Mødre i Danmark er gode til at amme. De er sunde. Og de spiser godt og varieret, så modermælken er nærende.

Sådan er det langt fra alle steder i verden. Man kunne hvert år redde 820.000 babyer fra at dø, hvis de alle blev ammet lige så effektivt som i Danmark. Det anslår Verdenssundhedsorganisationen WHO.

Men nu skal de danske erfaringer ud i verden.

En gruppe forskere fra Idræt og Ernæring på Københavns Universitet er lige nu i gang med at finde 250 danske mødre, der skal være med i et internationalt projekt.

Håbet er, at forskerne fra Danmark, Gambia, Bangladesh, Brasilien og USA kan komme med globale retningslinjer for, hvad der er god kost for en ammende mor, så hun producerer den bedste modermælk.

Danmark som det gode eksempel

Morens kost har stor betydning for, hvad der er af næringsstoffer i mælken. Den er der problemer med i andre lande, hvis moren for eksempel er underernæret.

Til gengæld er kosten ikke et problem i Danmark.

- Vi er et velnæret land med en befolkning, der har adgang til sund kost. Så vi mener, at modermælken i Danmark er god, siger professor Kim Fleischer Michaelsen, der står i spidsen for projektet.

Derfor skal mødrene - fra højindkomstlandet Danmark - være det gode eksempel i den internationale undersøgelse.

- Et af hovedformålene er, at vi laver referenceværdier for modermælkens sammensætning og ser på, hvilken kost man får i de forskellige lande, og hvilke variationer det så giver i modermælken, siger professor Kim Fleischer Michaelsen.

Derfor skal forskerne først undersøge, hvad der egentlig er af vitaminer, mineraler og andre komponenter i modermælken fra de 250 ammende mødre.

Største danske undersøgelse

Det er så også første gang, at man laver en så stor og detaljeret undersøgelse i Danmark.

- Vi får også en bedre forståelse for, hvordan modermælk påvirker børnene og deres trivsel, for der er jo stor forskel på, hvor hurtigt de vokser, siger Kim Fleischer Michaelsen.

Forskerne fra fem lande skal også se på overgangskosten, når barnet går fra kun at blive ammet og til at få fastere føde som for eksempel grød.

Mødre skal følges et år

I Danmark skal mødrene følges i et år, som går fra graviditetens 28. uge og indtil barnet er 8,5 måneder gammel.

Her skal mor og barn undersøges tre gange, hvor der blandt andet skal tages blodprøver og måles indhold af næringsstoffer i modermælken, oplyser postdoc Kamilla G. Eriksen, der er den daglige leder af undersøgelsen.

Projektet hedder MILQ, som er en forkortelse for Mothers, Infants and Lactation Quality.

Den danske del af forskningen bliver støttet med 7,2 millioner kroner fra Bill & Melinda Gates Foundation, der samlet giver 32 millioner kroner til undersøgelsen.