Børn kan danse sig ind i matematikkens verden

Danske forskere undersøger, hvordan bevægelse kan forbedre læringen i boglige fag. I denne uge deler de deres viden på stor dansekongres.

730 børn og unge samt voksne dansere, lærere og forskere fra mange lande er samlet til den 13. verdenskongres i dans - World Congress of Dance and the Child International - daCi Dance 2015 - i København den 5.-10. juli 2015. Her er en flok børn og unge i gang i Dansehallerne i Carlsberg Byen på Vesterbro. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

6. klassen står i en rundkreds, og så beder matematiklæreren eleverne forklare, hvad ’diameteren’ er. Det er der umiddelbart ikke lige nogen, der kan forklare. Men så beder læreren en dreng overfor i rundkredsen om at gå tværs gennem kredsen over til læreren.

- Og på vejen kan jeg se, at det går op for drengen, at han er ved at gå ’diameteren’. Og senere i timen tegner drengen sig selv gå diameteren og skriver, at han i denne time har forstået, hvad diameteren er, forklarer Charlotte Svendler Nielsen, adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet.

Hun forsker i kropslig læring med fokus på børn og unge. Og i denne uge fortæller hun sammen med kolleger om sin forskning i blandt andet ovenstående dansematematik på den internationale verdenskongres i dans - World Congress of Dance and Child International - daCi Dance 2015 i København med over 700 deltagere fra 24 lande.

Oplevelsesbaseret viden om læring

Charlotte Svendler Nielsen er også programansvarlig for dansekongressen, hvor der naturligvis bliver danset løs af børn, unge og voksne, og hvor forskere, dansere og undervisere også deler den nyeste viden inden for, hvordan dans er identitetsskabende og lærende for børn og unge.

Der er de seneste år kommet større interesse for forskning inden for de kunstneriske områder inden for uddannelse, både inden for dans, billedkunst og musik.

- I uddannelsesverdenen har man haft en stor forståelse for, at når man arbejder med de fagområder, sker der nogle andre ting med børn, som har betydning, fx når en danser kommer på besøg. Men lærerne har ikke kunnet se, hvad der sker. Det har været en oplevelsesbaseret viden, siger Charlotte Svendler Nielsen til DR Viden.

Hvordan måler man på læring med dans i skolen?

Derfor er forskerne begyndt at udvikle andre metoder til at evaluere på læring gennem kunstformer, end dem man bruger i dansk og matematik.

- Fx lader vi børnene danse og ser på, hvad de laver, når de danser og får dem til at forklare med kroppen, at de forstår det i stedet for bare at sætte ord på det. Der bliver et nonverbalt rum, hvor det handler om at forstå, hvad det er børnene viser, og hvad de forstår, siger hun.

- En anden metode kan være, at eleverne reflektere ved hjælp af tegninger og ord efter sådanne oplevelser. Og drengen fra 6. klasse, der tegner sig selv gå diameteren, synes jeg, er et meget fint eksempel på, hvad man kan, når kroppen er i spil i forhold til at lære andre ting, siger Charlotte Svendler Nielsen.

Charlotte Svendler Nielsen er adjunkt på Institut for Idræt og Ernæring. Hun forsker i kropslig læring med fokus på børn og unge. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Dans kan hele sorg

De danske forskere kan se, at dans er et område, der kan binde flere fag sammen, fordi dans kan indeholde matematik, stavning (fx brug kroppen som bogstaver og stav dit navn) og naturfænomener, hvor man bruger kroppen.

Dans er en urform, hvor mennesker i alle kulturer til alle tider har brugt dansen til at forholde sig til sig selv og hinanden. Så på kongressen taler man også om dans som identitetsskabende.

Udenlandske forskere fortæller blandt andet om projekter, hvor dans er med til at hele sårene efter alvorlige oplevelser og sorg hos flygtningebørn i flygtningelejre og blandt børn i katastrofeområder som efter orkanen på Filippinerne.

Anne Catrine Korning er ansvarlig for børn- og ungeprogrammet på verdenskongressen i dans. Hun fortæller til P1 Morgen, at skolerne har fået interesse for dans og bevægelse efter den nye skolereform er trådt i kraft. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)

Dans som identitetsskabende

De første dage i kongressen viser, at man er enige om, at dans i sig selv er en skabende dimension. Dans giver en forståelse af, hvem man er som menneske, fordi man mærker sig selv på en anden måde, samtidig med at man snakker med andre om deres bevægelser.

- Når børn finder på bevægelser, kommer de ikke rigtig ud af det blå. De kommer ud af nogle erfaringer, børnene har fra fx en hinkerude på fritidshjemmet, siger Charlotte Svendler Nielsen.

- Børnene finder på noget, der er en del af deres liv, og det deler de med andre børn. Ligesom de lærer bevægelser af de andre børn, og på den måde bliver det læring i et bredere perspektiv, siger hun.

Københavner-erklæring om dans og læring

Verdenskongressen slutter fredag, hvor man fremlægger et internationalt dokument - Copenhagen Declaration - som FN-organisationen UNESCO støtter.

Børn, unge og voksne har ugen igennem arbejdet med dokumentet, der sætter ord på, hvad kunstuddannelse som dans kan gøre for uddannelse i et bredere perspektiv i forhold til bæredygtig udvikling og globalt medborgerskab.

Marta og Frida har i ugens løb blandet øvet dansen Sving Stomp, som de skal opføre sammen med cirka 30 andre danske og udenlandske børn og unge ved afslutningsfesten fredag aften. Dansen skal få de andre kongresdeltagere ud på gulvet og selv i gang med at danse. Pigerne fortæller til P1 Morgen, at kongressen er sjov og anderledes, og at de har fået nye venner. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © Hanne Kokkegård - DR Videnskab)
Facebook
Twitter