Biolog: Menneskets evolution kører for fulde gardiner

Man ser ikke en ekstra tommelfinger vokse ud af hånden, fordi man skriver meget på smartphone. Men det betyder ikke, at kroppen ikke udvikler sig, mener biolog.

Grafikken skal vise menneskets evolutionshistorie fra abe til menneske, her med selfiestang. (Foto: robu_s © robu_s)

Får mine oldebørn en sjette finger, fordi jeg skriver meget på tastatur, og kommer min hjerne til at krympe, når jeg bruger elektronik til at huske mine aftaler?

Spørgsmål som disse fik en lytter til at skrive til Videnskabens Verden på P1 og spørge, hvordan mennesket kommer til at udvikle sig i fremtiden.

Vi har sendt spørgsmålet videre til biolog Jørn Madsen, der er researcher på Statens Naturhistoriske Museum.

Evolution foregår nu

Moderne lægevidenskab har gjort det muligt at udrydde flere sygdomme på Jorden. Vi lever længere end nogensinde før. Kort sagt har det aldrig været lettere at være menneske, og man skulle tro, at der ikke længere var behov for at udvikle kroppen.

Men så enkelt er det ikke, mener Jørn Madsen.

Faktisk er menneskets udvikling aldrig gået hurtigere end lige nu. Man ser det nemlig ikke i antallet af tæer eller tænder, men i generne i vores indre.

- Generne forandrer sig med enorm hast, fortæller Jørn Madsen.

Pludselig kunne mennesket drikke mælk

En af de hurtigste, evolutionære forandringer vi kender til, kan vi se i DNA fra 7000 år gamle skeletter.

Dengang var ingen voksne i stand til at nedbryde mælkesukker. De fik ondt i maven af det, lige som mange danskere gør i dag.

- Men pludselig gjorde en mutation det muligt at lave det enzym, der nedbryder sukkeret, og så kunne man drikke mælk, fortæller han.

Det var en fordel at kunne drikke mælk som voksen. De mennesker, der havde det muterede gen, fik mere kalk og fedt til at klare sig gennem vinteren. De havde også flere ressourcer til at passe på deres børn, der selv fik det nye gen.

Mutation kan være smart

En mutation er en fejl, der sker tilfældigt i generne, mens de dannes.

Disse fejl kan blandt andet ske, når DNA skal gives videre til næste generation. Her skal de godt 20.000 gener kopieres korrekt ét for ét. Og i en så kompliceret proces kommer enkelte gener forkert ud på den anden side.

- Nogle gange er det skidt, og mutationen kan forårsage en sygdom, fortæller Jørn Madsen.

- Oftest betyder det ikke en bjælde og gør ingen forskel for den måde, vores arvemasse opfører sig på. Og en sjælden gang imellem er fejlen rigtig smart, som den, der gjorde det muligt for voksne at tåle mælk, siger han.

En genmutation kan altså være en perfekt, tilfældig løsning på et nyt problem. De stærkeste og bedst tilpassede gener er også dem, der lever videre i fremtidens mennesker.

Større eller mindre hjerne?

Menneskets evolution kan man altså ikke få øje på, fordi den foregår på mikroskopisk plan.

Jørn Madsen mener da heller ikke, at vi nogensinde får flere fingre til at lette tastaturskrivningen. Dog kan en mindre hjerne godt komme på tale:

- Folks yndlingseksempel, når vi taler fremtidigt evolution, er, at vi får en enorm hjerne og bliver en form for intellektuelle supermennesker, der kan styre verden med vores tanker. Men det kommer jo helt an på, hvad du skal bruge hjernen til, mener biologen.

Stor hjerne sluger meget energi

Han fortæller, at hjernen før er vokset. Da den gjorde det, lærte mennesket at tæmme ilden, at bruge redskaber og at tilpasse sig livet på nye steder på kloden. Men hvis der ikke sker den form for globale omvæltninger i fremtiden, har mennesket ikke behov for at udvikle en større hjerne.

Jørn Madsen mener faktisk, at det ville være spild af energi, hvis hjernen blev større:

- Hvis vi forestiller os, at vi kommer ud for ressourceknaphed i fremtiden, så vil det være ret åndssvagt at rende rundt med en stor hjerne. Den sluger nemlig meget energi. Hele 20 procent af stofskiftet går kun til at holde hjernen kørende, forklarer han.

Mutation løser problemer

Vores gener forandrer sig konstant, og verdens samlede genmængde bliver stadig mere kompleks. Det tager kun et døgn at nå frem til de fjerneste afkroge af Jorden, og derfor er det muligt som aldrig før at blande forskellige gener med hinanden.

- Lige nu har du nok omkring hundrede spritnye mutationer i dig, som din familie ikke har. Og det gælder alle syv milliarder mennesker på kloden. Det er rigtig mange mutationer, altså genetisk variation. Og på den måde er der altid en løsning på et problem, mener Jørn Madsen og forklarer:

- Grundmaterialet, den genetiske variation, ligger klar og summer i baggrunden. Når der kommer et problem, så er det kun et spørgsmål om, at den rigtige mutation skal være der på det rigtige tidspunkt. Fordi vi er så mange og får nye mutationer hele tiden, så er vi altid klar til det, lyder det fra Jørn Madsen.

Facebook
Twitter