Dansk hjelm kan revolutionere behandling af depression

Dansk forskning udnytter hjernens naturlige processer til at lette depressioner - og man undgår bivirkninger.

’Hjelmen’ med elektrostimulation fylder ikke meget på hovedet. Patienten har samtidigt et batteri siddende i et bælte, og patienten kan dermed gå rundt, mens behandlingen står på. (© Steen Dissing- professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.)

Artiklen er en del af et stort psykiatritema, som DR kører på nettet, i radio og tv.

Ind imellem havner mennesker ramt af langvarig depression i et tomrum, hvor ingen behandling virker. Hverken medicin, terapi eller elektrochok.

Men en ny dansk behandlingsform kan hjælpe patienterne. Behandlingen bygger på elektrostimulation og er udviklet på Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød.

Indtil videre har to tredjedel af patienterne i forsøget fået det markant bedre.

- Det er nogle resultater, jeg vil betegne som banebrydende, siger Birgit Straasø, overlæge på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

- Vi er på vej med en revolution og ind i en ny tidsalder, hvor vi er kommet omkring det kemiske koncept og i stedet kan stimulere nogle naturlige, fysiologiske processer, siger professor Steen Dissing til dr.dk/viden.

Elektriske pulser sætter gang i hjernen

Steen Dissing er ansat på Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet.

Han forsker i blodkar, og er manden bag opfindelsen af den særlige hjelm - medical devise, der kan være en behandlingsmæssig revolution.

Kort fortalt sætter hjelmen ved hjælp af elektriske pulser fart i de processer, som sker naturligt i hjernen, men som ikke fungerer særlig godt hos depressive mennesker.

Et orkester, der spiller hele tiden

En nerve kommunikerer med omgivelserne ved at sende pulser gennem vævet og de små tynde blodkar kaldet kapillærerne, der løber langs alle cellerne i fx hjernen.

Hvis man sætter en elektrode, der er følsom over for ændringer i elektriske felter - pulser - ud for en nerve, kan man måle reaktionerne.

- Det er som et stort orkester, der hele tiden spiller, idet cellerne kommunikerer med hinanden og udskiller faktorer, som stimulerer, siger Steen Dissing.

Lav plasticitet i hjernen

Hos depressive patienter er der en relativ lav plasticitet i hjernen.

Det vil sige, at den naturlige proces med gendannelse af nye blodkar, der hele tiden går til, sker langsommere hos depressive end raske mennesker.

Den viden koblede Steen Dissing sammen med sin viden om, hvordan pulserne virker på blodkar.

Efterligne hjernens aktivitet

- Hele fidusen var at stille sig selv det spørgsmål: Hvis jeg efterligner de elektriske felter, der findes uden for det, vi kalder eksitabelt væv - nerver og muskler - og pålægger samme slags felter andet væv, vil det så få dette væv til at reagere på pulserne? siger Steen Dissing.

- Og kan man med elektriske pulser hjælpe på den manglende plasticitet i hjernen?

Teorien holder stik, viser laboratorieforsøg på væv og forsøg på mus. Det er muligt at understøtte hjernens naturlige pulsers aktiviteter. Og nu har Steen Dissing altså opfundet et apparat, der kan lave de pulser.

Testet 65 patienter ved hjemmeforsøg

Gennem to patientforsøg har Københavns Universitet og Psykiatrisk Center Nordsjælland testet behandlingsmetoden på depressive og behandlingsresistente patienter.

Ved det seneste forsøg har 65 patienter som hjemmeforsøg gennem otte uger gået rundt med den særlige hjelm, der sender elektriske pulser til hjernen, i 30 minutter 1 eller 2 gange om dagen. De spiste deres normale medicin ved siden af.

Allerede mellem første og anden uge kunne man ved hjælp af en skala fra 0 til 12 høre, at patienterne havde fået det bedre. Fra start lå patienterne på 12, og efter otte uger på omkring 6 i snit.

Men nok så vigtigt var totredjedel af patienterne helt symptomfrie efter de otte uger - det vil sige de lå under 5 på skalaen.

Den forbedring tilskriver forskerne dét, at man har fået hjernen til at øge sin plasticitet ved at accelerere nogle naturlige, fysiologiske processer.

Bivirkninger fra medicin

Enkelte patienter har, ifølge Steen Dissing, klaget over forbigående kvalme under behandlingen. Men ellers har man ikke noteret nogen bivirkninger. Selve elektroterapien har de ikke kunnet mærke fysisk.

Det er et vigtigt element ved behandlingsformen, at man undgår bivirkninger. For de er et meget stort problem ved antidepressiv medicin, fx på grund af manglende sexlyst, vægtforøgelse med mere.

- Normalt tænker man depressioner og medicin. Det er en høj pris at betale med bivirkninger. Der er meget at hente ved at komme væk fra det kemiske koncept, siger Steen Dissing.

Selve apparaturet består af 'hjelmen', et batteri, der kan bæres i et bælte og apparatet, der sender elektriske pulser ud. (© Steen Dissing- professor ved Institut for Cellulær og Molekylær Medicin ved Københavns Universitet)

Vanskeligt at forstå også som forsker

Steen Dissings hjelm sætter altså med de elektriske pulser gang i de processer, som hjernen ikke er så god til.

- Jeg vil sige, at for mange forskere er det her et vanskeligt nyt koncept. Men det er også en anden vej end kemiens, siger Steen Dissing.

Han har dog også mødt en del positive forskere her og i USA, hvor interessen for elektroterapi er stor, fortæller han.

Elektroterapi kan blive fremtiden

Steen Dissing er overbevist om, at elektroterapi har en stor fremtid, fx til behandling af andre psykiatriske lidelser, gigt og til sårheling.

- Hvis vi kigger 10 år frem i tiden, vil man forskningsmæssigt gå meget mere efter behandlingsformer, der ikke bygger på medicin, siger han.

Patent på behandlingsmetoden

Der er skrevet to patenter på Steen Dissings opfindelse i 2000 og 2013.

Det sidste er et behandlingspatent indleveret i USA. Det vil sige, at når myndighederne har godkendt apparaturet og behandlingsformen, kan man gå på markedet i USA og behandle depressive patienter.

Samtidig søger man også EU om godkendelse af hjelmen til behandling.

Steen Dissing og hans kolleger har offentliggjort flere artikler om behandlingsmetoden og forsøget. Næste forskningsartikel bliver inden for få uger offentliggjort online på nettet i tidsskriftet Acta Neuropsychiatrica - Cambridge University.

Facebook
Twitter