BILLEDER På rejse i dinosaurernes historie

Tag med gennem det meste af dinosaurernes knap 200 millioner år lange historie, som den opleves i Givskud Zoo.

  • Plateosaurus er en af de ældst kendte dinosaurerer og levede for 220 millioner år siden. Det er cirka ti millioner år efter den tidligst kendte dinosaur havde sin gang på Jorden. Plateosaurus er fundet mange steder i Europa – blandt andet på Grønland og den betragtes som forfader til sauropoderne, de store langhalse.
  • For 150 millioner år siden vandrede denne klassiker fra børneværelserne rundt. En stegosaurus med sine meget karakteristiske trekantede plader på ryggen. Navnet stegosaurus betyder øgle med tag og oprindeligt troede man at taget lå fladt henover ryggen. Man ved nu at de har været mere opretstående, men hvordan de helt har været organiseret på ryggen er mere uklart, ligesom tagets formål. Hvorvidt det primært har fungeret som beskyttelse mod rovdyr eller der er tale om en funktion til at regulere dyrets temperatur diskuteres flittigt. Kræets intelligens har dog nok ikke været i top, da den 8-9 meter lange dinosaur havde en hjerne på størrelse med en valnød.
  • Apatosaurus fra samme tid, var en planteædende langhals, der også er kendt som brontosaurus, der betyder tordenøgle. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Ceratosaurus har fået navn fra sine horn på hovedet, som man oprindeligt troede den brugte til at angribe sit bytte med. De har sandsynligvis også været brugt som et display til at tiltrække det modsatte køn med. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • I Givskud står den mellemstore kødæder direkte overfor hende her. En diplodocus longus og de to kunne godt have truffet hinanden i Nordamerika for 150 millioner år siden. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Hun er omgivet af sine unger som hun forsvarer - ikke mindst med sin hale, der var opbygget af hele 80 hvirvler. Der spekuleres i hvorvidt den langhalsede planteæder har brugt sin hale som pisk - enten som reelt fysisk forsvarssystem eller ved at frembringe en høj skræmmende lyd. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Halsen bestod af op til 15 hvirvler, hvor om de gik rundt med hovedet hævet høj, ved man til gengæld ikke. Halsen har dog givet diplodocus muligheden for at finde føde i forskellige højder. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Europasaurus har naturligvis fået sit navn, på grund af dens tilhørsforhold til Europa, hvor den levede for 154 millioner år siden. Dengang bestod vores kontinent af en række mindre øer og på grund af et mindre fødegrundlag, mener man at arten udviklede sig til en noget mindre planteæder end mange andre langhalse.
  • Planteæderen iguanodon er fundet både i Europa og Nordamerika. Her er den kommet til at sidde fast i en tjæresø og er blevet angrebet af en deinonycos – en lille kødædende dinosaur, der havde sin gang på i Nordamerika for 110-120 millioner år siden.
  • Blandt de allerstørste dinosaurer vi kender til er denne fyr. En argentinosaurus, som man blot har fundet nogle få knogler fra. Man er ikke hundrede procent sikker på den størrelse, men estimater peger på, at den har været helt op mod 40 meter lang, som modellen i Givskud er. Til gengæld er der fundet ryghvirvler fra den, der har målt 1,67 meter, så der er ingen tvivl om, at de har været enorme. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Som navnet indikerer, er fundene naturligvis gjort i Argentina hvor den levede 90-100 millioner tilbage. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Albertosaurus var en ret stor kødæder - 7-8 meter i længden og levede i det nordvestlige Amerika – og den har naturligvis fået sit navn fra Alberta i Canada, hvor den er fundet. (Foto: Martin Kunzendorf © dr)
  • Sammen med Albertosaurus står denne Triceratops, der har levet på samme sted og samme tid og er blandt de arter der nok har oplevet dinosaurernes udslettelse. De er fra den sene Kridttid for omkring 65 millioner år siden.
  • Flyveøglen pteranodon er, trods sit næb og evne til at flyve, ikke forfader til fuglene. Derimod minder dens vinger lidt mere om dem på en flagermus. Altså vinger med hud og ikke med fjer. Den har haft et enormt vingefang på helt op til 8-9 meter og man mener den kunne glide som en albatros. Man har fundet pteranodon langs kysterne i blandt andet England, og nær Kansas i USA, der var kystområde for 65 millioner år siden.
1 / 14

Dinosaurerne huserede på kloden for mellem 240 og 65 millioner år siden og deres lange æra kan opleves i Givskud Zoo, hvor man over blot 300 meter føres igennem 3 geologiske æraer. Se et udpluk af de forhistoriske kæmper herover.

Facebook
Twitter