BILLEDER Bliver elever skarpere af hård træning?

Københavns Universitet tester, hvilken fysisk aktivitet der gør børn sundest og bedre til at huske og lære nyt.

  • Elever fra 3. klasse på Tagensbo Skole er her i gang med en YoYo-test (også kendt som bip-testen), der måler deres kondital. Undervisningsassistent Mads Madsen sørger for, at eleverne presser sig selv til det yderste. Her er de sidste to elever stadig med. - Jeg giver aldrig op, siger Mads Madsen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Ved YoYo-testen skal man løbe 20 meter frem og 20 meter tilbage på en bestemt tid ved hjælp af et program, der giver instrukser. Man gentager turen, og farten sættes op, så eleverne gradvist falder fra, når de ikke når tilbage, inden bippet lyder. På banen på Tagensbo løb eleverne en børnedistance på 16 meter. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Her er de fleste elever stadig med i testen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Nu er nogle ude - og hviler sig. Første gang man ikke når tilbage, får man et gult kort, og anden gang det røde kort. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Eleverne gennemfører også en hoppe-test, hvor de står med samlede ben og skal hoppe, så langt de kan. De løber også en sprinttest. Der måler man farten efter 5 meter og efter 20 meter for at se, om eleverne er blevet hurtigere i løbet af skoleåret. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Her måler man blodgennemstrømning, der siger noget om, hvor godt børnenes karsystem virker. Eleverne ligger helt stille i 8 minutter, så lukker man af for blodtilførslen i armen, åbner igen og måler så hvor godt blodet strømmer ned i armen igen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Undervejs i forsøget har børnene fingeren nede i en lille metalholder, som strammer om fingeren. Det gør det muligt at måle blodgennemstrømningen. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Her tester man børnenes koordination, evne til at tænke fremad og planlægge. Man tager tid på, hvor hurtigt børnene finder tallene fra 1 til 10. De får tre forsøg på hver væg. Den ene hånd har et rødt kryds og den anden et blåt kryds. Børnene skal så klappe på tallene på væggen fra 1 til 10 i rækkefølge. Den røde krydshånd skal klappe på røde tal. De blå på de blå. Der er tre forskellige vægge – den ene er nem – de blå tal sidder i den side, hvor den blå hånd er. På den næste væg skal børnene krydse hænderne. Og på den sidste er alt blandet. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Her tester man børnenes balanceevne - til at stå på ét ben. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
  • Og her deres evne til at holde balancen på to ben. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
1 / 10

Lige før sommerferien fik 39 eleverne i 3. klasse på Tagensbo Skole i København pulsen højt op og pulsen helt ned, mens forskere fra Københavns Universitet hele tiden målte dem.

Eleverne er i et skoleforsøg med 400 elever, der skal vise effekterne af højintens træning i forhold til fx sundhed, læring og hukommelse.

Man ved fra tidligere studier, at fysisk aktivitet kan have positive effekter på læring og hukommelse. Men skoleforsøget skal vise, hvilken betydning intensitet i træning, timing, mængde og type har.

Fire forskellige træningsformer

Det er Center for Holdspil og Sundhed under ledelse af professor Peter Krustrup, der kører forsøget sammen med Frederikssund Kommune, Københavns Kommune og Gentofte Hospital i skoleåret 2013-2014 og 2014-2015.

Eleverne har været delt op i fire grupper, der enten har trænet 12 minutter hver morgen eller 40 minutter efter skoletid tre gange om ugen. De har spillet fodbold, løbet eller lavet cirkeltræning som en del af de obligatoriske 45 minutter fysisk aktivitet, som skolereformen indebærer.

Eleverne har i begyndelsen af skoleåret gennemført forskellige tests på computer, de har fået lavet kropsscanning og er blevet målt og vejet. De er også blevet testet fysiologisk.

Ny viden om sundhed, læring og hukommelse

Her lige inden skoleåret sluttede, gennemgik eleverne samme tests igen, så man kan sammenligne resultaterne og se, om eleverne har forbedret sig.

Samtidig sammenholder man resultaterne med en kontrolskole, hvor eleverne ikke har trænet med høj puls for at se, om ekstra intensiv sport giver bedre resultater i de forskellige tests, og om børnenes krop er blevet sundere.

Projektet skal give ny viden om betydningen af længerevarende fysisk aktivitet i skolen i forhold til sundhed og kognitive funktioner.

Resultaterne af forskningsprojektet bliver fremlagt i efteråret.