Danske studerende til VM i syntesebiologi

9 studerende fra SDU har fået bakterier til at producere naturligt gummi

De ni studerende fra Syddansk Universitet i Lyon. Holdet vandt guldmedaljer for deres bakterier med et gummiproducerende gen. Fra venstre er det Andreas Kjær, Maria Højberg Knudsen, Mattias Horan, Sofie Fredberg Jørgensen, Nicky Cordua Mattson, Heidi Wille Jørgensen, Thøger Jensen Krogh, Sissel Ida Schmidt og Patrick Rosendahl Andreassen. (Foto: Andreas Kjær)

- Idéen med bakterier der producerer gummi kom op, fordi en af de andre syntes at det var irriterende, at hans cykel tit punkterede og skulle lappes. Kunne man ikke lave en bakterie, der boede i dækket og udfyldte hullerne med gummi?

Hvert år inviteres studerende fra hele verden til verdensmesterskabet i syntesebiologi. Her skal man tage gener fra én organisme, og sætte dem ind i en anden.

Det lyder relativt simpelt, men mulighederne er nærmest uendelige, afhængigt af om man vil have en mus til at være selvlysende, en bakteriel forureningsalarm eller som det fynske hold: en bakterie der kan producere gummi.

Konkurrence i gener

Det viste sig hurtigt, at det ville være lidt besværligt, at få en bakterie til at bo i et cykeldæk, så gruppen begyndte i stedet at tænke over, hvordan man i dag producere naturligt gummi, fortæller en af de studerende Andreas Kjær til dr.dk/viden.

- Det foregår i gummitræer i tropiske områder, men før træerne modnes går der op til syv år, ligesom indsamling og hele processen er besværlig og tager lang tid, forklarer han.

I maj blev emnet besluttet, og efter at have arbejdet på projektet lige siden, bar anstrengelserne endelig frugt, da holdet fik guld og gik videre fra den europæiske finale i Lyon midt i oktober.

Et hold fra Syddansk Universitet er netop gået videre til verdensmesterskabet i syntesebiologi i starten af november, efter at de har modificeret en række gener hos forskellige organismer.

- Kort sagt går projektet ud på at få bakterier til at lave gummi, ligesom det også er bakterier der fremstiller insulin, fortæller Andreas Kjær.

Gummibakterier

Gruppen har taget det gen fra gummitræet, der koder for proteinet der kan lave gummi. Ved at sætte den genetiske sekvens for genet ind i DNA-ringe, de såkaldte plasmider http://da.wikipedia.org/wiki/Plasmid, kan gruppen indsætte genet i en bakteriekultur, og få bakterierne til at producere gummi.

- Vi har indbygget en mekanisme i bakterierne, så vi kan styre hvornår genet slår til, og derved aktiverer gummiproduktionen, fortæller Andreas Kjær.

Ved hjælp af NMR-scanning har gruppen konstateret, at der er dannet gummi. I de sidste dage op til den internationale konkurrence arbejder gruppen på at finde ud af, præcist hvor meget gummi de kan producere med bakterierne.

Verdensmesterskabet i Boston

- Man skal designe sin egen maskine, hvor man bare ser organismer som maskinen. Så kan man udskifte forskellige tandhjul, altså DNA-sekvenser, og på den måde lave noget sejt, forklarer han.

- De selvlysende mus kunne man lave ved at sætte gener fra en selvlysende vandmand ind i en mus.

Andreas Kjær var med til konkurrencen sidste år, og var fast besluttet på også at ville være med i år. Ved at reklamere blandt venner og på studiet, fik han samlet et hold bestående af studerende inden for forskellige grene af biokemi og medicin, samt en matematiker med.

Andreas Kjær fortæller, at det ikke er unormalt, at der er både filosofistuderende, designere og kunstnere med i konkurrencen, og at de typisk tilføjer nye aspekter til projektet, som for eksempel bioetik.

Samarbejde og konkurrence

IGEM (Internationally Genetically Engineered Machine)-konkurrencen lægger stor vægt på, at man hjælper hinanden holdene imellem. En del af konkurrencen er at man skal standardisere sit projekt til en såkaldt "biobrick", sådan at andre sidenhen kan arbejde videre med ens resultater.

Derfor har SDU-holdet givet gummitræ-generne standardiserede ender, sådan at et hold til næste år vil kunne bruge generne til deres projekt. På samme måde var tænd/slukke-mekanismen en biobrick, som holdet i øvrigt vandt en specialpris for at have forbedret.

Men selvom hele konkurrencen i høj grad lægger vægt på at man hjælper hinanden, er det også stadig en konkurrence. Og selvom der ikke er en tusindkronerspræmie på højkant, har Andreas Kjær alligevel gjort sig tanker om det endelige resultat.

- Jeg ville gerne vinde. I Lyon så vi særligt projektet fra Dundee, som jeg godt kunne forestille mig vandt. Så jeg tror måske ikke vi vinder, men altså - måske.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter