Danskere kaster nyt lys over Jordens dannelse

Forskere har løst mysteriet om, hvor det kosmiske støv, der danner vores planeter, kommer fra.

Kunstnerisk gengivelse af støvdannelse omkring en supernova-eksplosion. Observationerne med X-shooteren på VLT viser, at støvdannelsen har to stadier, der begynder kort efter eksplosionen, men fortsætter længe efter. (Foto: M. Kornmesser © ESO)

Planeter bliver dannet af støvkorn - kosmisk støv - der klumper sig sammen. Det har astronomer vidst længe.

Nu har forskere fra blandt andre Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet og Aarhus Universitet været med til at løse mysteriet om, hvor det kosmiske støv kommer fra.

Med opdagelsen bliver vi klogere på et af de allerførste trin i skabelsen af Jorden, forklarer professor Jens Hjorth, leder af Dark Cosmology Centre på Niels Bohr Institutet, NBI, til P1 Morgen.

- Vores nye opdagelser indikerer, at støvet faktisk kommer fra supernovaer, siger Jens Hjort.

Observerede supernova i 2,5 år

Supernovaer er stjerner, der eksploderer. Og når forskerne siger støv, så er der tale om faste stoffer, som Jorden og andre planeter består af.

Forskerne har gennem 2,5 år kigget på en særlig klar supernova-eksplosion fra en meget tung stjerne og observeret, hvordan støvet overlevede den voldsomme trykbølge efter eksplosionen.

Lysstærk supernova

Supernovaen var 10 gange mere lysstærk end gennemsnittet, og det gjorde det lettere at se, hvad der skete.

Selve den eksploderende stjerne havde været stor og tung og vejet mere end 40 gange Solens masse. Og den lå 150 millioner lysår væk.

- Det lyder måske lidt fjernt, men på kosmisk skala er det rigtig tæt på Jorden, siger Jens Hjort.

Støvet var der kort efter eksplosionen

- Vi kunne se, hvordan massen og mængden af støv blev dannet som en funktion af tiden, siger Jens Hjort.

- Efter en måned eller to så vi de første indikationer af, at der var støv. Og det var meget tidligt efter en sådan eksplosion. Og så blev vi ved med at observere den i 2,5 års tid, siger han.

Forskerne kunne også se, at mængden af støv accelerede. Og der blev mere om mere af det, så det så ud som om, at supernovaen blev ved med at danne støv.

Store støvkorn

Forskerne fandt også ud af, at det støv, der bliver dannet, består af forholdsvis store støvkorn på 1 mikrometer i størrelsen.

De er dermed så relativt store, at de kan overleve i chokbølgen under eksplosionen og måske ender op i planeter på et senere tidspunkt.

Forskerne mener dermed at have fundet en forklaring på, hvordan det kosmiske støv dannes og overlever supernovaens voldsomme chokbølger.

Stoffer vi kender på Jorden

Forskerne mener også, at støvet, der dannes tidligt i supernovaen, hovedsageligt består af kulstof.

På et senere tidspunkt, hvor der bliver dannet rigtig meget støv, er der også mulighed for, at det består af silicium, ilt og magnesium.

- Og det er stoffer, som vi også ser på Jorden, siger Jens Hjort.

Billedet fra NASA/ESA Hubble Space Telescope viser den uregelmæssige dværggalakse, som var hjemsted for den ekstremt lysstærke supernova, SN 2010jl. Billedet her er taget før supernovaen eksploderede, men positionen af den ekstremt massive stjerne er markeret. (© ESO)
Facebook
Twitter