“Du kan nu gå videre til næste niveau,” lykønsker et mobilspil, mens en snapchatbesked tikker ind, skoleklokken lyder og den dårlige samvittighed om lektielæsning presser sig på.

Spillet skal vindes, snapchatbeskeden skal besvares, og lektierne skal laves. Ellers kan nogle børn føle, at de har fejlet. Og det stresser dem.

- Vi kan se en generation af børn, der er vant til at blive bedømt både fagligt, men også personligt og for deres ambition for livet, siger læge og ph.d. Lone Ross Nylandsted.

Selvom stress og trivsel er svært at måle på, så bliver flere børn registreret med stress.

DR Viden har kigget efter løsninger i forskningen og snakket med fysioterapeut, lektor, M.Ed. Pernille Thomsen, der sammen med børne- og familiepsykolog Charlotte Bjerregaard står bag bogen "Du skal huske at fodre din søhest - en håndbog til stressramte børn og deres forældre" (People’s Press, 2017).

Her er, hvad du kan gøre som voksen med kontakt til et barn, så du undgår eller afværger stress. Og rådene er altså nemme. De kræver hverken nye gadgets, tunge bøger eller dyre fritidsaktiviteter!

Lytte, lytte, lytte -men ingen krydsforhør

- Lad være med at sætte børn i krydsforhør, så snart de kommer hjem fra skole. Børn skal have tid til at falde ned ligesom dig, siger Pernille Thomsen.

Hun foreslår, at børn har en hule eller en hængekøje, hvor de kan være sig selv, når de kommer hjem. Børnene skal nok komme ud af hulen eller køjen, når de har lyst til at snakke.

Og det har de, hvis de er kede af det. Eksempelvis på grund af stress eller mistrivsel. Pernille Thomsen oplever, at rigtig mange børn tror, at det er deres skyld, at de er kede af det, når de er stressede.

Pudekamp slår stressen ud

Motion er ikke bare sundt for børns fysiske helbred. Det gør også børn bedre i stand til at håndtere stress. Det viser blandt andet en finsk undersøgelse.

- Men børn skal ikke løbe fem kilometer på tid. De skal gøre noget, de synes er sjovt, sammen med deres forældre. Og der er altså nogle drenge, der ikke synes, at fodbold er det sjoveste - spørg børnene, hvad de har lyst til, siger Pernille Thomsen.

Når børn og voksne får pulsen op, frigives der blandt andet endorfiner, dopamin og serotonin. Det er hormoner og signalstoffer, der sørger for en sund psykisk balance.

Endorfiner er kroppens egen morfin og virker blandt andet dæmpende på smerte og giver følelsen af lyst og energi. Det kan faktisk også udløses, når vi griner - både ægte og kunstigt.

Dopamin styrer til dels kommunikationen i centralnervesystemet og styrker vores opmærksomhed, læring og motivation.

Serotonin er et signalstof, der bliver produceret i hjernestammen, og det er essentielt i forhold til hjernens interne kommunikationssystem. Serotonin har betydning for humør, døgnrytme og søvn, og når stoffet frigives, betyder det eksempelvis, at du føler dig værdsat.

Nærvær og nuller

- De færreste forældre gider måske at se reality- eller tv-shows, men det er vigtigt at gøre sammen med børn, hvis de godt kan lide det, for det giver nærvær, siger Pernille Thomsen.

Nærvær er vigtigt, men det behøver ikke blive sat på formel. Du har måske hørt forskere fortælle, at oxytocin er et hormon der bliver frigivet, når du krammer over 20 sekunder, og at det kan afværge stress?

Men du gør altså ikke børn - eller andre - gladere, når du står der og tæller sekunder, forklarer Pernille Thomsen.

At ligge i sofaen og nulre hår, når du ser tv sammen med dit barn, kan også frigive oxytocin.

Oxytocin er et hormon, der bliver dannet i hjernens hypothalamus. Det er blandt andet kendt for at danne gode, sociale bånd mellem de personer, der krammer eller på anden måde er i nærkontakt.

Når du er fysisk tæt på dit barn, styrkes også det endocannabinoide system, der er et kommunikationssystem mellem hjernen og kroppen. Og stoffet serotonin, som lykkepiller påvirker, bliver eksempelvis styrket. Du kan høre mere om stress og børn - og om mobilen egentlig spiller en rolle - i Hypokonder på P1 lige her.