Naturvidenskab

BILLEDSERIE På opdagelse i en ungdommelig skov

Stæreskov på Midtsjælland er skoleeksempel i en ny gør-det-selv bog i skovrejsning.

  • Professor på Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Jørgen Bo Larsen giver gode råd til ejer af Stæreskov Niels Holger Stæhr. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Dele af Niels Holger Stæhrs skov er skabt som græsningsskov, hvor Hereford-kvæget græsser. Det medvirker til at skabe variation i skoven. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Indhegningen af dyrefolden ligger umiddelbart lige op ad skoven. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Skoven skal løbende udtyndes - her i en lys del der domineres af kirsebær og egetræer. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Snegle på slank stamme. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Fra de unge lyse ege, ændrer skoven sig markant, når man træder ind i mod de mørke bøge. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Konsulent på Landskabsværkstedet Jørgen Nimb Lassen foran bøge og popler, der på kun 20 år er skudt mange meter i vejret. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Stablede poppelstammer. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Birketræer (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Ræv, råvildt, hare og skovens øvrige dyr har deres faste stier, når de passerer gennem terrænet. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • En træstamme i forrådnelse kan blive levested for en lang række svampe, bakterier og insekter. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Svampekulturerne trives. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Stammer på tværs af søen. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
  • Som en del af skoven, har Niels Holger Stæhr anlagt en sø i den mørke bøgedel. (Foto: Martin Kunzendorf © DR)
1 / 14

For 20 år siden anlagde Niels Holger Stæhr sin helt egen skov ved Bukkerup på Midtsjælland.

På den knap 14 hektar store grund, er der blevet plads til en lang række forskellige skovtyper, hvor man langs de 5 kilometer stier bevæger sig gennem både lyse og mørke passager, lukkede og åbne vidder.

Trods skovens unge alder, har hurtigtvoksende poppeltræer rejst sig højt til vejrs, mens overgangen fra de slanke og lyse ege bliver ganske dramatisk, når man lader sig forsvinde ind i den mørke tillukkede bøgeskov.

Stæreskov, som den er blevet døbt, er modelejendom i bogen Danmarks nye Skove, Håndbog i skovrejsning og skovudvikling, der som navnet antyder, er en guide til at dyrke sin egen skov.

Natursyn på P1 har mødt bogens forfattere Jørgen Nimb Lassen og Jørgen Bo Larsen, samt skovens ejer Niels Holger Stæhr, for at spørge til hvordan man bygger sin egen skov.

Facebook
Twitter