Dansk biolog: Der er hybrid-dyr overalt i naturen

Selvom vi mennesker har været med til at skabe nye hybriddyr, er Moder Natur ikke bleg for selv at blande arter.

På billedet kan man se Zar, en liger-unge på to en halv måned. Ligeren blev født i en omrejsende zoo. AFP PHOTO / Yuri MALTSEV (Foto: Yuri Maltsev © Scanpix)

For blot en uge siden fremviste en omrejsende russisk zoologisk have en usædvanlig dyreunge. Ungen var en såkaldt liger - en hybrid af en hanløve og en huntiger.

Krydsningen mellem en hanløve og en huntiger sker meget sjældent, fordi løver og tigre naturligt lever i forskellige dele af kloden - henholdsvis Afrika og Asien. Det sker dog, at løver får unger med tigre i fangenskab - fx. i zoologiske haver. Afkommet kaldes ligere, hvis det er en hanløve og en huntiger.

Man mener, at der blot 30 liger-krydsninger på hele kloden. Men hybrider er faktisk ikke så usædvanlige i naturen, som man tidligere har troet, fortæller udstillingsresearcher og biolog Jørn Madsen fra Statens Naturhistoriske Museum.

- Der er kommet stor interesse for hybrider inden for de sidste 5-10 år. Det har nemlig vist sig, at det er langt mere almindeligt, end man tidligere har antaget. Kigger man grundigt efter, kan man finde eksempler på det overalt, fortæller han.

Faktisk sker det så ofte, at man er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, brugen af det klassiske artsbegreb, fortæller han.

Blandede skabninger

Når biologier opdeler naturens dyr, planter osv. - bruger man traditionelt “livets træ” eller stamtræ-metaforen - fra stammen bryder man den op i forgreninger - domæne, rige, klasse, orden, familie, slægt, art, underart osv.

Jo fjernere fra hinanden dyrene er på “træet”, jo mindre mulighed er der for, at dyrenes gener er kompatible med andre dele af træet, fordi evolutionen har gjort dyr og planter mere og mere forskellige. Samtidig betyder det, at dyr og planter, der ligger tæt på hinanden, har en større sandsynlighed for genetisk at være kompatible.

- Krydsninger sker hele tiden i naturen blandt andet hos planter, hvor insekter er med til at sprede pollen på tværs af plantearter. Det er helt almindeligt, fortæller Jørn Madsen.

I naturen ser man hybrider af planter og hybrider af dyr - men pga. klimaforandringerne er processerne ved at accelerere, forklarer biologen. Klimaforandringerne bringer fx. dyrearter sammen, der ikke normalt i samme grad ville komme i kontakt med hinanden, som brunbjørne og isbjørne.

Derudover har mennesker også en finger med i spillet for at bringe arter sammen, der i naturen ikke ville møde hinanden - som for eksempel ligeren. Det sker af og til tilfældigt, men ofte med forsæt - blandt andet med kunstig befrugtning for at fremavle racer med særlige egenskaber.

Ulemper ved hybrider

Hybrider mellem arter eller racer bringer deres egne fordele og ulemper. En af de mest velkendte tommelfingerregler er risikoen for, at afkommet mellem to forskellige arter er infertile eller med høj dødelighed og derfor ikke selv kan være basis for en ny generation af hybrider.

Infertilitet ser man fx. i muldyret, der er en hybrid mellem æsel og hest. Her er den traditionelle opfattelse at alle muldyr er infertile. Det har dog vist sig, at det faktisk ikke er tilfældet. Hanmuldyr er altid infertile, men hunmuldyr kan i visse tilfælde befrugtes af en hest/hingst.

Er dyrene tætte nok på hinanden er infertilitet dog ikke et problem. Det ser man bl.a. ved mange canider (hunde og ulve), hvor afkom mellem arter også er fertile.

Styrker ved hybrider

Der er dog andre karakteristika der gør, at mange hybrider er interessante.

- Nogle gange fungerer hybrider rigtig godt. Der er nogle hybrider, der er fantastiske. Det kaldes overdominans. Når man kombinerer to racer inden for en art eller to arter, får man nogle gange noget, der er større og stærkere. Man ser det, fx. når man fremavler kyllinger til kødproduktion. Her har man fremavlet racer, der vokser hurtigere og bliver større. Lige som man ser hos ligeren, fortæller biolog Jørn Madsen.

Det er også overdominans, der gør sig gældende i muldyr, der ved at kombinere træk fra hesten og æslet har skabt en hybrid, der er mere udholdende end hesten og mere intelligent end æslet.

I øvrigt er det oftest hunnens træk, der slår igennem.

En af de andre fordele ved at kombinere racer eller arter, er at man opnå resistens overfor sygdomme eller giftstoffer, hvis en af racerne eller arterne er immune overfor den.

I naturen ser man det fx. ved malariamyggen i Afrika, fortæller Jørn Madsen. Her yngler mange underarter af malariamyg med hinanden. Det skaber en bred vifte af modstandsdygtighed over for giftstoffer og sygdomme. Det er en ulempe for os, fordi det gør malariamyggen yderst svær at bekæmpe, men for myggene er det en ekstrem fordel.

