Dagens nyhed om øget brug af antibiotika over for dansk svin kommer ikke bag på professor Jens-Christian Svenning fra Institut for Bioscience - Økoinformatik og Biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Han mener, at det er et spørgsmål om tid, før en eller anden alvorlig sygdom vil ramme de danske svin med et massivt angreb.
Årsagen er, at de danske svinestalde er fyldt med grise, der genetisk minder utrolig meget om hinanden.
- Det kan næsten kun gå galt. Før eller siden kommer der en sygdom, der slår igennem på svin, hvis alle stort set er genetisk identiske. Hvis bakterien virker over for én gris, virker den over for alle. Så er der hul igennem til alle individer, siger Jens-Christian Svenning til dr.dk/viden.
Bakterier angriber hele tiden
Mikroorganismer - bakterier - prøver nemlig hele tiden at tilpasse sig de organismer - arter og racer - der er til rådighed og angribe dem. Det er sådan biologien er skruet sammen.
I den vilde natur er der stor genetisk variation blandt dyrene. Det gør dem mindre sårbare over for sygdomme.
Så derfor bør landbruget satse meget mere på forskelligartethed og bevare den genetiske variation inden for tamdyr, for så vil det være mere robust.
Risiko for resistente bakterier
Det vil også sige, at man også skal bevare racer, der ikke er så produktive, fordi man så kan trække på deres genetiske sammensætning, hvis der er behov for det.
I dag bruger landmændene ofte antibiotika.
Jo mere der bliver brugt af det, jo større er risikoen for, at bakterierne bliver resistente - altså modstandsdygtige over for antibiotika, så de næsten ikke kan slås ned.
Ensretning kan luge de stærke gener fra
Jens-Christian Svenning understreger, at han udtaler sig på et teoretisk grundlag, for han arbejder ikke med landbrugsforskning. Han tager udgangspunkt i generel grundforskning ud fra evolutionsbiologien.
- Problemet er, at når man ensretter husdyrracer, så luger man også dem fra, der måske kunne være resistente over for sygdomsangreb, siger han.
Asketræerne under angreb - og nogle klarer sig
Jens-Christian Svenning nævner som eksempel asketræerne.
I øjeblikket dør mange asketræer på grund af en svampesygdom. Men man kan se, at nogle asketræer ser ud til at klare sig.
- Der er altså en variation blandt asketræerne, så nogle faktisk kan modstå den ellers katastrofale sygdom. Og de individer kan man så arbejde videre med, siger Jens-Christian Svenning.
Videoklip med professoren
Se kort videoklip fra DRs Danskernes Akademi, hvor Jens-Christian Svenning berører sammen problematik. Det er et uddrag af et længere portræt, der blev sendt den 21. april 2013 på DR K og lagt på Danskernes Akademis hjemmeside.
Klippet stammer altså fra en anden sammenhæng.
Citaterne til denne historie er fra et nyt interview med professoren i dag.