Danmarks dyreste rumprojekt

Danske Terma bygger klimaobservatorium til rumstationen

Den højteknologiske virksomhed koordinerer europæisk projekt, der skal give ny viden om Jordens fremtid.

Midt på grafikken markerer en lille rød pil, hvor klimaobservatoriet ASIM skal monteres uden på ISS. (© NASA)

Her i april følger den danske, højteknologiske virksomhed Terma med, når det private amerikanske rumfartsfirma SpaceX sender en løfteraket af typen Falcon 9 op i Rummet.Opsendelsen har stor betydning for Termas arbejde med et klimaobservatorium, ASIM, Atmosphere-Space Interactions Monitor.I sommeren 2016 skal ASIM netop ved hjælp af en ubemandet Falcon 9 sendes op til den internationale rumstation, ISS, og monteres uden på rumstationen.

Skal tage højde for nye motorerFalcon 9 er for nyligt blevet udstyret med kraftigere motorer.

- Derfor er det særlig interessant for os, da vi baseret på målinger fra denne flyvning får opdateret de vibrationskrav, vi skal overholde for at kunne overleve en opsendelse.Det siger Dan D. V. Bhanderi, der er systemingeniør hos Terma og tekniske leder på ASIM-projektet, som også DTU Space ved Danmarks Tekniske Universitet er med i.Måle kæmpelyn og vanddampASIM skal måle og tage billeder af kæmpelyn (sprites, blue jets og elves), som kommer fra tordenskyerne og går ud mod Rummet i stedet for ned mod Jorden.

ASIM er derfor udstyret med både kameraer, lyssensorer og en stor gammastrålesensor. Og udstyret vil kunne retningsbestemme det synlige lys og gammastråling.ASIM's sensorer kan også måle andre atmosfæriske data som eksempelvis vanddamp, skyer, aerosoler og almindelige lyn.Læs mere om ASIM i denne pdf fra DTU SpaceOg ud fra observationerne skal forskerne finde ud af, hvor meget fx kæmpelyn kan betyde for klimaet på Jorden.Læs også: 'Dansk' rumobservatorium skal undersøge kæmpelynDansk-ledet rumprojektDen Europæiske Rumorganisation, ESA, står for projektet. Men Terma planlægger og leder den tekniske konstruktion af ASIM og hele opsendelsen af rumobservatoriet og monteringen af det uden på ISS.

Terma er også med i selve bygningen af ASIM, og blandt andet står for sensorerne og softwaren til de tekniske systemer.Både sensorerne, softwaren og computerne (som laves i samarbejde med DTU Space) er helt ny teknologi til Rummet, som man regner med efterfølgende kan blive anvendt ved andre rumprojekter.Foreløbigt har Terma været i gang med ASIM i otte år sammen med DTU Space, der leder den videnskabelige del af projektet, og mange samarbejdspartnere i ind- og udland.ASIM giver vigtig ny erfaringDanmark har givet mange penge til ASIM, og det har gjort det muligt at lave et rumprojekt med Terma og DTU Space i front. Det er første gang, at Danmark leder et ESA-projekt.

- Det giver Terma ny teknisk og ledelsesmæssig ekspertise i at styre et stort europæisk projekt med mange krav og mange dokumenter, siger projektleder Ole Hartnack til dr.dk/viden.- Det er en lærerig proces i alle hjørner og detaljer fra den spæde start til udvikling, kravsstyring, fremstilling, test, opsendelse, ibrugtagning og bortskaffelse af et spaceprojekt, siger han.

På grafikken kan man se, hvordan ASIM ser ud. (© Terma)

Terma skal tage højde for mange tingRumobservatoriet bliver stykket sammen af dele produceret rundt om i verden. Og det skal i sidste ende samles i Italien.Det kræver megen styring fra Termas side. Samtidig får virksomheden hele tiden nye informationer fra NASA og SpaceX, som kan have betydning for designet af rumobservatoriet.ASIM skal monteres på ISS med en robotarm, der er udviklet i Canada i samarbejde med blandt andet NASA. Og det kræver også en tæt kontakt med udviklerne.Hvis nu astronauter skal hjælpe- Selve styringen af robotarmen foregår inden fra selve rumstationen. Men hvis noget går galt, kan astronauterne være nødt til at gå uden for og selv montere ASIM på rumstationen, siger Dan D. V. Bhanderi.

Derfor skal ASIM også have et særligt håndtag, som er tilpasset en astronauthånd i rumdragt.Derimod kan softwaren på ASIM opdateres nede fra Jorden eller inden fra selve ISS.

Facebook
Twitter