Blod fra navlestrengen kan måske få dig til at huske bedre

Forskere har isoleret et protein fra menneskelig navlestrengs-blod, som forbedrer hjernefunktionen hos ældre mus.

Blodet fra menneskebørns navlestreng indeholder store mængder af proteinet TIMP2. Det fik forskerne til at undersøge proteinet nærmere. (Foto: DORTHE ØRSIG © Scanpix)

Mennesker har i tusinder af år drømt om at finde ungdommens kilde.

I dag kæmper forskere i hele verden også for at finde de ting, der holder os unge. Og nu har de måske fundet endnu en brik i puslespillet.

Det er nemlig lykkedes en forskergruppe fra Stanford Universitetet i Californien at forbedre hjernefunktionen væsentligt hos ældre mus ved at give dem et protein isoleret fra menneskebørns navlestrengsblod.

- Tag det med et gran salt, men der er nogle spændende perspektiver, siger Poul-Henning Jensen, hjerneforsker ved Aarhus Universitet.

Ungdommens kilde findes måske i blodet

Forskere har de seneste år opdaget, at det har en gavnlig effekt på ældre mus at få blod fra yngre mus. De gamle mus bliver tilsyneladende både stærkere, klogere og sundere af blodet.

- Det startede med, at man forbandt blodcirkulationen hos ældre og yngre mus. Der så man, at de ældre mus blev meget kvikkere, fortæller Poul-Henning Jensen.

Man har dog ind til nu vidst meget lidt om, hvorfor de gamle mus har gavn af blodet.

Californiske forskere isolerede derfor en række proteiner fra blod fra navlestrengen fra nyfødte. Da de gav proteinerne til mus, viste et protein at have en særlig positiv effekt.

Proteinsammensætningen i blodet ændrer sig gennem livet. Det kan måske forklare nogle af de ting, der sker, når vi ældes. (Foto: Phil noble © Scanpix)

Et område i hjernen fungerede bedre

Mus, der fik proteinet TIMP2, klarede sig efterfølgende væsentligt bedre i en hukommelsestest.

Samtidig kunne man se forbedringer i cellerne i et helt specielt område af musens hjerne, nemlig hippocampus. Det er et område som er særligt vigtig for vores orienteringsevne og hukommelse.

Hvorfor netop TIMP2-musene tilsyneladende fik forbedret deres hjernefunktion ved forskerne endnu ikke med sikkerhed, men de har dog en teori:

- TIMP2 transporteres fra blodet ind i hjernen, og forskerne bag studiet spekulerer på, at proteinet i hippocampus forbedrer evnen til at placerer nye synapser, siger Poul-Henning Jensen.

Man mener altså, at proteinet får musens hjerneceller til at være bedre til at samarbejde om fx en hukommelsesopgave.

Der er flere spørgsmål end svar

Poul Henning Jensen mener især, at forskningen er interessant, fordi den giver anledning til at stille en masse nye spørgsmål:

- Det giver basis for at lave en masse hypoteser, som så nu kan afprøves, siger han.

Poul-Henning Jensen understreger dog også, at forskning i ungdommens kilde fx kan blive misbrugt af mennesker, der ser en økonomisk mulighed og udnytter vores frygt for at blive ældre.

Derfor opfordrer han alle til at have en vis portion skepsis:

- Man ser en effekt hos mus i én bestemt del af hjernen. Vi ved ikke, om man ser det samme hos mennesker, og vi kender ikke mekanismerne bag endnu, forklarer han.

Forskerne er nu gået videre med forsøg, hvor de undersøger, om proteinet også kan have en gavnlig effekt mod Alzheimer demens, ligesom man også vil lave undersøgelser af, hvordan mennesker reagerer på 'ungdomsproteiner' som TIMP2.