Med en imponerende diameter på en halv kilometer… bliver Five hundred meter Aperture Spherical Radio Telescope (FAST) i den kinesiske Pingtang region så absolut verdens største radioteleskop, når det står færdigt i efteråret 2016.
Lige nu er teknikere i færd med at montere de i alt 4600 trekantede paneler, der tilsammen vil give teleskopet et areal svarende til 30 fodboldbaner. FAST teleskopet er kilet ned mellem tre bjerge i Guizhou provinsen, fjernt fra nogen anden menneskelig aktivitet, og forventes at kunne opsnappe signaler fra Rummet, mange milliarder af lysår væk.
Håbet er blandt andet, at radioteleskopet kan opfange radiobølger fra objekter i selv de fjerneste galakser.
Kinas tiltagende ambitioner i Rummet materialiserer sig blandt andet i opsendelsen af egen rumstation og en række ubemandede Måne-ekspeditioner. Og med opførelsen af radioteleskopet FAST vil kineserne kunne nå længere ud i Rummet end det nogensinde har været muligt før.
I øjeblikket er verdens største radioteleskop Arecibo Observatoriet i Puerto Rico, der dog ”kun” kan mønstre en diameter på 350 meter.