Blodpropper i 'raske' hjerter skyldes især udbrændthed

Vital udmattelse er den hyppigste årsag til blodpropper hos raske mænd og næsthyppigst årsag hos kvinder, konkluderer dansk forskning.

Hvis man kunne undgå udbrændthed, ville antallet af blodpropper hos 'raske' kvinder falde med 28 procent og med 21 procent hos mænd, siger hjertelæge Peter Schnohr. (Foto: adimas © Scanpix - Iris)

En rask mand i 40’erne med fuld fart på karrieren får en blodprop i hjertet under en løbetur og dør. Det virker ubegribeligt. Manden levede jo sundt …

Nu har danske forskere en mulig forklaring på, hvorfor 'raske' mennesker pludselig falder omkuld og dør: Svaret er udbrændthed.

Det vil sige kronisk stress, der over en lang periode har udviklet sig til psykisk og fysisk (vital) udmattelse, der ikke som stress går over, selv hvis man holder fri i lang tid. Man føler håbløshed, ofte angst, og at kroppens ’batteri’ er ved at være brugt op.

Udrader udbrændthed og red liv

Siden 1976 har forskere fulgt næsten 20.000 danskere i den særlige Østerbroundersøgelsen.

Blandt de 8882 raske deltagere (3714 mænd og 5168 kvinder) kan man se, at udbrændthed er den hyppigste årsag til, at raske mænd får blodpropper og den anden hyppigste årsag til blodpropper hos raske kvinder kun overgået af rygning.

- Hvis man kunne undgå udbrændthed, ville antallet af blodpropper hos kvinder falde med 28 procent og med 21 procent hos mænd, der generelt er lidt svagere end kvinder, forklarer hjertelæge Peter Schnohr til DR Viden.

1731 blodpropper hos 8882 ’raske’ mennesker

De seneste 50 år har mange befolkningsstudier vist, at forhøjet blodtryk, rygning, højt kolesterol, overvægt og mangel på motion øger risikoen for åreforkalknings-hjertesygdom, det vil sige blodpropper.

I de senere år har man også vidst, at psykosociale forhold spiller ind. Nu har forskerne bag Østerbroundersøgelsen - The Copenhagen City Heart Study - som de første sammenlignet betydningen af de traditionelle og de psykosociale risikofaktorer.

I gennemsnit har forskerne fulgt deltagerne i 21,5 år, og ved at gennemgå de 1731 tilfælde af blodpropper hos de 8882 raske deltagere og sammenligne med flere helbredsundersøgelser af dem, kan forskerne se en klar tendens.

Psykosocial årsag til blodpropper

Når man rangordner risikofaktorerne efter størrelse hos kvinder, er rygning øverst, dernæst kommer udbrændthed, lavt HDL-kolesterol og forhøjet blodtryk.

Hos mænd rangerer udbrændthed på førstepladsen, dernæst forhøjet blodtryk, højt kolesterol og lavt HDL-kolesterol.

- Ofte ser vi hjertelæger såkaldt sunde personer få en blodprop i hjertet, og vi forstår nu, at årsagen må være psykosocial, siger Peter Schnohr.

Lægeundersøgelser og spørgeskemaer

Forskerne har flere gange i årenes løb undersøgt deltagernes helbred gennem blodprøver, vægt, højde, blodtryk og hjertekardiogram.

Man har sorteret diabetespatienter fra, fordi man ved, at de har høj risiko for blodprop i hjertet, ligesom man har udelukket mennesker, der har fået konstateret hjerteproblemer. På den måde har man renset tallene for patientgrupper, der ville forstyrre forskningens konklusion.

Ved siden af undersøgelserne har deltagerne selv skullet udfylde forskellige spørgeskemaer omkring rygning, alkohol, fysisk aktivitet i fritiden, arvelige hjertesygdomme, uddannelse og social kontakt med andre. De har også skullet oplyse om særlige begivenheder, der kunne have en betydning.

17 spørgsmål om udbrændthed

Samtidigt har deltagerne skullet besvare 17 spørgsmål, der har vist, om de lider af vital udmattelse i mild, mellem eller høj grad eller slet ikke.

Spørgsmålene er internationalt standard, og man har blandt andet spurgt, om deltagerne føler, at kroppens ’batteri’ er ved at være brugt op, og om de sommetider ønsker, at de var døde, og om de ind imellem bare græder, fordi de ikke magter at gøre andet.

- Vi kan se, at hvis de svarer ja til alle spørgsmål, dør de som fluer, siger Peter Schnohr.

- Udbrændthed er værre end stress, fordi du både psykisk og fysisk har problemer – du er svag. Du er virkelig flad på både den ene og den anden måde. Det er ofte på grund af alt for meget arbejde, siger han.

Udbrændthed bør indgå i helbredsundersøgelser

Ud fra forskningsresultatet kan man altså se, at psykosociale faktorer, specielt udbrændthed (vital udmattelse) er en høj risikofaktor i forhold til blodpropper i hjertet.

- Nu er vi opmærksomme på problemet, og vi er de første der har sammenlignet de traditionelle årsager til blodpropper i hjertet og psykosociale faktorer, og så må vi komme videre herfra, siger Peter Schnohr.

Når sundhedsvæsenet i dag opgør risikofaktorer for åreforkalknings-hjertesygdom – blodprop i hjertet - tjekker man normalt kun blodtryk, kolesteroltal og om folk ryger.

- Vi mener, at udbrændthed skal med i helbredsundersøgelserne og rådgivningen, men der kommer til at gå tid, før det sker, mener Peter Schnohr.

Forskningsresultatet er offentliggjort i tidsskriftet European Heart Journal 2015.