Dansk fodbold sætter ekstra fokus på hjernerystelser

DBU har lavet retningslinjer for, hvordan klubberne håndterer spillere, der har slået hovedet.

Risikoen for hovedskader i fodbold er størst under kampe, og i aldersgruppen 18-25 år, siger DBU-lægen Eilif Larsen. - Selv om der er fart på, når man bare er seks-syv år gammel, er risikoen altså ikke så stor for hovedskader. Spillerne på billedet træner i fodboldklubben CPH Youth FC i København Nord-Vest. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

Tv-billeder skræmmer, når man ser omtågede fodboldspillere, der ikke kan orientere sig på banen, efter at de har slået hovedet.

Hjernerystelse kan i værste fald give varige skader, som gør det umuligt at leve et normalt liv. Og forskning viser, at hvis spilleren ikke får helt ro til at komme sig, øges risikoen.

Nu har Danmarks største idrætsforbund, Dansk Boldspil-Union, lavet en pjece om hovedtraumer i fodbold. Pjecen giver klubberne retningslinjer for, hvad trænere og tilknyttede læger skal gøre, når en spiller bliver ramt i hovedet.

Stor international fokus

I USA har der i flere år været stor fokus på hjernerystelser inden for amerikansk fodbold, efter at man har fundet ud af, at gentagne hjernerystelser giver hjerneskader.

Fokus har også bredt sig til almindelig fodbold, hvor Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, og den europæiske pendant, UEFA, har lavet retningslinjer for, hvordan man undersøger om spillere er i stand til at spille, efter at de er blevet ramt i hovedet. Danmarks Idrætsforbund, DIF, er paraplyorganisation for de danske specialidrætsforbund. DIF opfordrede sidste år til, at de enkelte forbund sætter fokus på hjernerystelser, blandt andet inden for holdspil, hvor risikoen for at ramle sammen med en anden spiller er høj.

Enkle redskaber og øget opmærksomhed

Eilif Larsen er læge og medlem af DBU’s medicinske råd. Han fortæller, at DBU’s pjece om hjernerystelser i fodbold har været undervejs i et års tid.

- Formålet er, og har primært været, at gøre trænere og andre personer i kredsen omkring fodbold opmærksomme på alvorligheden og symptomer således, at en spiller, som pådrager sig en hjernerystelse ikke kommer til at lide unødig overlast på kortere eller længere sigt, forklarer han til DR Viden.

- Samtidigt har vi ønsket at give relativt enkle redskaber til at vurdere, om der kan være mistanke om en hjernerystelse, siger han.

Mange hjernerystelser bliver ikke registeret

Der findes ingen undersøgelse af det totale antal fodboldspillere, der får hjernerystelser.

- Langt de fleste med mindre grader af hjernerystelse har formentlig slet ikke kontakt med læge eller sygehusvæsenet, mener Eilif Larsen.

Men en opgørelse fra sygehusene i 2012 af fodboldspillere, der har fået behandling, viser, at hjernerystelser udgjorde cirka 1 procent. Omregnet svarer det til cirka 370 tilfælde om året, siger Eilif Larsen.

Størst risiko under kampe

Problemet er størst under kampe, for man anslår, at der er 15-20 gange højere risiko for at få en hjernerystelse, når man spiller kamp end træner normalt. Og langt de fleste hjernerystelser forekommer under dueller om en såkaldt fri bold.

De fleste hjernerystelser forekommer i aldersgruppen 18 til 25 år, men der foreligger ingen undersøgelser, som har opgjort hyppigheden i forskellige rækker eller divisioner. De fleste undersøgelser har baggrund i elitefodbold.

Ungdomstrænere oplever ikke problemet

At problemet med hjernerystelser er størst blandt de ældre spillere passer meget godt med erfaringen hos to ungdomstrænere, som DR viden mødte ved fodboldstævnet Blue & White Banner Cup 2015 i Karlslunde i sidste weekend.

Poul Frederiksen har været træner for børn fra 7 til 12 år siden 1970 i HIK i Hellerup.

- Jeg synes, at det er ganske udmærket, at DBU sætter fokus på hjernerystelser, specielt når man tænker på det, som man ser i fjernsynet. Men jeg har aldrig selv oplevet hjernerystelser i børnefodbold, siger Poul Frederiksen.

Men han tilføjer så, at der engang var en spiller, der løb ind i en stolpe under en kamp. Der kunne man med det samme se, at han havde fået hjernerystelse, for han kastede op.

- Jeg tror, at problemet kommer i de voksne rækker, hvor spillerne kommer med fuld kraft. Jeg vil gætte på, at det vil være fra 16-17 år og op efter, siger Poul Frederiksen.

Billedet er taget ved Blue & White Banner Cup 2015 i Karlslunde den 18. januar 2015. (Foto: Hanne Kokkegård - DR Videnskab © DR videnskab)

De små dukker sig

Samme fornemmelse har Britt Will, der træner U11-drengene i Fremad Valby.

- De små dukker sig, og de laver ikke så mange hovedstød. Der kommer måske nogle hårde dueller, hvor de prøver at nikke til bolden fra de andre, men jeg ser det slet ikke – og har ikke oplevet det med spillere, siger Britt Will.

Fremad Valby har også en seniorafdeling, men der har hun heller ikke hørt om problemer med hovedskader.

- Det er nok mere et problem i de større klubber, hvor der er run på, og hvor man skal vise, hvad man kan. Der er mere på spil for klubben og spilleren selv. I den sammenhæng er vi jo en lille breddeklub i forhold til de andre klubber, siger Britt Will.

Ligesom HIK-træneren synes hun, at det er fornuftigt af DBU at orientere alle klubber om risikoen for hovedskader.

Strammere regler hjælper også

DBU-lægen, Eilif Larsen, siger, at antallet af hjernerystelser i elitefodbold ifølge internationale undersøgelser ikke er øget de seneste cirka 10 år.

- Det skyldes måske strammere regler mod brug af arme og albuer i hovedstødsdueller, mener Eilif Larsen.

Han forklarer, at der løbende er internationale konferencer om hjernerystelser i sport. Den sidste store blev holdt i Zurich i Schweiz i 2012, men problemet er konstant under observation i Det Internationale Fodboldforbund, FIFA, og den europæiske pendant, UEFA.

Kursus for superliga-læger

Begge forbund benytter sig af de såkaldte SCAT2 og SCAT3. Den første indeholder mere generelle retningslinjer for, hvordan man skal forholde sig i forhold til hovedskader hos atleter, mens SCAT3 er en mere dybdegående information til lægefaglige personer.

DBU har netop her i januar holdt et kursus for alle læger i Superligaen og læger med tilknytning til landsholdene med fokus på akut traumehåndtering herunder hjernerystelser

Den nye pjece fra DBU bliver sendt ud til trænere og brugt på fremtidige trænerkurser.

FacebookTwitter