Derfor får vi blå mærker

Vores krop har et sindrigt system, der reparerer skader, når vi slår os

Mikkel Kessler har i løbet af sin karriere fået en god spandfuld blå mærker og buler (Foto: Nils Meilvang /Scanpix)

VIDENSKABSSPØRGSMÅLET Når man går ind i et hjørne af et bord eller får en lige højre, giver det et blåt mærke. En lytter hos Videnskabens Verden har undret sig over hvorfor.

Jakob Stensballe, der er afdelingslæge med speciale i blødninger på traumecenteret på Rigshospitalet, kommer med svaret.

Et blåt mærke er et hul på vandslagen

Blå mærker og buler udvikler sig fordi man slår sig. Slaget skaber en skade på væv og blodkar og blodkarret går i stykker. Blodkarret bliver utæt og blodet siver ud og lægger sig som et blåt mærke, ligesom en vandslange, hvor vandet siver ud.

Blodet er fuldt af røde blodlegemer, der indeholder hæmoglobin. Det skal transportere ilten rundt i kroppen og i det rigtige miljø er der masser af ilt. Men når der er gået hul på blodkarret og blodet lægger sig ud i vævet, forsvinder ilten og blodet ændrer farve fra rødt til blåt.

Kroppen fikser sig selv

Når man har slået sig, bliver der sat en kaskade af reparationssystemer i gang. Blodkarret trækker sig sammen, så der ikke kommer mere blod ud og blodkarret kramper på den måde en smule.

Blodstørkningen går også i gang med at lukke hullet. Systemet aktiveres og gør, at der bliver dannet et såkaldt blodkoagel. Her bliver blodpladerne holdt sammen af et net af tynde strenge og danner en geleagtigt masse, der sørger for at blødningen stopper.

Blodet kommer tilbage på genbrugscentralen

Reparationssystemet har gjort sin pligt og så skal der gøres rent. Skaden sætter nemlig gang i endnu flere systemer, så der kan blive orden i tingene.

Blodet ligger udenfor sit rette element i det blå mærke, så det skal nedbrydes. Det bliver til røde blodlegemer, blodplader og proteiner, der igen bliver nedbrudt og via lymfesystemet ført tilbage til kredsløbet igen.

Jernet vil fx vandre tilbage til leveren og knoglemarven og blive til nyt hæmoglobin.

Hvis du selv har et spørgsmål indenfor den naturvidenskabelige genre kan du sende det til Videnskabens Verden, så finder vi en forsker, der kan svare.

Facebook
Twitter