Danske forskere skriver pestens genetiske historie

Genanalyse giver svaret på, hvordan pest gik fra harmløs tarmbakterie til dødelig epidemi.

A DNA double helix is seen in an undated artist's illustration released by the National Human Genome Research Institute to Reuters on May 15, 2012. A group of 25 scientists June 2, 2016, proposed an ambitious project to create a synthetic human genome, or genetic blueprint, in an endeavor that is bound to raise concerns over the extent to which human life can or should be engineered. REUTERS/National Human Genome Research Institute/Handout (Foto: handout © Scanpix)

"Den sorte død" - eller byldepest som den også kaldes - er en af de mest dødelige sygdomme i verdenshistorien. Nu har ny forskning kortlagt, hvordan pestbakterien blev så dødbringende.

Byldepest opstår ved en infektion med bakterien Yersinia Pestis, som er en efterkommer til den relativt harmløse bakterie Yersinia tuberculosis. Bliver man smittet med sidstnævnte, kan man regne med lidt mavepine - bliver man smittet med Pestis-varianten, ser det noget mere alvorligt ud.

Spørgsmålet er så, hvorfor en relativt harmløs tarmbakterie bliver til en af de bakterier, der har dræbt flest mennesker i verdenshistorien?

Lektor Simon Rasmussen fra Center for Bio- og Sundhedsinformatik på DTU har fundet i hvert fald en del af svaret.

Pesten udvikler sig hurtigt

Ved at analysere forskellige prøver af pest fra forskellige tidsaldre har han og hans kolleger kortlagt, hvordan pestbakterien gennem århundreder tillægger sig flere og flere af de egenskaber, der gør byldepest farlig.

- Pestens forfader er en helt almindelig bakterie, som også findes i dag. Det, vi har været interesserede i, er, hvordan en almindelig bakterie, som giver maveonde, på få tusinde år kan blive til en af de dødeligste bakterier, der nogensinde har eksisteret, siger Simon Rasmussen.

Forskerne har analyseret arkæologiske fund for at finde ældre udgaver af pestbakterien. Dem har de så sammenlignet på kryds og tværs med hinanden og med moderne udgaver af pestbakterien. I sidste ende stod forskerne tilbage med et billede af, hvordan bakterien har tillagt sig forskellige egenskaber over flere hundrede år.

Pestbakterien skiller sig fra den harmløse yersinia tuberculosis, da den begynder at smitte rotter og harer. Det er ifølge forskerne her, at dens DNA begynder at ændre sig hen mod den pestsygdom, vi kender i dag.

Fra tarmbakterie til lungesygdom

Blandt andet kan forskerne se, at pestbakterien i bronzealderen har udviklet sig fra kun at være en tarmbakterie til at kunne smitte lungerne som lungepest, den mest dødelige form af sygdommen.

- Derfra kan vi se, at den får flere og flere nye gener, som årene går. Pesten ændrer sine egne gener, så den blandt andet kan begynde at overleve inde i lopper og dermed spredes på den måde, siger Simon Rasmussen.

Cirka 1000 år fvt. er pestbakterien færdigudviklet, og den minder til forveksling om den, der var årsagen til de store pestepidemier i Europa og Asien med millioner af dødsfald i det 14. århundrede. Dér udvikler den nemlig evnen til at smitte gennem huden - kendt som byldepest.

Ved det udbrud anslås det, at byldepesten dræbte op mod 200 millioner mennesker. Senere vendte pesten tilbage i andet udbrud i Europa og et tredje udbrud i Kina. I begge de senere udbrud døde millioner af mennesker, men ingen af de to udbrud nåede op i nærheden af dødstallet for det første europæiske udbrud.

Analyserne af pestens DNA er lavet på DTUs supercomputer ved navn Computerome. Den kan du høre mere om i Harddisken på P1 d. 18/11 2016 klokken 10:03.

Facebook
Twitter