsforskning og få et kig på København fra oven. (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
  • Wauw ... Mon ikke 15. etage i Mærsk Tårnet er Københavns bedste udsigtspost? (Foto: Hanne Kokkegård © Hanne Kokkegård)
1 / 16

København får på onsdag et nyt forskningshus, når Københavns Universitets nye sundhedsforskningsbygning, Mærsk Tårnet, bliver indviet.

Bygningen ligger klods op af det gamle Panum på trekanten, der dannes af Tagensvej, Nørre Allé og Blegdamsvej på Nørrebro i København.

Ambitionen er sammen med Rigshospitalet at skabe et nyt kraftcenter for sundhedsvidenskab.

Forskning i samfundsmæssige udfordringer

Mærsk Tårnet er tegnet af tegnestuen C.F. Møller. Det 15 etager høje tårn rækker 75 meter op i luften.

De 12 af etagerne vil ifølge Københavns Universitet rumme nogle af verdens førende forskergrupper inden for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Rammerne skal tiltrække topforskere

- Vi er glade for at være en del af nutiden, men Mærsk Tårnet er bygget til fremtiden. Jeg tror og håber, at den her investering, som alle har været med til, vil gøre, at Mærsk Tårnet vil komme til at stå som et vartegn for sundhedsforskningen, og som et vartegn for vores bydel, København og hele landet.

Det siger dekan for det sundhedsvidenskabelige fakultet SUND Ulla Wewer.

Københavns Universitet håber også, at de moderne rammer midt i København virker tiltrækkende på udenlandske topforskere, for man ved, at beliggenhed har betydning i forskerverdenen.

Fleksible åbne rum til tværfaglig forskning

Hver etage i tårnet er indrettet fleksibelt, så man kan tilpasse det løbende i enderne. Og der er forbindelse mellem etagerne, så forskere, studerende, undervisere og andre personale kan se og fornemme hinanden.

Det skal give de perfekte og inspirerende rammer og appellere til endnu mere tværfaglig forskning på tværs af forskningsgrupper og institutter.

Bedre sammenhæng i forskningsprojekter

Huset giver også mulighed for at samle forskningen på en ny måde, så det giver mere mening for de ansatte og gæster.

Det vil fx gavne Center for Sund Aldring, der kommer til at ligge på 2. og 3. etage i tårnet.

Centret får et stort humant testlaboratorium, fortæller chefen Lene Juel Rasmussen, hvor patienter og forsøgsdeltagere kan blive testet fysisk og få taget biologiske prøver.

Prøverne kan man bære direkte over i laboratoriet, mens forsøgsdeltagerne selv kan gå videre over til fx samfundsfaglige forskere, der skal stille dem spørgsmål. Indtil nu har patienter og forsøgsdeltagere skullet besøge to steder og dermed ofte afsætte to dage per gang.

Når man samler forskerne, får de også en større forståelse for hinandens forskning og kan bidrage med ideer til hinanden.

Mærsk Tårnet bliver indviet onsdag den 18. januar 2017 under overværelse af Dronning Margrethe.

Se billedserien øverst i artiklen og få en fornemmelse af tårnet.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk