Danske klimaforskere får hjælp af tordenguden Thor

Den danske astronaut skal tage billeder af kæmpelyn og tordenskyer under sin rummission.

Infografik der viser øvre atmosfæriske lyn (kæmpelyn) og de elektriske fænomener, der opstår i tordenvejr. Nederst i billedet kan man se lyn, der går ned mod jordoverfladen. (Foto: Abestrobi - Wikimedia Commons © Abestrobi - Wikimedia Commons)

Den danske astronaut, Andreas Mogensen, har booket en vinduesplads, når han kommer op på Den Internationale Rumstation, ISS, i næste uge.

Han skal tage billeder af tordenskyer og kæmpelyn, der kan hjælpe forskere på blandt andet DTU Space med at forstå de kemiske processer i atmosfæren.

Projektet hedder THOR og er opkaldt efter den nordiske tordengud. Billederne skal hjælpe med at teste procedurerne af, så man ved, at det fungerer, når man i 2017 sender et større klimaobservatorium op til rumstationen – ASIM-missionen - og monterer det på ydersiden af det europæiske forskningslaboratorium, Columbus-laboratoriet.

Klimamodeller kan blive bedre

Michael Linden-Vørnle er astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space. Han forklarede i P1 Morgen, at man gerne vil vide mere om, hvordan lyn, der både går op og ned i atmosfæren, og tordenskyer påvirker klimaet på Jorden.

Mens ASIM-observatoriet bliver fuldautomatisk og selv tager billeder og sender ned til Jorden, skal Andreas Mogensen tage billeder manuelt. Og han får at vide i god tid, hvornår han skal holde sig klar med kameraet.

- DTU Space har indgået et partnerskab med DMI, som forudsiger cirka tre dage i forvejen, hvornår der er god mulighed for at tage billeder mod horisonten gennem vinduerne på det russiske Pirs-modul på ISS, når ISS flyver hen over tordenvejr, siger Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonsulent ved DTU Space.

DTU Space beregner så, i hvilken retning kameraet skal rettes og vælger linse, filter og kameraindstilling for Andreas Mogensen.

Tordenskyer og lyn ændrer atmosfæren

- Tordenskyer driver rigtig mange processer i atmosfæren, fx presser det vanddamp op i atmosfæren – og vanddamp er vores primære drivhusgas. Og lynudladninger, der går op ad, har – går man ud fra – en eller anden påvirkning af atmosfærens kemi, siger Michael Linden-Vørnle.

- Så der er rigtig mange ting i forhold til at forstå, hvordan atmosfæren fungerer, som vi regner med forhåbentligt kommer ud af projektet. Og det betyder noget for forståelsen af vores vejr og i særdeleshed vores klima, så det er også klimamodellerne, der kan have gavn af de her undersøgelser, siger han.