Dansk roer holdt topformen i 21 år

Ny dansk forskning viser, hvordan Eskild Ebbesen formåede at holde sig i toppen af international roning i mange år.

Eskild Ebbesen har roet i den danske letvægtsfirer, Guldfireren, fra eliteprojektet begyndte i Dansk Forening for Rosport i 1994 og frem til og med OL i London 2012. Han deltog i fem OL i streg: 1996, 2000, 2004 og 2008 og 2012, hvorefter han indstillede sin elitesportskarriere. (Foto: Das Büro for Team Danmark / DIF © DIF / Team Danmark)

Eskild Ebbesen er nok kendt af de fleste mennesker i Danmark - uanset om man er interesseret i sport eller ej.

Roeren har været med ved fem

OL
i træk og vundet medaljer hver gang: tre af guld og to af bronze. Han har også vundet guld ved
VM
seks gange og sølv to gange med dansk ronings flagskib siden midten af 1990'erne, Guldfireren.

Senest fik Eskild Ebbesen bronze med hjem fra

OL
i
London
i 2012, hvor han i en alder af 40 år stadig kunne matche de tre andre noget yngre holdkammerater. Han indstillede karrieren som eliteroer efter
OL
.

Ny dansk forskning fra Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet bekræfter, at Eskild Ebbesen er en atlet af en helt særlig kaliber, skriver Videnskab.dk

Præsterede stadig godt som 40-årig

Hvert eneste år fra Eskild Ebbesen var 19, til han var 40 år, har man testet hans form. Man har målt iltoptag, maks puls og mængden af mælkesyre i blodet under fysisk træning.

Det viser sig, at han præsterede lige så godt som 40-årig, som da han var i 20'erne, når man kigger på udholdenhed og eksplosiv kraft.

- Man plejer at sige, at vi topper fysiologisk i midten af 20'erne. Derefter falder vores hjertes maksimale puls, vores muskelmasse og musklernes evne til at yde

maksimalt
, forklarer Lars Nybo, professor i træningsfysiologi ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet.

- Men det har Eskild Ebbesen via målrettet træning formået at modvirke, siger han.

Hjertets pumpefunktion blev forbedret

De årlige tests har vist, at Eskild Ebbesens iltoptag steg i løbet af de første års elitetræning, og hans fysiske arbejdskapacitet forandrede sig ikke nævneværdigt, frem til han stoppede karrieren.

Hans maks puls faldt med cirka 20 slag per minut, fra han var 19, til han var 40 år. Men det blev opvejet af, at hans intensive træning gjorde hjertet i stand til at pumpe mere blod ud per slag.

Derfor var hans iltoptag helt

unikt
, selv om han blev ældre.

Optimeret sin træning og prøvet nye ting

- Det er helt almindeligt, at vores maksimale puls falder med alderen. Hjertets maksimale bankefrekvens bliver simpelthen mindre med tiden.

- Til gengæld lader det til, at Ebbesens hjerte er blevet bedre til at pumpe blodet ud, så der kommer mere ilt til musklerne per hjerteslag. Det er sandsynligvis den vigtigste årsag til, at han kan holde sit præstationsniveau, siger Lars Nybo.

Eskild Ebbesen forklarer selv til Videnskab.dk, at han hele tiden har optimeret sin træning og ikke været bange for at prøve nye ting.

Forskningsresultatet er udgivet i tidsskriftet Medicine & Science in Sports & Exercise.

Facebook
Twitter