Dansk forsker jubler efter fund af pest i gamle skeletter

Det viser sig nu, at pest var almindelig blandt mennesker 3.300 år tidligere end hidtil antaget.

Eske Willerslev har undersøgt bakterie-DNA og sporet pest. Sygdommens dødelighed tog fart, da den genetisk ændrede sig, så den kunne overleve i tarmen på en loppe. (Foto: Jonas Skovbjerg Fogh © (c) Scanpix)

Pest har været den store dræber i Europa gennem historien. Infektionssygdommen, der nok er bedst kendt som "den sorte død", tog i 1300-tallet livet af op mod halvdelen af Europas befolkning.

Men nu viser nye DNA-studier, at pest-bakterien Yersinia Pestis levede i bedste velgående allerede for 5.000 år siden. Et forsker-hold med professor Eske Willerslev i spidsen har i syv gamle skeletter fundet pestgenomet - i individer fra Sibirien, over Polen og ned til Armenien. Så der er tale om en stor geografisk spredning af pest og meget tidligere, end man hidtil har regnet med.

Men hvorfor er det interessant i dag, at pest er væsentligt ældre end hidtil antaget?

- Fordi det giver os en helt anden indsigt i, hvordan sygdom udvikler sig og spreder sig over tid. I pests tilfælde kan vi se, hvordan en relativ harmløs bakterie i jorden kan få nogle ændringer, der betyder, at den bliver sindssyg farlig, siger Eske Willerslev til P1 Morgen.

Smittede via lopper

Pest vandt slaget blandt alle andre grumme sygdomme dengang og blev den store epidemiske sygdom, fordi den ændrede sig genetisk.

- Vi kan se, at pest startede som lungepest, hvor det kun smittede via spyt og blod. Først senere fik den de genetiske ændringer, der betød, at den kunne overleve i tarmen på lopper, og så fik vi den type pest, vi kender fra middelalderen, siger Eske Willerslev, der er professor ved Center for Geogenetik ved Statens Naturhistoriske Museum.

Det nye studie, der altså er udført af danske forskere, er netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cell. Og det var egentlig slet ikke meningen, at forskerne skulle se på oldgamle sygdomme. De var nemlig ved at lave et DNA-studie af 101 gamle skeletter fra bronzealderen for at kortlægge folkevandringer.

Men de kunne simpelthen ikke forstå, at store grupper af menneske pludselig forsvandt, og deres områder blev overtaget af nye folkeslag.

- Især i Asien var det vildt. Og vi spurgte os selv, hvordan pokker det kunne være, at der var så mange udskiftninger af folkeslag i de samme områder, fortæller Eske Willerslev.

"Bang! Og så kom der pest"

Forskerne undersøgte først, om der var nogle klimadata, der kunne forklare fænomenet. Det var der ikke, men så var der én, der foreslog, at det kunne skyldes sygdom.

- Og så tænkte vi med det samme på pest, da ingen af os jo er læger, og pest er den første sygdom, man kommer i tanker om, når det gælder så voldsomme ændringer, siger Eske Willerslev.

Mikroskoperne blev indstillet på at undersøge det bakterie-DNA, som forskerne ellers mest ser som et spildprodukt, når de kortlægger genomer via menneske-DNA.

- Og så sagde det bang!, og så kom der bare pest ud, og vi kunne samle genomerne og kunne begynde at analysere det og se, hvordan pest blev spredt, siger Eske Willerslev.

Et slaraffenland er åbnet

Som en sidegevinst kan forskerne også bruge opdagelsen til at forklare nogle af de folkevandringer, som de oprindeligt startede undersøgelserne for at undersøge.

- Det fortæller os noget om, hvorfor mennesker vandrer. Vi troede slet ikke, at sygdom spillede en rolle, men det ser det altså ud til at gøre, siger Eske Willerslev.

For ham er det nu kun tid og penge, der kan spænde ben for yderligere interessante opdagelser af, hvordan andre sygdomme har udviklet sig:

- Det er jo et slaraffenland, der nu åbner sig. Tænk på hvor mange skeletter, der findes på verdensplan. Det er uanede mængde af skeletter, der dækker helt tilbage fra den dybe fortid. Nu kan man gå ind og lede efter sygdomme i det har bakterie-DNA, som vi tidligere så som et spildprodukt. Nu screener vi det for andre sygdomme, og vi kan allerede nu se, at vi finder nye ting, siger han.

Pest er i øvrigt stadig en aktiv sygdom i især Asian og USA, hvor man kan blive smittet med den via gnavere.

https://www.facebook.com/drp1/videos/1638836123072324/

Opdateret: Denne artikel er korrigeret, da det først fremgik, at pest kunne overleve i maven på en lus. Det er ikke korrekt - der er tale om lopper.

Facebook
Twitter