Biologisk terror: Tre mål, tre midler

Hundeefterladenskaber, miltbrand og kopper. Midlet afhænger af målet, siger ekspert.

Redningsmandskab bærer et "offer" under en anti-terror øvelse i 2013, hvor Sydkorea testede sit beredskab ift. biologisk, kemisk eller nuklear-terror. (Foto: kim Kyung-Hoon © Scanpix)

Eksemplerne på angreb med biologiske våben er varierede, og midlet afhænger af, hvilken offensiv strategi man ønsker, siger speciallæge, ph.d. og dr. med., Erik Steegaard, der også er tidligere overlæge ved statens Center for Biosikring og Bioberedskab.

Han kommer med tre eksempler på våben, der kan bruges til at udstille sårbarhed, skabe ødelæggelse eller skabe mest mulig sygdom og død.

1. Hundeefterladenskaber

- Hvis du vil demonstrere sårbarhed, behøver dit våben ikke være specielt avanceret, siger Erik Heegaard.

Man kan eksempelvis “bare” samle en hundelort op og smide den i en drikkevandsforsyning. Det er nok til at gøre folk syge og udstille, at et samfund er sårbart overfor angreb.

I den lidt mere sofistikerede ende nævner han et angreb fra USA i 1984, hvor en religiøs kult inficerede en salatbar med salmonella før et lokalvalg, så folk blev syge og ikke kunne stemme.

Hvorvidt planen lykkedes, står hen i det uvisse, men mere end 700 mennesker blev forgiftede.

2. Miltbrand

- Hvis dit mål er fysisk ødelæggelse, er miltbrand oplagt, fordi det volder stor forurening og er nærmest umuligt at rydde op, siger Erik Heegaard.

I 2001 modtog bl.a. det amerikanske senat og flere amerikanske medier breve med miltbrandsporer, der formentlig var sendt af en forsker fra den amerikanske hær, som begik selvmord, inden han blev sigtet.

Fem døde, og tabloid-mediet National Enquirer, der modtog et af brevene, brændte alle sine dokumenter, fordi man frygtede, at miltbrandsporerne, som kan overleve i årtier, havde spredt sig.

Mediet forlod desuden den bygning, hvor episoden var sket.

De samlede omkostninger til oprensning efter syv miltbrandbreve i USA oversteg to milliarder kroner og omfattede både en del af senatet, private kontorbygninger og et stort postkontor, fortæller Erik Heegard.

Et af brevene med miltbrand-sporer blev sendt til daværende senator i Vermont Patriack Leahy. (Foto: ho © Scanpix)

3. Kopper

Sygdommen blev officielt udryddet i 1980, men vira findes stadig på lager i USA og Rusland, og kan genskabes i en ændret genetisk version.

- Hvis du fx er en terrororganisation eller en dommedagskult og vil forårsage mest mulig sygdom og død, er koppe-virus oplagt. Det er stabilt, enormt smitsomt og umuligt at styre. Der findes desuden ingen behandling, kun en vaccine, siger Erik Heegaard.

Derfor kan angriberen selv være vaccineret, mens ofrene ville være chanceløse. Dødeligheden hos de smittede er på omkring 30 procent.

Et barn inficeret med kopper. Billedet er udateret. (Foto: ho © Scanpix)
Facebook
Twitter