En etisk problemstilling

Da hyppigheden af naturlige hybrider har vist sig at være langt større, end man oprindeligt har forestillet sig, åbner der sig nogle nye problemstillinger. Biologer har traditionelt gerne ville bevare de rene arter af dyr. Men hvis hybrider er så meget mere almindelige, end man havde forestillet sig, skal man så ikke bevare dem, fordi de ikke er “rene”?

Et eksempel var for eksempel rødulven i Nordamerika, der længe har været en fast bestanddel af den amerikanske fauna, men nu er tæt på at uddø.

- Da man kiggede på røduvlen i Nordamerika, havde man godt et indtryk af, at der var noget usædvanligt ved ulven. Det viste sig nu, at der var tegn på, at ulven genetisk faktisk var en hybrid af prærieulv og gråulv, fortæller han.

Så spørgsmålet var - var de få rødulve, der var tilbage, den sammen type rødulv, som man altid havde kendt? Eller var dem, der var tilbage en slags hybrid, fordi der undervejs var kommet gråulv og prærieulv ind i blandingen? Eller var det måske ligefrem blevet en helt separat underart, fordi den kun meget begrænset havde noget med de oprindelige rødulve at gøre? Og hvilken betydning ville det få for bevaringsforsøg på de sidste få eksemplarer af bestanden?

Spørgsmålet om rødulvenes genetiske baggrund bliver stadig diskuteret blandt eksperter, men det er sikkert ikke det sidste eksempel, vi kommer til at se i de næste mange år, når mere og mere af dyrenes genetiske baggrund bliver afdækket.

Markante eksempler på hybrider

(Foto: By Алексей Шилин via Wikimedia Commons © By Алексей Шилин via Wikimedia Commons)

Liger

Ligeren, som den der netop er blevet født i Rusland, opstår ikke naturligt, men bliver et resultatet af en parring mellem en hanløve og en huntiger i fangenskab. Tigeren og løven er af sammen slægt/genus, men er som bekendt forskellige arter. Ligeren er roligt og meget socialt dyr, og er den største af alle dyr i kattefamilien. Hercules, en amerikansk liger i fangenskab, vejer omkring 420 kg, hvor de største hantigre er målt til veje op til 390 kg. Tigonen, der er krydsningen mellem en hunløve og en hantiger, er væsentligt mindre end ligeren.

(Foto: Jason Douglas © Jason Douglas via Wikimedia Commons)

Savannah

Savannah-katten er en menneskeskabt hybrid af huskatten og det afrikanske kattedyr, servalen. Savannah’en blev for første gang fremavlet i midten af 80’erne og siden da, har Savannah'en med succes kunne videreavles. Savannah'en er markant større end huskatten, men mindre end servalen. Savannah’en bliver mindre og lettere for hver generation, hvilket tyder på, at huskattens gener langsomt overtager. Servalen kan springe usædvanlig højt, er social, intelligent og har et karakteristisk hvæs.

(Foto: By Dario urruty via Wikimedia Commons © By Dario urruty via Wikimedia Commons)

Muldyr

Muldyret er nok en af de mest kendte hybrider - krydsningen mellem æsel og hest. Muldyr er oftest infertile, men hunner kan blive befrugtet af heste. Muldyr findes i mange afskygninger afhængig af hvilken hest, der befrugter æslet. Muldyr er særligt værdsatte, fordi de er mere hårdføre end hesten og mere intelligente en æslet.

(Foto: By Seanwmoore via Wikimedia Commons © Seanwmoore via Wikimedia Commons)

Dzo

Dzoen er en hybrid mellem yak-oksen og tamkvæg. Den er særlig populær i Mongoliet og Tibet, hvor den bliver brugt som pakdyr. Han-dzoen er infertil, men hun-dzoen kan reproducere med både yak-okser og tamkvæg. Dzo er stærkere end tamkvæg og mere rolig end yak-oksen.

Billedet af de to mokka-bjørne er taget den 11. juni 2015 i Osnabrueck Zoo i Osnabrueck i Tyskland. På engelsk hedder hybriden, der opstår mellem brun bjørn og isbjørn pizzly bear / grolar bear. (Foto: FRISO GENTSCH © FRISO GENTSCH og Scanpix) (Foto: FRISO GENTSCH © FRISO GENTSCH og Scanpix)

Grolar

Grolar-bjørnen, der er en krydsning mellem grizzlybjørn/brunbjørn og isbjørn, er også kendt som “mokka-bjørne”. Bjørne er generelt meget tæt på hinanden genetisk og kan yngle på tværs af arter. Forekomsten af grolars har indtil nu været begrænset, fordi grizzlybjørne og isbjørne sjældent møder hinanden i naturen. Klimaforandringerne har dog betydet, at isbjørnene har været tvunget til at bevæge sig ud i nye områder i jagten på føde. Det har ført dem tættere på grizzlybjørne og frekvensen af grolars er derfor øget.

Facebook
Twitter