Derfor kan papegøjer lære menneskesprog

Delvist dansk studie er på sporet af papegøjers særlige taleevner.

Den afrikanske gråpapegøje er blandt de arter, som forskerne har nærstuderet taleevnerne på. (Foto: Carolyn A. McKeone © SCANPiX)

Udover at de generelt er flotte og fascinerende, har vi mennesker sandsynligvis fået vores helt særlige forhold til papegøjer, fordi vi kan lære dem brudstykker af vores eget sprog. En evne der næsten kun er forbeholdt papegøjer og som adskiller dem markant fra sangfugle og kolibrier. Fænomenet har været et videnskabeligt mysterium længe, og givet anledning til adskillige forskningsprojekter i årtier. Allerede tilbage i 80’erne fandt man talecentrene i undulaternes hjerner, men hvad der har adskilt dem fra fx sangfuglene, har indtil nu været uvist.

Hidtil ukendt skal rundt om kernen af nerveceller

Men et nyt studie, med deltagelse af en række danske forskere, er nu kommet på sporet af de forbindelser mellem fuglenes hjernecentre, som sandsynligvis er baggrunden for talegaverne. Og ifølge studiet, der er offentliggjort i det videnskabelige medie Plos One, skal evnen findes i en hidtil ubeskrevet skal omkring nervecellerne.

Det forklarer Solveig Walløe til DR Viden. Hun er Ph.d. i neuroetologi på Biologisk Institut på Københavns Universitet og har deltaget i studiet, der er ledet af forskere på Duke University i North Carolina. - Vi mener, at skallen gør papegøjerne i stand til at kunne mere end sangfuglene, siger hun.

Fuglenes hjerner er udstyret med 5-7 centre, der er involveret i at lave lydene, forklarer Solveig Walløe. Centrene har en ganske koncentreret kerne af nerveceller, som er omgivet af en mere løs skal af nerveceller. Og det er her i skallen, de særlige imitationsevner skal findes, mener forskerne.

Papegøjer har adskilt sig fra andre fugle i 29 millioner år

Den ældst kendte papegøjeart keaen fra New Zealand, som har eksisteret i 29 millioner år, er også udstyret med den særlige skal og derfor anslår forskerne, at papegøjerne adskilte sig fra de øvrige fugle allerede på det tidspunkt.

- Der er noget i adskillelsen mellem sangfugle og papegøjer, der har afgjort at de fik brug for at kunne imitere lyde, siger hun. Eventuelt i fuglenes indbyrdes sociale forhold. Det skal yderligere forskning sætte fokus på, samtidig med at forskerne heller ikke endnu er klar over, om skallen af nerveceller har andre funktioner.

Papegøjers og menneskers evner til at tale, minder om hinanden

I det lange perspektiv kan studierne af papegøjernes imitationsevner måske også fortælle noget om vi menneskers.

- Vi kan godt lide at sige, at papegøjer har meget tilfælles med mennesker, fortæller Solveig Walløe. På samme måde som en menneskebaby lærer sprog ved at høre det, ser det ud til, at det samme gælder for papegøjerne. - Får de ikke sproget ind fra start, bliver det skævt i resten af livet, slutter Solveig Walløe.