BILLEDER Tanzanias glemte urskov skjuler ukendte arter

Udzungwa-bjergene i Tanzania rummer en enorm mangfoldighed af dyr og planter. Natursyn på P1 og forskere fra Københavns Universitet løfter sløret for historien om regnskoven og dens unikke beboere.

  • Den frøstore, grønne Katydid – tilhører arten Aerotegmina. Ny, unik græshoppe-art. Om aftenen synger græshoppen så højt, at det kan høres mange hundrede meter væk. Forskere troede egentlig, at det var en frø, men opdagede så, at det var en græshoppe. Man har endnu ikke undersøgt arten så godt, at den har fået sit eget navn. (Foto: Flemming Pagh Jensen © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Elefantspidsmusen – gråhovedet sengi – Rhynchocyon udzungwenis. Ny, unik art på størrelse med en kat. (Foto: Francesco Rovero © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Dværggalagoen Galagoide orinus. Ny unik art, der minder om Madagascars lemurer. (Foto: Micehe Menegon © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Darwins gladiator-edderkop – Menneus darwini – blev opdaget i 1997. Gladiator-edderkoppen jagter om natten. Den holder sit net i sine forben, og når byttet passerer under, smider den nettet ned over byttet. Edderkoppen spinder sin silke uden brug af lim. Det tager den flere timer at lave et spind, da den laver en art velcro-spind. Det tager en ’moderne’ hjulspinder cirka 20 minutter at lave et spind med lim. (Foto: Nikolaj Scharff © Nikolaj Scharff)
  • Den afrikanske viol – Saintpaulia. De fleste kender den fra vindueskarmen, men den kommer herfra efter, at den blev bragt ud fra bjergene af en tysk embedsmand i 1891. Han sendte den hjem til sin bror, der var gartner. I dag er det en verdensomspændende kæmpeforretning med mange varianter, men bygger på blot en enkelt planteart fra Udzungwa. - Spot en viol i højre hjørne af fotoet. (Foto: Nikolaj Scharff © Nikolaj Scharff)
  • Sanje mangabey-aber nusser hinanden. Abearten blev fundet i 1979, og den blev begyndelsen på hele eventyret for de danske forskere, der siden har været på mange ekspeditioner i regnskovene. Det foregår til fods, for der er ikke veje i bjergene. (Foto: Thomas Struhsaker © Statens Naturhistoriske Museum)
  • Nikolaj Scharff er entomolog - forsker i insekter - og ansat på Statens Naturhistoriske Museum. - Her er han selv fanget af en linse under sit feltarbejde. (Foto: Dave Koon-Bong Cheung © DKB Cheung)
1 / 7

I 1979 opdagede forskere en ny, stor abeart – Sanje mangabey - i regnskoven i Udzungwa-bjergene i Tanzania; et område, man ikke havde udforsket tidligere.

Forskere over hele verden blev videnskabeligt begejstret over fundet. Det blev også begyndelsen på en lang række videnskabelige ekspeditioner og studieture til området for et stort antal studerende og forskere fra Statens Naturhistoriske Museum.

For bjergene ligger isoleret, og regnskoven er gammel, og det har været helt ideelt for udvikling af en masse unikke plante- og dyrearter, fortæller entomolog Nikolaj Scharff fra Statens Naturhistoriske Museum i Natursyn på P1.

Monsun-vinden blæser ind på de gamle bjerge

Udzungwa-bjergene er 13 bjerge, der ligger som frodige øer i et goldt hav - savannen - i en bue ude langs kysten fra det sydlige Kenya og ned til det sydlige Tanzania. Selv området er enormt med sine 16.000 km2.

Bjergene er granitblokke, der er skudt op af undergrunden for 50-60 millioner år siden. De har tidligere været sammenhængende, men ligger nu spredt. Samtidigt er klimaet meget stabilt med monsun-vinde, der sikrer masser af nedbør og fugtighed til bjergene.

Og regnskoven begynder cirka 200 meter oppe ad bjergene og går helt op til toppen. Det er enestående i Østafrika.

Tid og beliggenhed har skabt en fødegang

Meget tyder på, at bjergene har været beklædt med skov i hvert fald i 30-40 millioner år.

Det har haft stor betydning for den biologiske udvikling af liv – i forhold til det kendte bjerg i Tanzania – Kilimanjaro, som er en gammel vulkan med bare 1-2 millioner år på bagen.

- Tiden spiller en stor rolle i Udzungwa-bjergene. Der har været tid til at udvikle unikke arter, det vil sige arter, der kun findes der. Tiden har haft en stor betydning i kombination med beliggenheden, samt at bjergene i perioder har været sammenhængende og andre perioder adskilt fra hinanden, siger Nikolaj Scharff, der selv besøgte den unikke regnskov første gang i 1979.

Fotobog og fotoudstilling

Billederne i artiklen stammer fra en netop udkommet dansk fotobog, Udzungwa – Tales of Discovery in an East African Rainforest, hvor forskere fra blandt andre Statens Naturhistoriske Museum også giver 23 personlige fortællinger om forskningen af Udzungwa-bjergene.

Billederne kan også se på fotoudstillingen Udzungwa – regnskoven på bjerget på Geologisk Museum i København frem til den 31. marts 2016.

Mød Nikolaj Scharff i Natursyn til P1, hvor han og værten, Dorte Dalgaard, går på opdagelse i den glemte urskovs vilde rigdom.

Facebook
Twitter