BILLEDER Gå på opdagelse i Mols Bjerges spektakulære dyre- og plantearter

Og få historien om b.la. Mariehøneedderkoppen, der er ligeså sjælden, som den er fascinerende.

  • Mariehønedderkop. Den røde krop og de skelet-lignende aftegninger på benene gør den til et spektakulært syn. Men den er svær at finde. Arten er varmekrævende, og hunnerne lever i huler hele året, hvor deres favoritføde - skarnbasser og løbebiller - kommer til dem. Hannen viser sig april-maj, hvor den ivrigt piler hen over jorden i jagten på en hun at parre sig med. Når de har parret sig, spiser hun ham, og når ungerne er født, spiser de hende. Intet går til spilde. Mariehøneedderkoppen er sjælden, men findes altså i Mols Bjerge. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Brun Bjørnespinder. Den tydelige giraf-tegning på overvingerne og de knaldrøde undervinger med sorte tegninger er en tydelig advarsel: “Jeg smager dårligt”. Men det hjælper ikke imod flagermusene, der jager om natten. Her har natsværmeren til gengæld lært at blokere flagermusens radar. Bjørnespinderen har fået sit navn efter dens afkom - en meget langhåret larve, som giver en ubehagelige kløe, hvis man rører ved den. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Tørst. Det mærkelige navn kan ingen huske, hvor stammer fra. Det ranglede og lave træ vokser ofte i skovbryn, hvor jorden er sur og lidt fugtig. Det blomstrer i maj-juni, og de beskedne, hvide blomster er elsket af bier og svirrefluer, som kan høres på lang afstand. Gnubber man på træets grene og kviste, rammes man af en bitter lugt, og barken fra tørst var indtil 2008 brugt som brækmiddel, fordi det er giftigt og fremkalder kraftige opkastninger. Det er citronsommerfuglen, som ses i midten af billedet, dog ligeglad med. Den fostrer sine larver her. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Citronsommerfugl (Gonepteryx rhamni) udklækker sine larver i det giftige og ildelugtende Tørst-træ. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Stribetæge. Enhver AC Milan-fan må være stribetægens “udklædning” misundelig. Den ligner ikke noget andet insekt i Danmark, og den er da heller ikke herfra. I 1992 indvandrede den sydfra, og siden har den bredt sig hastigt. Den stortrives nemlig på planter som skvalderkål og vild kørvel, som findes overalt i Danmark. Stribetægen lever af plantesaft, som den suger med sin sugesnabel. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Kantet kohvede. Før i tiden var kantet kohvede udbredt mange steder i Danmark, men i dag er den reduceret til en håndfuld voksesteder, hvoraf to findes i Mols Bjerge. Den er ifølge naturvejleder Marianne Graversen beviset på, at skovbrynenes blomsterplanter har det svært her i landet, fordi vi har travlt med at dele naturen op i skov eller åbent land, så dens levesteder forsvinder. Planten er etårig. Derfor er det altid med en vis bekymring, når naturvejlederne i Mols Bjerge afventer dens ankomst i foråret. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
  • Grøn busksommerfugl. Når den sidder stille, kan den være svær at få øje på. Men når busksommerfuglen flyver, lyser den grønne farve op. Larven æder gyvel, og det gør den populær blandt de, der synes, der er for meget gyvel i Mols Bjerge. På kølige forårsdage, hvor solen titter frem, sætter busksommerfuglen sig gerne midt på store blade, der reflekterer solens lys og varmer den. (Foto: Naturhistorisk Museum Aarhus)
1 / 7

Det bølgende landskab i Nationalpark Mols Bjerge har det hele: Skov, strand, hede, søer, moser, store græsningsarealer og høje bakkedrag.

Her er et mylder af liv - fra skovbund til trætop, og naturglade gæster kan gå på opdagelse i timevis efter parkens mange plante- og dyrearter.

Marianne Graversen er naturvejleder ved Naturhistorisk Museum i Aarhus og forfatter til en guidebog om 99 af bjergenes mest spektakulære arter af den slags, du selv kan gå på jagt efter i græs og buske.

Nogle af dem findes ikke andre steder i Europa. Kun her i Mols Bjerge. Det gælder blandt andet Mariehønedderkoppen, som er et af de dyr, Marianne Graversen er særligt begejstret for:

- Jeg er svært glad for de arter, som andre mennesker tit ikke kan lide. Mange kan godt lide rådyr, fordi de har store, brune, søde øjne. Men de arter, vi betragter som grimme, har også stor værdi. Blandt andet edderkopperne som har en spændende historie.

Succesfulde edderkopper "flyver" langt

Sommetider kan vi opleve glitrende tråde, der i tusindvis daler ned fra luften. Fænomenet kaldes “flyvende sommer”. En malende, men dog misvisende titel, da det også forekommer om vinteren - så længe der ikke er for koldt.

I trådene hænger små edderkopper. De er født under seneste ynglesæson, og nu forsøger de at sprede sig ud i verden ved at spinde en tråd, der til sidst bliver så lang, at vinden fører den med sig.

De succesfulde edderkopper kravler ofte højt op i skilte, træer og buske svæver mange, mange kilometer fra det sted, hvor de blev udklækket. På den måde er edderkopperne enormt dygtige til at sprede sig.

- Da man lavede den kunstige ø i forbindelse med Øresundsforbindelsen (Peberholm, red.), var edderkopperne nogle af de første arter, der kom til. Sådan er det altid, siger Marianne Graversen.

Mariehøneedderkoppen skal ingen steder

Men Mariehønedderkoppen flyver ingen steder, og derfor er den meget sjælden i Danmark såvel som resten af Europa.

Hannerne kommer kun frem i april-maj, og hunnerne bor i en hule hele året, hvor de lever af de skarnbasser og løbebiller, der kommer til dem.

- Mariehønedderkoppens små unger kravler ud i verden, og så kommer de altså ikke særlig langt, fortæller Marianne Graversen.