Darwins frøer er næsten udryddet

Verdensomspændende svamp er sandsynligvis skyld i frøarts forsvinden, viser ny forskning.

Et eksemplar af Darwins frøer. Bestanden er på kraftigt tilbagetog, samtidigt med at en livsfarlig svampeepidemi breder sig blandt padder verden over. (Foto: Mono Andes- Wikimedia Commons)

Den kommer til frøerne som en mikroskopisk spore. Her sætter den giftige svamp sig fast på huden, hvorefter den hurtigt begynder selv at producere nye sporer. Som disse frigives smitter de frøen yderligere, og langsomt breder svampen sig til hele frøens krop.

Tidligere på året beskrev vi, hvordan ildsalamanderen også er på tilbagetog på grund af selvsamme svamp, Batrachochytrium dendrobatidis (Bd), der truer verdens padder i en regulær epidemi.

Nu er der kommet endnu flere tal på bordet, og en artikel publiceret i onsdags i PLOS One beskriver, hvordan svampen sandsynligvis var skyld i, at den ene af Darwins to frøarter uddøde tilbage i 1980'erne, og at den anden af arterne er på kraftigt tilbagetog.

Darwins frøer

Der findes to arter der går under navnet Darwins frøer, den almindelige Darwinfrø og den chilenske Darwinfrø. Begge er dog stærkt truede, og faktisk har man ikke observeret den chilenske frø siden 1980'erne, hvorfor man regner med, at den er uddød. Frøerne er grønne eller brune og meget små. Som fuldvoksne bliver de ikke mere end 3 cm lange.

Frøerne har en helt unik opfostring af unger. Efter at hunnen har lagt omkring 30 æg, bevogter hannen dem indtil de udklækkes. Herefter gemmer han alle de små larver i sin mund, hvor de vokser indtil de er store nok til at hoppe ud og svømme væk, ligesom vi kender det fra haletudser.

Frøerne blev opkaldt efter Darwin, fordi man mente at han var den første der mødte frøerne på hans verdenssejlads med HMS Beagle i 1830'erne.

Den dødelige svampeinfektion

I undersøgelsen har forskerne analyseret 662 museumseksemplarer af de to slags Darwinfrøer, samt 797 nulevende eksemplarer af den almindelige Darwinfrø og andre padder.

Et af artiklens resultater om de levende eksemplarer var, at en væsentligt mindre procentdel af de nulevende Darwinfrøer var smittet med svampen, end hvad der var tilfældet hos de øvrige padder. Forskerne forklarer, at det kan skyldes, at svampen er mere dødelig hos frøerne end hos andre padder. Hvis det er tilfældet dør frøerne simpelthen ganske kort efter smitten, mens andre padder godt kan leve med svampen i et stykke tid, før den bliver dødelig.

Forskerne afslutter artiklen med at beskrive, at der er en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af svampen i et område og dødeligheden af Darwinfrøer i området. Derudover har svampen sandsynligvis også spillet en rolle i frøernes tilbagegang.

De foreslår, at næste skridt i kampen mod svampeepidemien bliver at isolere DNA fra svampen, for derved at kunne forstå, hvordan den overhovedet er kommet til Chile og selvfølgelig først og fremmest, hvordan den angriber frøerne.

Facebook
Twitter