Dansk masseeksperiment: Musikalske børn husker bedre

Undersøgelse blandt 20.000 elever viser, at de, der synger og spiller, har lettere ved at lære.

Forskerne betegner aktiv musikudøvelse som at spille i orkester, spille med vennerne, synge i kor, modtage eneundervisning eller gruppeundervisning i et instrument eller i sang. (Foto: HighwayStarz © highwaystarz - Fotolia og Scanpix Iris)

Når børn og unge går til sang eller spiller et instrument, klarer de sig formentlig også godt i skolen i dansk og matematik.

Det konkluderer forskere på baggrund af et stort dansk eksperiment i efteråret med 20.000 børn og unge fra 450 skoler og gymnasier fordelt over hele landet.

I forbindelse med den årlige Naturvidenskabsfestival undersøgte man i det såkaldte Masseeksperimentet, hvordan musik påvirker og ændrer hjernen.

Ud fra eksperimentet kunne forskerne se, at elever, der udfolder sig musikalsk uanset alder, bopæl og køn, har en bedre såkaldt arbejdshukommelse.

Musikquiz og musikvaner

Arbejdshukommelsen er vigtig for at håndtere og huske information og dermed afgørende for at kunne læse, regne og overskue komplekse problemstillinger.

De 20.000 elever har deltaget i en musikquiz, hvor de skulle huske detaljer i musikken, de har besvaret et spørgeskema om deres musikvaner herunder musikalske aktiviteter inden for de seneste tre måneder.

Og endelig har de taget en hukommelsestest, hvor de skulle huske tal.

Uvist om musik fremmer indlæringen

Verden over er forskere optaget af at finde måder, der gør det lettere for børn at lære boglige fag. Masseeksperimentet fortæller dog ikke noget om, hvorvidt musikken gør hjernen mere læringsparat.

- Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, om det er fordi eleverne spiller musik, at de får bedre arbejdshukommelse, eller om det omvendt er eleverne med bedst arbejdshukommelse, der engagerer sig mest i musik, siger professor ved Center for Music in the Brain ved Aarhus Universitet Peter Vuust i en pressemeddelelse.

Afslører undersøgelsen en social slagside?

Masseeksperimentet har ikke undersøgt eleverne for, hvor godt økonomisk stillet familierne med de musikalske børn er, fordi det kræver en del etiske hensyn, og det er ikke noget man bare lige må gøre.

- Men det er jo klart, at når vi finder bedre arbejdshukommelse hos børn, der får musikundervisning, så ved vi godt, at der kan være en socioøkonomisk slagside, som man er nødt til at tage hensyn til, når man skal forstå det her, siger Peter Vuust til DR Videnskab.

- I vore dage skal børnene ofte køres hen til musik. Så man kunne godt forestille sig, at det var de børn, der havde bedre ressourcer i forvejen, der gik til musik, siger han.

Arbejder videre med data fra eksperimentet

På den anden side peger Peter Vuust på, at forskerne har testet børnenes musikalske genkendelsesevne:

- Og der er det sådan set uafhængigt af, om børnene går til musik. Det passer rigtig godt med hukommelsestesten. De børn, som er bedre til at skelne melodier og rytmer, har bedre arbejdshukommelse. Så de her egenskaber følges ad.

De danske forskere vil nu arbejde videre med de mange data fra Masseeksperimentet for at finde ud af, om skolerne kan bruge musik til at fremme læring i skolerne.

Test dig selv

Du kan selv teste dit musikalske øre i Masseeksperimentets musikquiz

Hvis du har lyst, kan du teste dig selv i koncentrationstesten/huskespillet, som eleverne også brugte i Masseeksperimentet.

Opdateret med citater fra Peter Vuust om socioøkonomiske forhold.

Facebook
Twitter